Den ganske medieverden har i disse dage travlt med at dømme Løkke ude og give ham ansvaret for at regeringen står svagt lige nu. Anledningen er, at det nu er 1 år siden, Løkke måtte overtage regeringsmagten efter Fogh, der i det sidste års tid havde haft travlt med at flytte til en international stilling, så han ikke ville stå med de uheldige følger af sin regeringstid. Jeg vil ikke underkende Løkkes medansvar, men hovedansvaret for, at Danmark i dag har en dårligere økonomi, end finanskrisen er skyld i, og at Danmark anseelse internationalt er blevet svækket gennem de seneste år, ligger helt klart hos Fogh. Fogh var som statsminister klog nok til at forlade skuden, før den kom i tydelig havsnød. Det er Fogh, der har hovedansvaret, for at Danmark med en voldsom stramning af udlændingepolitikken for at få Dansk Folkepartis støtte mistede meget af sin tidligere profil som et tolerant land. En dårligere håndtering af muhammedkrisen gjorde det endnu værre. Det var også Fogh, der stod bag den skattefest, der gennem de sidste 9 år har givet massive skattelettelser især til de rigeste ejendomsbesiddere i Københavnsområdet. Det var en skattepolitik, der var med til at blæse boligboblen yderligere op og dermed medvirkende til at gøre krisen hårdere ved landet, end det ville have været tilfældet med en økonomisk ansvarlig regering. Sammen med Fogh må Claus Hjorth Frederiksen også nævnes. Han har i hele perioden haft en enorm indflydelse. Det er nærmest patetisk at høre ham sige ”finanskrise”,” finanskrise”, ”finanskrise” hver gang han skal forsøge at forklare sig ud af den dårlige økonomi, som han som ansvarlig minister har været med til at skabe
Jeg er paa en lille nostalgisk smuttur til Bxl. Der er fine forhold for tidligere medlemmer. Et kontor med computeradgang er til vores raadighed, og vi har fuld adgang til huset som i gamle dage. Men det er jo ikke det samme. Det gaelder ogsaa ude i byen. Jeg savner min lejlighed, for det bliver aldrig det samme at bo paa hotel. Til gengaeld har jeg nu som formiddagsturist faaet set Koeckelberg Basilikaen i vestbyen-en bizar arkitektonisk oplevelse. Det er verdens 4. stoerste kirke, men bestemt ikke den koenneste!Ja naermeste grim i sn oppustede halvfascitoide stil. Taenkt af Leopold II som Belgiens svar paa Sacre Coeur. Forsinket af krige, gundsten nedlagt i 1905, men kirken blev foerst indviet i 1953.
Hvad foregår der i hovedet på redaktionen af Ekstrabladet, når den i dag søndag kan lave en forside med et billede af den Mathias på 16 år, der er omkommet på en skitur i forbindelse med en fest, og ledsage billedet af teksten: Fundet død efter feriedruk. Tager bladet slet ikke hensyn til den sørgende familie med en sådan voldsom udstilling af den ulykkelige situation
Søvndal afslørende hurtig på den populistiske aftrækker Villy Søvndal og socialdemokratiet havde i sidste uge sammen med Dansk Folkeparti så travlt med at reagere med store ord på et par cafémøder, som nogle skoleledere havde arrangeret kun for kvinder for at komme i kontakt med flere forældre og fremme integrationen. De store ord var fremme med fordømmelser og henvisning til middelalderlige tilstande. Det virkelig afslørende var, at de to partier uden overhovedet at give sig tid til at undersøge, hvordan tingen virkelig hang sammen, havde travlt med at sende populistiske signaler i skarp konkurrence med Dansk Folkeparti. Velbekomme! Rart at høre Margrethe Vestager stille og roligt understrege, at hun havde tillid til, at den enkelte skoleleder selv kunne bedømme, hvordan møder skal afholdes på hans skole.
Burkafarce! Den siddende socialminister Karen Elllemann har arvet mange ubehagligheder, madpakker og burkarapport for blot at nævne to. Det er vilkårene, når man accepterer at være ny minister i en regering, der i den grad har misrøgtet dette land i snart et årti og bragt og det ud i et økonomisk kaos, der først lige er ved at gå op for befolkningen. Burkadiskussionen slår dog alle rekorder i latterlighed. 3 kvinder i burka og knap 200 i niqap skulle kunne give anledning til lovgivning - måske endda i strid med menneskerettighederne. Vi kunne lige så godt diskutere næse og brystpiercinger, som der givetvis er mange flere af, og som udgør en langt støtte sundhedsmæssig risiko. Når det så yderligere viser sig, at niqabben for halvdelens vedkommende bæres af forvirrede danske konvertitter, der åbenbart lever et eller andet ud ved at tildække sig – måske var de bange for at få piercinger. Selvfølgelig er undersøgelsen upræcis. Det er næsten lige så irrelevant og svært undersøge som antallet af mænd, der stadig bærer netunderbukser! Og den manglende præcision går vel begge veje. Selvfølgelig var Pia Kjærsgaard var i går ved offentliggørelsen straks ude for at stille spørgsmålstegn ved den i sin skingre tone. Hun virkede nu lidt desperat! Er der ved at ske et skred? Fornylig så jeg en artikel der viste, at indvandrerdebatten er ved at finde et roligere leje, efter at det er lykkedes DF at sætte tonen i mere end et årti. Lad os håbe det lykkes at slippe af med Dansk Folkeparti. Efterhånden som de i partiet bliver mere og mere desperate, må de vel snart blive kvalt i alle deres egen ubehagelige udgydelser!
”Politicians talk Leaders act” stod der på de to bannere som Greenpeace - aktivister rullede ud på Christiansborg under klimatopmødet. Jamen det var ikke rimeligt at de to aktivister skulle varetægtfængsles så længe. Men omvendt kan jeg ikke deltage i den nærmest offentlige hyldest, som medierne udsætter dem for lige nu. Det er en meget alvorlig handling at skaffe sig adgang til et møde med så mange sikkerhedstruede personer ved hjælp af ulovlige midler - også selvom dens formål er fredeligt og kan ligner en demonstration, som jo er lovlig. Nej mit virkelige ærinde er at udtrykke min skepsis over for organisationen Greenpeace. Det er ikke en demokratisk organisation. Bestyrelsen og de besluttende organer er selvsupplerende. Det finder jeg betænkeligt for en organisation, der er så magtfuld og føler sig berettiget til at udøve civil ulydighed, ofte af ulovlig karakter. Hvad berettiger egentlig en organisation som Greenpeace til at beslutte, a t man f.eks. vil sænke store betonklodser på bunden af Kattegat for at stoppe fiskeri? Det kan ikke engang betegnes som selvtægt, men er rent hærværk. Trukket lidt stramt er nogle af deres aktioner på grænsen til terror. Kun det faktum, at organisationen oftest har et positivt formål, og at organisationens frivillige opfattes som idealister, gør, at der er en generel meget stor folkelig accept og opbakning til organisationen. Men der er altid grund til at være på vagt over for organisationer, der hævder de kæmper idealistisk for den gode sag - især når de er topstyrede og udemokratiske! Teksten på banneret på Christiansborg kan således ikke undre. Greenpeace kan ”handle”, fordi organisationen netop ikke skal tage demokratiske hensyn. Politikere derimod skal faktisk have demokratisk opbakning til det, de skal beslutte - og det er ikke altid så let. Og så skal politikere følge de demokratiske spilleregler og lovgivningen . Det hæver Greenpeace sig jo over i deres idealistiske selvvurdering.
Hvem siger, at klimamødet i København ikke blev en succes? Så vidt vi kan se her i Nordvestjylland, har vi haft den koldeste vinter i mange år. Så med udsigt til til en halv meter snedriver kan jeg jo kun konkludere, at Obama og Løkke hurtigt leverede et synligt resultat!
Det bliver svært at stole på John Thorsø som borgmester, når han kan indgå en aftale om onsdagen, som han løber fra om torsdagen. Hvorfor i øvrigt også det hastværk. Hvorfor kunne man ikke tage det lidt mere roligt? Den nye borgmester skal først træde til 1. januar. Er det til ære for pressens nyhedshunger, at der er et sådant hastværk på valgnatten og dagen efter. Hvad med at sove på resultaterne og få de ny rigtige byrådsgrupper samlet , før de vigtige beslutninger tages!
Kommunalvalg Tak til kandidater ”Det er godt nok en stor stemmeseddel” blev der sagt mange gange i dag, når vælgerne skulle putte stemmesedlen til regionsvalget ned i stemmeboksen. Men det er jo egentlig flot, at så mange har vilje til at stille op. Reelt er der jo rigtig mange der godt ved, at de ikke vil blive valgt. Men de samme skal alligevel finde sig i, at de blandt venner og bekendte nu har vist deres politiske profil meget offentligt. Og det er ikke altid uden omkostninger at stille op. De der ikke selv er politisk aktive har ofte nogle meget forvrængede opfattelser af det at være kandidat. Så hatten af for de mange, der har gidet engagere sig så flot i det lokale demokrati i Danmark. Landspolitik og lokalpolitik Hvordan kan dette valg tolkes landspolitisk? Lars Løkke Rasmussen mener ikke, man kan tolke noget landspolitisk på dette valg. Tilsyneladende mener socialdemokraterne det modsatte - også selvom partiet går tilbage. Men SFs fremgang sikrer, at der alligevel kan vindes en række socialdemokratiske borgmesterposter. Lars løkke Rasmussen har endda valgt ikke at ville deltage i en partilederrunde, fordi han ikke mener dette valg har landspolitisk betydning. Er det endnu et eksempel på et medlem af regeringen, der kun vil udtale sig, når de har en god sag? Vi ser meget ofte, at det åbenbart er en almindelig aftale mellem regeringens ministre, at dårlige sager kommenterer man bare ikke! Den landspolitiske tolkning vil helt sikkert afhænge af, hvem der bliver spurgt. Alle partier øver sig lige nu på at tolke dette valg positivt landspolitisk set. Selv for de partier der går tilbage vil der være en eller anden undskyldning og forklaring, der vil blive anvendt!
Så er den gamle hjemmeside etableret med korrekt banner. David har dog lovet at pynte lidt på design ved juletid. Så mangler jeg lige at få lagt nogle tekster ind. Jeg har været lidt tilbageholdende med at skrive siden valget. Jeg skal lige finde min nye rolle i den offentlige debat. Jeg skriver faktisk meget, men det er hovedsageligt arbejdsopgaver til mine 4 klasser-de ligger på Lectio på Holstebro Gymnasiums hjemmeside-intranet!! Jeg er næsten færdig med en anmeldelsen af Hans Hauges bog; "Nationalismens spøgelse" til Historielærerforeningens blad Noter/ hjemmeside. Den vil jeg lægge her. Der er sådan set ikke mangel på sprændende emner:den irske folkeafstemning-tak for den!Vaclav Claus' nykker i Tjekkiet. Himmelråbende inkompetence i Fosvarskommandoen. Så jeg må se at få sparket mig i gang!
Så er min gamle hjemmeside genopstået. Jeg mangler lige at få rettet banneret. Min tanke er igen at få skrevet artikler og tanker på denne plads.
Der blev tid til at nyde den danske sommer, men jeg har ikke holdt helt fri i ferieperioden, mailen er blevet tjekket og nogle læserbreve og indlæg på radikale.net er blevet skrevet. Jeg har også arbejdet med en større klimaartikel til en antologi, som udkommer i efteråret. I den første uge fik jeg sammenskrevet en kort rapport om mit første halve år i parlamentet. Uge 34 var den sidste ferieuge i Parlamentet, men den blev en fuld arbejdsuge for mig med besøg hos WWF i København mandag, sommergruppemøde med Folketingsgruppen i Fredensborg, ekstramøde i Bruxelles og nogle medlemsmøder. Georgien. Ruslands invasion i Georgien betød, at Europa-Parlamentets udenrigsudvalg blev indkaldt til et ekstraordinært møde den 20. august, til trods for at det var i Parlamentets 4 ugers sommerpause. Formanden polakken Jacek Saryusz-Wolski sagde i sin indledning, at dette var sandhedens time for Europa. Europa-Parlamentet havde i de foregående dage haft en delegation i Georgien under ledelse af Marie Anne Isler Beguin. Vi havde på mødet mulighed for at høre hendes rapport og fik også en briefing om Sarkozys rolle i fredsprocessen af statssekretær Jean-Pierre Jouyet. I næste uge forventer vi, at Sarkozy vil rapportere om situationen i plenarforsamlingen. Konflikten kan hverken løses af amerikanske trusler, et vetolammet FN eller via NATO, hvis forhold til Rusland de sidste par uger har nærmet sig frysepunktet. Der er brug for en mægler, der er acceptabel for begge parter. Det er en rolle, som kun EU kan udfylde. Og som EU bør udfylde. Man kan mene meget om Frankrigs nuværende præsident, men Sarkozy viste handlekraft og vilje, da han på vegne af det franske EU-formandskab mæglede ved forhandlingerne om en våbenhvile. Det var et stærkt signal fra EU om, at Unionen tager sit ansvar på den udenrigspolitiske scene alvorligt. Primærvalg. I uge 34 har flere af de radikale EUkandidater været til debatmøder i storkredsene og i RUs HB. Møderne har været præget af stor spørgelyst og af et spændende debatniveau, der viser medlemmernes store engagement i EUspørgsmål. For de 5 af os, der forsøger at blive spidskandidat er det en lidt speciel oplevelse at deltage i en sådan primærvalgkamp ”mod” vores egne. Det bliver betydeligt sjovere at føre valgkamp ”sammen” mod Rohde, Løkkegaard, Dahl og Dan. Den radikale primærvalgkamp har dog også indtil nu været præget af stor vilje til dialog. Vi ser ikke ondsindet kasten mudder efter hinanden, som det kendes fra andre primærvalgkampe. Og når vi ser på de politiske holdninger, er det svært at få øje på de store forskelle - vi er faktisk ret så enige om hovedlinjerne i den EU-politik, som partiet skal stå for. Det er dejligt at være med i så stærkt et felt. Jeg tror, vi alle er opmærksomme på, at når denne korte primærvalgperiode slutter på landsmødet, er vi et team, der har et fælles mål: at sikre fortsat radikal repræsentation i Europa-Parlamentet. Vi kan uden selvovervurdering betegne os selv som det mest europæisk orienterede parti i Danmark. Og selvfølgelig skal de radikale europæere fortsat være repræsenteret i europæernes folkevalgte parlament! Disse uger er opvarmning - efter landsmødet tager vi for alvor løbeskoene på! Og det gælder ikke kun kandidatholdet – vi skal have hele partiet med! Uge 35 Nye medarbejdere. En af ugens første og vigtigste opgaver var modtagelsen af nye medarbejdere. Min dygtige assistent Maria Bøegh-Lervang stoppede før ferien på kontoret hernede for at tage hjem og gøre sin uddannelse færdig. Som ny assistent har jeg ansat Rikke Uldall, som lige har afsluttet sin master i litteraturvidenskab. I dette efterår vil vi også have en praktikant på kontoret. Det bliver Simon Frøsig, der netop har afsluttet sin bachelor i jura. Maria var 2 dage hernede for at hjælpe dem i gang. Aniela Scroczinsky fortsætter heldigvis som assistent, hun har i løbet af foråret opbygget en så stor ekspertise og indsigt i de klimaspørgsmål, jeg arbejder med som ordfører, at hun vil være meget svær at undvære. De er begge kommet godt i gang, og jeg føler mig overbevist om, at det gode arbejdsklima og den gode stemning, vi har haft på kontoret i foråret vil fortsætte. Vi får brug for det, for efteråret vil blive travlt Gruppe- og skyggemøder Ugen var først og fremmest afsat til gruppemøder, og vi kom også godt i gang. Gruppen mindedes endnu en gang den afdøde Bronislav Geremek og modtog hans afløser den 82 årige Andrzej Wielowieyski. Han er som Geremek en af veteranerne fra Solidaritets kamp for frihed og demokrati i 80ernes Polen. Gruppen havde en spændende dagsorden, hvor vi blandt andet diskuterede situationen i Georgien men jeg måtte fokusere på deltagelse i skyggeordførermøder i Industriudvalget. Fiona Hall har bedt mig være hendes afløser til et par møder i udvalget og på skyggeordførermøderne. Det betyder, at jeg får mulighed for at følge direktivet om vedvarende energi helt til døren, da det er i Industriudvalget, der skal stemmes om det egentlige direktiv. Det endelige kompromis om biobrændsel skal afgøres på et skyggeordførermøde torsdag i næste uge, hvor det så bliver mig, der forhandler på ALDEgruppens vegne i stedet for Fiona. Det er stadig diskussionen om 10% målet for vedvarende energi i transportsektoren, som vi mangler at nå til enighed om. Fiona og jeg finder ikke, at 10% målet i sig selv er det afgørende, men vi lægger vægt på, at der formuleres nogle effektivitets- og målkrav, der sikrer, at industrien vil forske og investere i udvikling af teknologier, der både er bæredygtige og effektive. Yderligere skal målkravene sikre at den type biobrændsel, der truer bæredygtighed og fødevarepriser ikke fremmes.
Jeg har brugt ledige stunder i feriens første varme uger til at skrive en kort oversigt over mine aktiviteter det første halve år i Europa-Parlamentet. Jeg kunne tænke mig, at det kunne interessere en del at vide, hvad jeg har lavet. Det er ikke en dækkende liste, men min rapport giver et pænt indtryk af mine aktiviteter. I de ugebreve, som jeg lægger på min hjemmeside er der flere detaljer og egentlige politiske overvejelser. Når min nye hjemmeside bliver søsat, vil der blive mulighed for at modtage mine ugebreve som direkte nyhedsbreve! Johannes Lebech I Europaparlamentet Begyndelsen december 2007. Folketingsvalget i november 2007 bragte Ny Alliance og Anders Samuelsen i Folketinget. Jeg deltog selv i valgkampen som kandidat i København, men med ret ringe udsigt til valg. Til gengæld vidste jeg, at hvis Anders blev valgt, ville jeg komme i Europa-Parlamentet. Jeg var 3. Suppleant, men Camilla Hersom, der fik et flot valg i 2004, havde fravalgt muligheden for at overtage pladsen på grund af sin karriere i Forbrugerrådet. En gammel drøm gik i opfyldelse. Da jeg på Strasbourgsamlingen lige før jul blev medlem af parlamentet gik en gammel drøm i opfyldelse. Jeg var første gang kandidat til Europaparlamentet i 1989, og nu var jeg medlem. Kontoret. 10G107 er mit kontor på 10 etage. Det er ikke stort, men her tilbringes rigtig mange timer - i Strasbourg i et endnu mindre WICMO2207. Mine assistenter Aniela Sroczynski og Maria Bøegh-Lervang har været mine uvurderlige medarbejdere. Studentermedhjælp har jeg først fået ansat til semesterstart her i efteråret. Uden de to dygtige medarbejdere var det aldrig gået. De har begge puklet løs, for at vores lille kontor skulle blive hørt og have indflydelse. Jeg er dem begge megen tak skyldig for deres store og dygtige indsats. At vi også har det hyggeligt, er en gevinst oveni! Gruppen. Jeg er hurtigt faldet til i ALDEgruppen. Jeg havde den fordel, at jeg som vicepræsident i ELDR gennem 5 år kendte en del af gruppens medlemmer, herunder en række af de ledende personligheder. Når man som jeg er ene om at repræsentere et parti, er man delegationsleder. Det giver automatisk en plads i ALDEgruppens Bureau. Det har betydet indflydelse på beslutninger i gruppen. Før gruppemøderne afklares mange tvivlsspørgsmål i arbejdsgrupper. Jeg prøver at komme til disse arbejdsgruppemøder, hvor indflydelsen kan være ekstra stor, for et relativt lille antal medlemmer tager beslutninger, der har betydning for hele gruppens holdning. Og man er afhængig af sin gruppe. Jeg må i sager, som jeg ikke har haft mulighed for at følge i detaljer bygge min stillingtagen på det forarbejde, som gode kolleger i gruppen har lavet. Efterhånden som jeg lærer gruppen bedre at kende, kan jeg skelne mellem de medlemmer, som jeg kan følge, og dem, jeg skal være mere varsom med og lige tjekke deres stemmeforslag. Delegationsrejser med gruppen. Ukraine: I februar deltog jeg i en rejse til Ukraine med en gruppedelegation, hvor vi havde lejlighed til at møde fremtrædende medlemmer af den ukrainske regering herunder landets vicestatsminister, men også fremtrædende medlemmer fra oppositionen. Kosovo. Kort tid efter Kosovos selvstændighedserklæring sendte ALDEgruppen en lille delegation til Pristina. Vi var kun 4 medlemmer i delegationen. Renate Weber fra Rumænien, Jelko Kalcin fra Slovenien, Graham Watson, ALDEgruppens leder, og undertegnede. Vi havde lejlighed til at møde landets præsident, statsminister og en række ministre. Vi mødtes også med FNs ledelse på stedet og NATO styrkernes øverstkommanderende. Det gav turen en ekstra dimension, at vi var så lille en gruppe af sted. Jelko Kalcin er tidligere forsvarsminister fra Slovenien. Han aftjente som ung sin værnepligt i Jugoslaviens forbundshær i Pristina - en meget vidende og interessant rejseledsager. Udvalgene. Jeg er blevet medlem af to udvalg. Det er ikke de samme udvalg, som Anders var medlem af. Jeg var så heldig at komme samtidig med en gruppe rumænere, der efter nyvalg skulle fordels på udvalg. Jeg kom derfor med i den pulje og var heldig og blev medlem af to gode udvalg: Udenrigsudvalget. Jeg kommer i dette udvalg tæt på den overordnede diskussion om Europas fremtid og dens globale rolle. Vi har besøg af mange fremtrædende politiske personligheder. Der bliver lyttet til udvalget, men den direkte lovgivningsmæssige indflydelse er ikke så stor. Jeg har været aktiv med ændringsforslag til adskillige resolutioner. Det gælder blandt andet den netop vedtagne resolution om EU's udvidelsesstrategi, hvor jeg har arbejdet imod de tendenser, der kan spores i udvalget til en tøven over for nye udvidelser. Det har været lidt svært at få egentlige skyggeordførerskaber. Der er mange særdeles kvalificerede ALDE- medlemmer i udvalget, så der er rift om de gode! Det lykkedes dog i et tilfælde. Jeg har været skyggeordfører på en ”opinion” om Nordstream, som handler om en gasrørledning i Østersøen fra Rusland til Tyskland. Arbejdet med denne resolution har givet lejlighed til et spændende samarbejde med englænderen Beazley og med mine to gode kolleger Henrik Lax fra Finland og Olle Schmidt fra Sverige. Med mine ændringsforslag fik jeg indflydelse på den endelige rapport på grund af samarbejde med Diana Wallis. Miljøudvalget. I modsætning til Udenrigsudvalget er Miljøudvalget eller Udvalget for Fødevaresikkerhed, Folkesundhed og Miljø, som det officielt hedder, et meget lovgivningstungt udvalg. Man kan sommetider føle sig helt overvældet af de mange tekniske detaljer, der skal tages stilling til, og man bliver afhængig af gode kolleger for at klare det. Jeg har haft adskillige skyggeordførerskaber i mindre sager om biodiversitet og et par komitologisager. Jeg har været så heldig at blive gruppens ordfører på et af de 4 direktiver fra kommissionens klimapakke. Det gælder den om Byrdefordeling. Jeg er dog også blevet ordfører på en ”opinion” om Vedvarende Energi, hvor Miljøudvalget skriver den del af direktivet, der handler om bæredygtighed. Selve direktivet skrives i Industriudvalget, men der er ”forøget samarbejde”. Det betyder, at Industriudvalget vil respektere miljøudvalgets beslutninger. Disse direktiver har jeg brugt meget tid på. Vi er stadig midt i processen. Jeg har fremsat mange ændringsforslag til begge, men harogså været involveret i kompromisforhandlinger om bæredygtighedskravene for vedvarende energi, herunder specielt været involveret i diskussion om biobrændstoffer(biofuels) Umiddelbart efter ferien går vi i gang med at forhandle kompromiser og om de tre andre klimadirektiver. (Byrdefordeling, ETS og CO2lagring) Delegationer. Jeg er fuldt medlem af delegationen om forholdet til Iran og stedfortræder i Kina- og Mellemamerika-delegationerne. Jeg har ikke brugt megen tid på delegationerne endnu, men har dog deltaget i flere møder. Min plads i Iran- delegationen har givet anledning til besøg af repræsentanter for Irans regering og oppositionen. I det kommende år vil jeg optrappe denne del af mit arbejde. Indflydelse – 1 stemme ud af 785 = 0,378% Den endelige indflydelse som parlamentariker ligger selvfølgelig ved den endelige afstemning, men ofte kan man få større indflydelse, hvis man møder op til arbejdsgruppemøder og dermed kan være med til at påvirke hele gruppens holdning. Ofte sidder vi så ti mennesker og tager beslutning om, hvordan gruppens stemmelister skal se ud! Indflydelsen kan således ikke måles med den ene stemme man har i plenarsalen. Det handler meget mere om, hvordan man bruger sin plads i parlamentet! Den ovenstående procent er en replik til en plakatkampagne, som Junibevægelsen førte, hvor der blev hævdet, at Danmark har 1% indflydelse i EU. Når dette er sagt, betyder det ikke, at jeg ikke tager afstemningerne meget alvorligt. ALDEgruppens stemmelister gennemløbes meget omhyggeligt. Vi tjekker, om jeg skal og kan følge gruppen. Det sker jævnligt, at jeg må gå min egen radikale vej. Men generelt kan jeg følge gruppen. Man skal søge om at få ordet i plenarsalen. Jeg har haft ordet ved et af mine små skyggeordførerskaber, men har også bedt om ordet i forbindelse med diskussionen om Nordstream og Balkan. Alle taler bliver optaget på video og lagt på nettet, så det er godt at have talt der, men stor indflydelse kan det næppe siges at give. Seminarer. Udover arbejdet i udvalg og gruppe bliver man hele tiden inviteret til spændende seminarer og workshops i Parlamentet. Jeg prøver at nå de mest relevante - og spændende. Ofte er de bedst besøgte seminarer dem, der bliver holdt i en frokostpause eller som et morgenmadsmøde. Ministre og kommissærer. Vi bliver jævnligt inviteret på besøg i danske ministerier alene eller alle MEP’er. Jeg har været i Miljøministeriet, Fødevareministeriet og i Strasbourg har transportministeren indbudt til arbejdsfrokost. ALDEgruppens ledelse havde i vinter morgenmadsmøde med Anders Fogh Rasmussen. De fire danske medlemmer af gruppen var også inviteret med. MEP’erne fra de nordiske lande holder i Strasbourg ofte møder med ministre og kommissærer fra de nordiske lande. På den måde har jeg fået mulighed for at udveksle synspunkter med Olli Rehn, Margot Wallström og Marianne Fischer Boel Ambassadørens arbejdsmiddag. Ambassadør Grube inviterer hvert halve år umiddelbart før EU's topmøder til en hyggelig arbejdsmiddag, hvor de danske EU-parlamentsmedlemmer ud over at få en god middag får en særdeles kompetent orientering af Grube, hvis erfaring i EU-spørgsmål er meget stor. Lobbyister og interesseorganisationer. Ret hurtigt fik jeg kontakt med de store danske interesseorganisationer som Dansk Landbrug, Dansk Industri, De danske Arbejdsgiverorganisationer og Danske Mejerier/Slagterier. Jeg har været på besøg i Forbrugerrådet. NOAH i København, Friends of Earth og mange andre NGO organisationer har været gæster på mit kontor. Det giver et gensidigt udbytte at tale med de danske organisationer. De forsøger selvsagt at argumentere for deres holdninger og påvirke mine. Men jeg lærer hver gang noget. Kunsten er hele tiden at fastholde sit eget politiske fokus, men være åben for saglig argumentation. Som skyggeordfører på direktiverne i Klimapakken har jeg haft besøg af rigtig mange lobbyister fra den europæiske og internationale energisektor. Jeg har i perioder næsten haft besøg af 2-3 lobbyistgrupper hver dag. På min nyreviderede hjemmeside vil jeg som en opfølgning af Parlamentets nye politik over for lobbyister bringe en liste over alle de lobbyister, jeg taler og har talt med. Partiet. Jeg er som MEP’er automatisk indbudt til Hovedbestyrelsens møder, hvor Landsformanden har givet mig taletid til at berette om arbejdet i Parlamentet. Jeg kommer også til møder i EUX og Udenrigspolitisk Udvalg. Jeg har deltaget med indlæg på lokale generalforsamlinger og medlemsmøder. Selvfølgelig deltog jeg i Regionens og Storkredsens delegeretmøde, hvor jeg selv blev opstillet som kandidat. Jeg deltager i Folketingsgruppens Vinter- og Sommermøder, men desværre har jeg ikke haft mulighed for at komme til de ordinære gruppemøder! Som MEP’er er jeg medlem af Valgudvalget med henblik på valget til Europa-Parlamentet, og vi har haft et par møder. Folketingets Europaudvalg. En gang i måneden har MEP’erne fællesmøde med Folketingets Europaudvalg. Det er særdeles udbytterigt at udveksle synspunkter med dette udvalg. Vicepræsident i ELDR. Jeg er i mit 6. og sidste år(man kan kun genvælges to gange) som vicepræsident i ELDR. Jeg kommer til Bureaumøderne og var til Councilmøde i Estland i april. Der har også været andre opgaver. Jeg har således været på delegationsrejse til Litauen, hvor jeg deltog i det Socialliberale partis kongres, men også havde møder med partiets formand, der er Litauens miljøminister. På samme rejse var der også arrangeret møder med de andre medlemspartier i landet. Som tidligere nævnt har det været en stor fordel for mig, at jeg var vicepræsident, da jeg blev medlem af parlamentet. Det betød, at jeg fra begyndelsen havde et netværk. Udadvendte aktiviteter: Kampagner. Der tages initiativ til mange forskellige politiske kampagner i parlamentet. Det gælder også ALDEgruppen. Jeg er blevet direkte involveret i lanceringen af 2 kampagner. I det ene tilfælde var det et møde om bæredygtig turisme, hvor jeg sammen med andre medlemmer af miljøudvalget var vært for et møde. For nogle måneder siden bad Jules Martens mig være med i en kampagne, der skulle fokusere på og bekæmpe børneprostitution i specielt den 3. Verden og den sexturisme, den giver anledning til. Kampagnens navn er SAY NO, og dens hjemmeside har allerede fået en del opmærksomhed. Patientrettigheder. I september bliver jeg sammen med en del andre ALDEmedlemmer en aktiv del af en kampagne, der kan ses som en opfølgning til det nye Sundhedsdirektiv. Kampagnen vil gøre Europas borgere opmærksom på de patientrettigheder, de allerede har, og dermed spille op til den store diskussion om Sundhedsdirektivet, som vi må forvente vil komme. Paneldebatter. Selvom jeg er ret ny i Parlamentet,og der ikke er valgkamp endnu, har jeg alligevel allerede deltaget i en række paneldebatter og større møder. Europa- Parlamentets kontor i København inviterede mig til at holde tale sammen med Brian Mikkelsen i anledning af lanceringen af det Europæiske Interkulturelle År. På Metropolitanskolen deltog jeg i et panel sammen med blandt andet Uffe Østergaard i anledning af Europarådets jubilæum arrangeret af Europabevægelsen. Det var også Europabevægelsen, der arrangerede et møde i Odense på EUdagen den 9. Maj. På Egelund i Fredensborg har jeg som paneldeltager været en del af et kursus for konservative tillidsfolk. Det er spændende at deltage i paneldebatter i Danmark, men det bliver en ny oplevelse, når det sker på europæisk plan og på engelsk! Jeg har således deltaget i panel sammen med norske stortingsmedlemmer arrangeret af Norsk Olieindustri. Og en særlig udfordring var det, da Barclays Bank bad mig deltage i et panel som den eneste MEPer om investeringsmulighederne i hele sektoren for vedvarende energi herunder formidling af de såkaldte CDMkreditter i forbindelse med klimapakkerne. Oplysning om Europaparlamentet. Besøgsgrupper. Jeg har den politik, at jeg siger ja til alle de besøgsgrupper, jeg kan finde plads til i kalenderen. Og jeg har allerede haft mange og forskellige. Lad mig nævne nogle enkelte: en lille gruppe fra distriktspsykiatrisk kontor i Ballerup, 30 internationale journaliststuderende fra Århus, læserklubben fra Politikens omegnsaviser, 15 TV2journalister på efteruddannelseskursus eller blot 4 ægtepar, der på rejseklubbens tur til Bruxelles også gerne ville se parlamentet. Den sidste gruppe skrev venligt bagefter, at mødet med mig og parlamentet var turens højdepunkt - lidt af en ros fra en gruppe på hyggetur! Jeg finder, det er vigtig, at almindelige vælgere får lejlighed til at se parlamentet og høre om vores arbejde. Jeg ville ønske, jeg kunne invitere hele Danmark som besøgsgruppe til Bruxelles. Jeg tror, jeg ville kunne udrydde nogle af de værste myter og give folk en lidt større forståelse for det arbejde, parlamentet laver! Og så kan jeg lide at ”undervise”. Den gamle lektor lever jo stadigvæk i mig! Pressen. Det kan være svært at slå igennem i medierne som MEPer, men det er dog lykkedes mig i et vist omfang, men det tager tid at lære systemet helt at kende og få gode forbindelser, og vi har på kontoret stået lidt alene med opgaven! TV-radio De elektroniske medier er særlig svære, men det er dog blevet til et halv times portræt interview i TV Midt - Vest, flere debatudsendelser i Kanal København og et portrætinterview på Senior-tv. På TV2 News fik jeg mulighed for en kommentar om den irske folkeafstemning, da jeg tilfældigvis var på Christiansborg den dag, og partiets pressemedarbejder fik arrangeret et interview. Det viste mig tydeligt, hvilken fordel det er at være på Borgen og i tæt kontakt med vores pressetjeneste. På P1 har jeg deltaget i morgenradio med Hanne Dahl og har givet interviews til adskillige små lokalstationer. Historier. Det er lykkedes os på kontoret at ”sælge” adskillige historier til blandt andet Ekstrabladet, Politiken og Ritzau. Men jeg er også citeret i artikler i de øvrige aviser. Børsens klimajournalist ved, at hun har en god kilde i mig til forhandlingerne om klimapakken, så jeg bliver jævnligt citeret i forbindelse med klimaartikler i Børsen, Kristeligt Dagblad har bragt et portrætinterview med mig. Mit arbejde med klimapakken har skægt nok også givet anledning til citater i udenlandsk presse - egentlig lidt overraskende. Hvor tit citeres andre landes MEP’er i dansk presse? Læserbrev og indlæg. Muligheden for at komme i medierne ved selv at skrive har været benyttet aktivt. Jeg har fået publiceret to kronikker, en 4-5 længere kommentarer og ca. 50 læserbreve på det halve år, hvor jeg har været medlem. Hjemmeside. På min hjemmeside www.johanneslebech.dk bringer jeg et ugebrev, hvor jeg beskriver ugens hovedbegivenheder og lægger flere af mine artikler. Umiddelbart efter ferien bliver siden – lettere forsinket - opdateret og får nyt design. Det betyder, at jeg vil kunne tilbyde endnu bedre information om mit arbejde. Radikale.net.dk Jeg forsøger at holde medlemmerne løbende informeret om vigtige sager på radikale net.dk og deltager så vidt muligt i debatter om EU relevante emner. Godt i gang Alt i alt har jeg været meget tilfreds med det første halve år i parlamentet. Jeg er kommet godt i gang med arbejdet. I gruppen har jeg markeret mig ,og det samme gælder i udvalgene - specielt miljøudvalget. Jeg er meget flittig med at deltage i udadvendte aktiviteter. Jeg ser frem til at genoptage arbejdet sidst i august og til et godt arbejdsår, der gerne skulle være med til at sikre den radikale plads i parlamentet – også i næste valgperiode!
Sidste uge før sommerpausen. Geremeks død Ugens begyndte med den tragiske meddeles om Geremeks død.. Hans død prægede ugen meget, og han var i vore tanker, men da det ikke var en gruppeuge, har vi ikke haft mulighed for at samle gruppen til en højtidelighed. I Udenrigspolitisk udvalg indledte vi ugens møder med en kort mindehøjtidelighed og 1 minuts stilhed. Da jeg kondolerede på hans kontor allerede mandag formiddag, var hans medarbejdere meget mærkede af ulykken. Geremek var min genbo på kontorgangen, så det er folk jeg tit møder! Foran plenarsalen var der fremlagt en kondolencebog, som jeg også fik skrevet i.. Afsked Og så var det afskedsreceptionernes uge. Mandag havde vi slået vores afskedsreception for Maria Bøegh-Lervang sammen med Junibevægelsens, så der kun var receptioner tre aftener i stedet for 4. Min tale for Maria har jeg hørt blev bemærket! Men hun er også værd at hylde. Hun har været usædvanlig dygtig, siden den dag jeg arvede hende som Anders Samuelsens studenterpraktikant. Hun blev hurtigt forfremmet til assistent og lovede at blive et halvt år. Hun var uvurderlig for mig i den første tid, hvor vi var helt alene. At hun også har mange menneskelige kvalifikationer, gjorde det til en fornøjelse at arbejde sammen med hende. Da jeg endnu en gang var heldig at få en dygtig medarbejder i Aniela Sroczinsky, opstod der et godt og problemfrit samarbejde mellem de to, så vi har haft et godt halvt år på det lille kontor, hvor der er blevet puklet. Som de fornuftige mennesker vi er, var aftalen dog klar. Maria skulle hjem og gøre sin uddannelse helt færdig. Og den aftale holdt vi, selvom vi nok begge gerne ville fortsætte! Krisemøde I løbet af mandagen kom der adskillige mails, der tydede på, at der var krise mellem Industriudvalget og Miljøudvalget. Vi har i sidste uge færdiggjort vores ”Opinion om Renewables” i Miljøudvalget, og det var aftalen, at vores ”opinion” skulle underlægges Enhanced Cooperation, hvad betyder, at Industriudvalget skal overtage vores beslutninger. Noget tyder på, at vores forsigtige tilgang til biofuels og forsøg på at definere et alternativt mål ikke passer mange, herunder formanden, i Industriudvalget. Wijkman, som er hovedordfører, indkaldte til et møde, hvor han, Corbey og jeg, der er skyggeordførere, diskuterede lidt skarpt med den danske socialdemokrat Britta Thomsen, der stod stærkt på Industriudvalgets ret. Fiona Hall fra min gruppe, der også fra Industriudvalget, forsøgte at glatte ud Vi blev ikke enige om noget, men vi håber, at Industriudvalget vil respektere det fornuftige kompromis som Miljøudvalget vedtog enstemmigt i sidste uge. Journalistbesøg og fotografering Søren Højlund Carlsen kom tirsdag til Bruxelles for at samle materiale til særnummeret af Radikal Politik om EU. Jeg spiste med ham tirsdag og hele onsdagen fulgte han mit arbejde, hvad man vil kunne læse om i næste nummer af Radikal Politik. En del af dagen gik med fotografering. Det er hårdt at stå model en time! De danske lokalradiostationer kom forbi til optagelser om Lissabontraktaten. Det blev til en god lang samtale om traktaten, som vi håbe får lyttere! Et par lobbyister. Der blev lige plads til to lobbyistbesøg. Kasper Tormod fra Mejeriforeningen ville drøfte forskellige emner, men især mærkning af fødevarer, som bliver en af efterårets hotte emner i miljøudvalget. Dansk Industris klimaekspert Helle Juhler-Verdoner, var også i byen og ville diskutere de Klimadirektiver, som jeg som ordfører er involveret i. Det er meget udbytterigt at tale med hende, for hun er særdeles kompetent, og det er godt at have vidende og dygtige sparringspartnere. Det er i øvrigt den rolle, jeg især har oplevet lobbyister i. De er gode sparringspartnere, udfordrer os til stillingtagen og er med til at skærpe kravene til vores argumentation! Afslutningsmiddag og så ferie! Og så nåede vi til torsdag. Marias far og broder dukkede op. De skal i weekenden hjælpe hende hjem til Danmark. Torsdag aften holdt vi sæsonens sidste ”aftenkontormøde”. Vi begyndte i min lejlighed og fortsatte i min gade på en gadens 22 spisesteder. Jeg bor i det hyggelige Ixelles kvarter tæt ved plads Flagey. Efter mødet pakkede jeg, men før jeg gik til ro, måtte jeg lige ned og vende på plads Flagey. Jeg glæder mig til ferie, men egentlig glæder jeg mig også til et spændende arbejdsefterår i Parlamentet. Spændende bliver det jo også med Landsmøde og valg af spidskandidat. Men lige nu er den næste politisk aftale sommergruppemødet med Folketingsgruppen den 18. august. Jeg vil følge den offentlige debat de næste 4 uger, men vil prioritere familien, som til daglig må undvære mig lidt rigeligt! Ny hjemmeside Og så håber jeg, at denne hjemmeside umiddelbart efter ferien kan fremtræde i sin nye skikkelse. Vi er af mange forskellige årsager blevet forsinket, men den er næsten klar. Men før det vil jeg sammenskrive mine resultater for det første halve år i Parlamentet - og de vil være at læse her!
Den tragiske nyhed om Bronislav Geremeks død ved en bilulykke fik jeg gennem Jyllands-Posten på vej til Bruxelles. Geremek er medlem af ALDE-gruppen, han har kontor lige over for mig, og jeg har på det sidste haft meget samarbejde med ham i Udenrigspolitiks udvalg, hvor han var et fremtrædende medlem. Geremek var professor i middelalderhistorie og er først og fremmest kendt som en af Solidaritets fremtrædende medlemmer og som udenrigsminister i Polen i perioden 1997-2000. Så sent som i sidste uge deltog han med stor iver i debatten om EUs udvidelsesstrategi, hvor han var en stærk fortaler for, at denne proces fortsat skulle være et centralt og dynamisk element i EUs politik. Han var en meget imødekommende mand, og selv om jeg var ny i gruppen var han meget åben over for samarbejde. På en studietur til Tallinn i begyndelsen af juli havde jeg samen med en tysk parlamentariker en længere samtale med ham, hvor han fortalte om sin tid i Solidaritet og sit arbejde som historieprofessor. På et ELDR møde i sidste uge, hvor vi drøftede næste parlamentsvalg var han ikke helt sikker på, hvad han selv ville, han var jo 76 år. Og nu er han her ikke mere - det er mærkeligt! Der er grund til at ære hans minde - han var en stor europæer, som har været med til på afgørende vis at forme sit lands og Europas fremtid!
Strasbourg uge 28 Godt politisk håndværk. Jeg var meget tilfreds da vi i miljøudvalget mandag aften- og i Strabourg- stemte vores kompromis om Vedvarende energi igennem. Sammen med de andre skyggeordførere, men især Wijkman fra EPP og Turmes fra de grønne, har jeg haft en god andel i formuleringen af kompromiset. Det oprindelige krav om 10 % af energien i transportsektoren skulle komme fra biofuels er nu blødt meget op i lyset af denne seneste tids kritik af biofuels og deres mulige indflydelse på fødevarepriserne. Det er ganske vist kun en ”opinion” og det endelige direktiv bliver skrevet i Industriudvalget. Men der er forøget samarbejde og Turmes, der er ordfører på det endelige direktiv har lovet at han vil respektere Miljøudvalgets arbejde, som han også selv har været involveret i. Kompromiset gav en klar afstemning: 36 for, ingen imod og kun 8, der undlod. Gruppestørrelse i parlamentet? De to store grupper har forsøgt at ændre reglerne for dannelsen af grupper i Parlamentet. Heldigvis var ALDE gruppen både mod det forslag, som de konservative og socialisterne havde fremsat og mod det kompromis, som De Grønne og GUE/NGL var gået med til. Forslaget blev vedtaget, så det vil blive sværere at danne små grupper. Morgenmad med kommissæren Onsdag morgen havde Marianne Fischer Boel opfordret til fælles morgenmad, hvor hun gennemgik de aktuelle problemer og forventningerne til det franske formandskab. Det var et udbytterigt møde i en meget uformel form. Hver gang jeg er sammen med Marianne, får jeg større respekt for hende, hun er også bredt respekteret i Europaparlamentet. Og så er hun et venligt menneske og virker ikke synlig påvirket af den centrale og indflydelsesrige politiske placering, som hun har i europæisk politik ! ELDR Bureau middag Der var arrangeret Bureaumøde I ELDR I denne uge. Det var et godt møde med en god politisk diskussion af det kommende ELDR program. Formand Neyts er dog ikke nogen imponerende mødeleder og som sædvanlig skred tiden! Aftenen før var der ELDR middag for delegationsledere, hvor vi kort gennemgik situationen i de forskellige lande op til valgkampen i 2009. Sarkozy Torsdag skulle Sarkozy fremlægge det franske formandskabs planer for det næste halve års arbejde. Han er en god taler. Han understregede, at enten må vi leve med Nicetraktaten, eller vi må finde en løsning med Irland og få Lissabon vedtaget. Hvis det ikke lykkes kan han ikke se muligheden for udvidelse af EU. Kun ledende medlemmer af grupperne fik taletid, og jeg troede ikke der blev ”catch of the eye”, så jeg missede den chance for at fortælle præsidenten om mine prioriteringer. Torsdag gik turen til Frankfurt og videre til København. Jeg havde enkelte møder fredag, men fokus lå et helt andet sted. Lørdag blev min ældste søn Adam gift med Nanna på Københavns Rådhus med efterfølgende fest i Torslunde. Festligt, vellykket og dejligt - og ikke tid til EU et par dage!
På grund af kommende ændringer på hjemmesiden har der været kuk i rækkefølgen og forsinkelser-men her er uge 27 og 28 følger snarest Uge 27 Det er en helt speciel fornemmelse at være på arbejde i den første uge af juli. Det har jeg ikke været siden jeg studerede og aftjente værnpligt. Lærerstandens gyldne velsignelse! Mandag er hovedopgaven at få skruet et kompromis sammen om Direktivet om Vedvarende Energi, som vi skal stemme om i Miljøudvalget i næste uge. Vi skyggeordførere har et godt møde med Wijkman og Turmes, der er ordførere på direktivet. Vi når til enighed, selvom den socialistiske skyggeordfører pludselig springer i målet og ikke helt kan levere, hvad hun tidligere har lovet - modstand i gruppen! Det vil jeg måske også komme til at opleve, men det vil ofte være vilkårene, når man indgår forlig. Wijkman måtte selv komme tilbage med småændringer i løbet af ugen. Arbejdsugen i Bruxelles bliver i denne uge afbrudt af tre studiedage i Estland, hvor hele gruppen med assistenter og sekretariat flytter hen. Det er en tradition, at grupperne således en gang om året tager til et medlemsland for at arbejde. Vi har gruppemøde og en række interessante seminarer om dette lille nye dynamiske medlemsland Estland. Men turen har også lidt karakter af en udflugt med gode sociale aktiviteter, som forhåbentlig kan fremme samarbejdet. Estland som er et land med kun 1.3 millioner indbyggere har imponeret med en flot vækst efter landet genvandt selvstændigheden og med en vilje til at afprøve nye løsninger på skatteområdet med en flad skat og på it-området, hvor landet har haft succes med at sikre næsten hele befolkningen fri adgang til internet. Jeg kan f.eks. sidde her i lufthavnen og læse post og surfe på nettet uden beregning. Og det samme er tilfældet i mangen en lille landsby. Jeg har siden mandag arbejdet med en kronik om de udfordringer som EU som et demokratisk fællesskab står over for med de mange og magtfulde nationer, der nok har markedsøkonomi, men ikke en egentlig demokratisk styreform. Det er en af de helt store udfordringer. Den er nu fredag middag blevet færdig - nu må jeg se om der er nogle aviser der vil tage den? Fredagen er stille. Vi er et få parlamentarikere i Bruxelles, de fleste er taget hjem til den europæiske sommer. Vi arbejder med stemmelister til næste uge - specielt den kontroversielle afstemning om Renewables i næste uge. Der kommer en enkelt lobbyist forbi fra en religiøs organisation, som vil tale om biobrændstoffers dyrkning og bæredygtighed. Mette Lykke Nielsen fra Radikal Ungdom er til Lymec-møde i byen og kommer også forbi. Og lige før jeg rejser kommer der melding om, at socialisterne alligevel er med i kompromis - en kontroversiel rapport fra Verdensbanken om biofuels og fødevarekrise har nok skræmt dem lidt. Den giver også mig anledning til bekymring, men jeg tror, vi har nået et godt resultat. Ugebrevet er, som I vil kunne se, skrevet lidt hen over de sidste dage, men først efter en dejlig lørdag i sommerhuset er jeg igen kommet til en computer og får den nu lagt på hjemmesiden!
Da siden er om under omkonstruktion viser den ikke aktuelle sider. Håber det snarest vil blive rettet.
Strasbourg, ministre og Litauen Udsolgt til Strasbourg! Selvom jeg var rimelig tidligt ude.( Jeg blev siden fortalt, at medlemmer af COOP på vinrejse til Alsace næsten havde fyldt flyet) Derfor gik rejsen via Frankfurt med tre timers bustur. Men da jeg endnu en gang var oppe kl. 3.15, nåede jeg frem til parlamentet ved frokosttid. Igen 4 travle dage med afstemninger og, gruppemøder, workshops og et enkelt udvalgsmøde i ENVI. Jeg var en del på banen i denne uge. I plenaren havde jeg som skyggeordfører et to minutters indlæg om biodiversitet, og i ENVI havde jeg også et længere indlæg om direktivet om vedvarende energi. Jeg er skyggeordfører på en opinion fra ENVI. I forbindelse med arbejdet med det direktiv var jeg til et særdeles udbytterigt morgenmadsmøde, hvor de grønnes ordfører hr. Turmes og Anders Wichmann EPP, der er ordfører på ENVIs opinion, begge var til stede. Det var en fornøjelse at møde to engagerede og vidende MEP’er, som jeg umiddelbart føler, at jeg vil kunne samarbejde med, og som begge fra hver deres udgangspunkt er pragmatikere, men alligevel engagerede - det kan lade sig gøre, men er ikke altid så let som at ligge i hængekøjen og altid have de rigtige meninger! Man skal passe på med sin stemme ved plenarafstemningerne. Vi gør vores bedste for at tjekke afstemningslister. Det havde Rovsing og Camre glemt. De stemte med deres grupper mod et forslag om at offentliggøre de skandaleramte resultater af en intern undersøgelse i parlamentet. Ændringsforslaget var en del af godkendelsen af regnskabet for 2006, så de havde nok begge troet, der var fred og ingen fare. Jeg var opmærksom på problemet for i vores gruppe havde vi haft en diskussion om andre dele af betænkningen. Og så stemte ALDE gruppen i øvrigt for offentliggørelsen. En kvik journalist havde set – eller fået hvisket noget i øret af den dansk e forslagsstiller til ændringsforslaget - at de havde stemt imod. De måtte begge offentlig vedgå, at de havde overset problemet og stemt forkert. Det er såmænd nok rigtig, men det viser, hvor forsigtig man bør være for ikke at komme forkert i mediemaskinen, for politikere vil jo gerne i den maskine, hvis det er positiv omtale!. Ugen bød også på en frokost med den danske transportminister. Det er hyggeligt at være sammen med de danske parlamentarikere, som selvfølgelig alle var inviteret. Jeg fik et rigtig godt indtryk af ministeren. Jeg blev torsdag til det sidste og stemte i den sidste afstemning sammen med 55 andre af de 56, der var tilbage af de 785. Jeg fik så også lige lejlighed til at give Androula Vassiliou, den nye sundhedskommisær, et lille kindkys som et til lykke med den nye post. Jeg kender hende ret godt, da 2002 blev valgt sammen med hende i Bath som vice-præsident i ELDR. Efter et aftenophold i Strasbourg, som nu var blevet rigtig forårsagtig fortsatte arbejdet fredag med en rejse til Vilnius, hvor jeg skulle deltage i New Unions kongres som vicepræsident. Umiddelbart efter ankomsten havde jeg møde med den litauiske miljøminister, der er leder af partiet. Vi fik lejlighed til at tale om partiet, men jeg benyttede også lejligheden til at drøfte klimadirektiverne og Nordstream projektet med ham. De vrider sig i Vilnius, fordi de snart skal lukke Ignalina a- kraftværket. Det var en del af aftalen, da landet blev EUmedlem, men landet er så afhængigt af energien derfra, at det bliver sært. Energien er CO2 neutral, så med det kort på hånden drømmes der om en forlængelse! Lørdag var jeg til kongres i partiet. Det var en stor event med 2000 deltagere i en skøjtehal. Jeg var en af de første talere. Hele kongressen virkede lidt rigelig iscenesat og minder ikke meget om vores landsmøder i Nyborg! Jeg blev udstyret med en jubilæumsmedalje fra partiet. En ære der ellers kun overgik de ældste og mest fremtrædende medlemmer af partiets medlemmer af partiet. Lørdag eftermiddag var der arrangeret et kort møde med et af de andre ELDR partier i Litauen(der er tre). Partiet er et udbryderparti fra Liberal and Center Union, som sidder i regering med New Union. Det lille udbryderparti opstod udelukkende som en følge af en korruptionsskandale, som ramte partilederen, der var den karismatiske borgmester i Vilnius. På det korte møde med næstformanden i partiet, der også er parlamentets næstformand, fik jeg det indtryk, at det udbryderparti nok ligger tættest på Det Radikale Venstre, hvad angår partikultur, om end det nok politisk set er mere markedsliberalt! Jo der blev også tid til at se Vilnius, som er en charmerende by. Lørdag aften fik jeg billetter til to meget fine en akts balletter i det store operahus bygget i Sovjet tiden, men teknisk ret fint. Det er en meget mærkelig oplevelse at være helt alene i operaen i en fjern by sammen med 500 mennesker, hvor man ikke kender en eneste! Nu rejser jeg videre til København, hvor jeg mandag skal deltage i et debatmøde om menneskerettigheder på Metropolitanskolen. Mandag aften er der generalforsamling i Holstebro. Tirsdag morgen skal jeg deltage i et skolearrangement i Skanderborg. Derefter følger nogle dage med plads til eftertanke, skrive aktivitet og praktisk arbejde herhjemme - det er jo en grøn uge!
Uge 16 Ugens arbejde har hovedsageligt været koncentreret om gruppens arbejde og besøg af lobbyister. Som i sidste uge kommer de i stort tal for at tale med mig om mange forskellige emner, men især om Klimapakken. Jeg har således i denne uge talt med folk fra europæisk stålindustri, papirindustri, olieindustri, solcelleindustri og med iranske eksilpolitikere. I gruppen har vi haft besøg af en delegation af afrikanske og asiatiske parlamentarikere og har holdt fællesmøder med disse. Vi har også haft besøg af Piebalgs, energikommissæren, og klimapakken blev diskuteret. Diskussionen om biofuels og 10% målet for brug af vedvarende energi i transportsektoren er blevet et meget hot emne både hernede og i Danmark, hvor Venstre og Miljøministeren ikke er helt enige! Oppositionen inklusive DRV pressede i sin tid regeringen til en meget positiv holdning til biobrændstoffer, men nu er der blevet sat meget store spørgsmålstegn ved deres bæredygtighed både med hensyn til konsekvensen for klodens fødevareforsyning og med hensyn til biodiversitet. Jeg har skrevet om det og lægger artiklen på siden. Cedomir Jovanovic, lederen af det serbiske liberale parti, som er det eneste parti, der vil acceptere, at Serbien har tabt Kosovo kom også på besøg i gruppen. Han er en modig mand og lever under konstante trusler fra de yderliggående nationalister i Serbien. Han holdt et kort indlæg i gruppen om situationen i Serbien, hvor der er valgkamp! Jeg var inviteret til middag med ham tirsdag aften og fik således en spændende førstehåndsberetning om situationen i landet! Jeg har også været til mit første møde i Kinadelegationen, hvor jeg arvede Anders’ plads. Vi diskuterede Tibet med en meget fortørnet ambassadør og en medbragt tibetansk født kvinde, der afviste alle anklager om kinesiske overgreb. Vi har mange besøgsgrupper i Parlamentet, og jeg siger ja til at tale med alle, jeg kan få plads til mit program. Torsdag havde jeg besøg af en lille gruppe på 6 ægtepar der var på (hygge) tur til Bruxelles og meget fornuftigt havde taget Europa - Parlamentet med på deres program. De var ikke en speciel studiegruppe, men som jeg kunne se det blot 12 danske vælgere, der gerne ville være klogere på, hvad der foregår hernede. Jeg blev glad, da jeg under rundvisningen efter mit foredrag, overhørte et par bemærkninger om, at gruppen havde fået meget ud af mit indlæg. Jeg havde forberedt mig godt og ramte vist ret præcist gruppens ønsker om orientering. Det er jo netop vigtigt at kende sin målgruppe, så man hverken taler ned til folk eller taler så indforstået om EU, at gruppen ikke forstår noget. Jeg lærte også noget! På nogle af spørgsmålene kunne jeg fornemme den udbredte danske myte, at alle de reguleringer, som EU kommer med, bevirker et fald i standard i forhold til de danske. På miljøområdet husker jeg et tal på et par eksempler på fald i forhold til flere hundrede forbedringer. Men jeg vil nu gå i tallene for at have de rette tal, så myterne kan blive konfronteret med virkeligheden! Ugen sluttede mødemæssigt med et møde med to meget tiltalende repræsentanter fra europæisk raffinaderiindustri. Egentlig skulle vi have været på mit kontor, men da Aniela og Maria var taget på bededagsferie, foreslog jeg at springe sikkerhedskontrolventetiden over og gå på Place Luxembourg lige bag Parlamentet. Her sad vi i forårssolen og diskuterede ETS-direktivet. Jeg gav øl, for det var jo min idé at gå derover! Lobbyisterne skal ikke altid betale, det var de ikke helt vant til og blev noget forbavsede!
Uge 15 Jeg sidder nu i Talinn lufthavn og skriver mit ugebrev. Det har igen været en travl uge i Bruxelles med udvalgsmøder, lobbyister og gruppemøder. Ugen sluttede med ELDRbureau og councilmøde i Talinn i Estland. Jeg kan mærke, at jeg er blevet skyggeordfører på to af de vigtige direktiver i forbindelse med den store klimapakke. I sidste uge blev jeg inviteret til vindkraft udstilling ved Atomium af dansk Vindmølleforening. Jeg har haft besøg af den europæiske sammenslutning af varmepumpeproducenter. Novozymes har været hos mig og fortalt om enzymer i forbindelse med produktion af biofuels. Onsdag havde jeg et morgenmadsmøde med dansk industri om organisationens holdninger til pakken. Jeg har også haft besøg af to meget engagerede medarbejdere fra Bird-international, som er en sammenslutning af ornitologforeninger i hele verden, de ville netop advare mig mod biofuels, som de ser som en trussel mod biodiversiteten Jeg lærer hver gang noget nyt og føler, at lobbyister ofte kan være en god hjælp i forbindelse med de ofte meget teknisk vanskelige direktiver, vi arbejder med. Så må jeg samtidig finde mig i, at jeg lige for tiden hver dag modtager 5-10 mails, hvor jeg bliver opfordret til at stoppe drabene på babysæler i Canada. Torsdag blev jeg inviteret til paneldebat med norske stortingsmedlemmer og deltagere fra den norske energi og olieindustri, som havde et seminar i Solvay biblioteket lige over for parlamentet. Jeg var i panel med Lena Ek og Olle Schmidt fra min gruppe. Det var tilfældigt, at det var tre ALDE gruppemedlemmer, men det var os der kunne! Jeg var lidt nervøs for at deltage i en sådan ”ekspert” debat, før jeg virkelig kan mit stof om klimadirektivet på fingerspidserne, men Maria havde hjulpet mig godt med et notat om norsk energiproduktion og politik og havde fundet et par artikler om emnet. Lettere blev det ikke da Lena og Olle måtte gå før tiden, og der sad jeg så alene og måtte svare på spørgsmål fra fremtrædende medlemmer fra norsk offshoreindustri. Det gik vist pænt, arrangøren gav udtryk for at han fandt, det havde været en god debat. Vi have også forberedt os godt til mødet. Onsdag og torsdag havde vi plenarmøde og jeg fik min debut som plenartaler. Jeg fik mulighed for at fremføre min ide om regionalt samarbejde på Balkan - måske i form at et Balkanråd i stil med Nordisk Råd. Jeg havde den glæde, at kommissæren Ollie Rehn i sit svar refererede direkte til min tale og brugte den som afslutning på sit eget indlæg. Og ugen sluttede så med to gode møder i ELDR council og bureau. Anders Fogh Rasmussen kom forbi og holdt en tale. Et forhold der gav anledning til en del snak om hans ambitioner om et internationalt topjob. Læs mit indlæg om ham og Nyrup. Efter en reception på Talinns gamle rådhus, fik Stefan Seidler og jeg en flot aftenrundvisning i Tallinn af Venstres internationale sekretær Niels Kierkegaard. Den gamle bydel i Talinn er charmerende og hyggelig, man fornemmer virkelig mange hundrede års baltisk historie i denne gamle velbevarede by.
Udvalgsuge uge 14 Det blev en kort uge i Bruxelles. Jeg ankom først sent mandag, og det er ikke en god idé. På vejen ned fik jeg lejlighed til at hilse på Kommissæren for Landbrug Marianne Fischer Boel, som også havde valgt den lidt sene flyver fra Billund Ugen var en udvalgsuge og som medlem i to udvalg er der ofte vigtige møder i både Udenrigsudvalget og Miljøudvalget på samme tid. Jeg prøver at dække møderne begge steder. Der har været mange afstemninger og dem prioriterer jeg øverst. Derefter kommer de områder hvor jeg har opgaver som ordfører. Det var tilfældet i udenrigsudvalget, hvor jeg var skyggeordfærer på en ”opinion” om Nordstream, som er den rørledning, der skal løbe ned gennem Østersøen fra Vyborg i Rusland til Greifswald Tyskland. Der har været en meget voldsom diskussion om de miljømæssige konsekvenser af linjeføringen. Men der er i lige så høj grad sikkerhedspolitisk interesser i ledningen. De baltiske lande og Polen føler, at det er bevidst, at Tyskland og Rusland ikke vil føre ledningen over land gennem disse alnde. Nationalistiske polske politikere har ligefrem sammenlignet beslutningen med Molotov_Ribbentrop pagten mellem Sovjet og Tyskland i 1939. Jeg er også meget kritisk over rørledningen og det er vigtigt at vi stiller skarpe krav til overvågning styring og miljømæssige garantier til ledningen. En af ugens store begivenheder var høringen af den nye sundhedskommissær Andruola Vassiliou i Udvalget for Miljø, fødevaresikkerhed og folkesundhed. Jeg kender hende jo fra min ELDR, hvor vi var vicepræsidenter på samme tid. Det gik fint for hende. Det var også i denne uge at mit interview med tv.midt vest blev bragt se det på www.tv2regionerne.dk
Kosovo Efter snestorm over Vesteuropa og en masse problemer med forsinkelser ankommer jeg til Pristina i Kosovo tirsdag efter påske. Jeg har været så heldig, at jeg med ret kort varsel er blevet deltager i en minidelegation, som den liberale gruppeleder Graham Watson har organiseret til Kosovo, hvor et meget spændende program venter os. Fra lufthavnen ind mod byen får jeg det første indtryk af den by, som for kun ca. en måned siden var rammen om de festlige begivenheder i forbindelse med landets uafhængighedserklæring. Det er fattigt og trøsteløst, men alligevel med ret så stor byggeaktivitet. De karakteristiske ”skalhuse” uden andet en mursten, huller til vinduer og døre samt et tag står der mange af. De venter kun på, at de kommende beboere skal fylde skallen ud med vinduer, døre, vvs, gulve og indbo. Det kunne blive med varer fra Jysk sengetøjslager- Lars Larsen er her allerede. Ved indfaldsvejene lyser en stor forretning med de karakteristiske blå svaneflag op - godt at vide, at der er danske dyner til kosovarerne. Programmet er imponerende. Hotellet vi bor på er det derimod ikke, men acceptabelt. Det ligger lige midt i det område hvor de fleste officielle bygninger vi skal besøge, ligger. Første besøg er hos Kosovos præsident Fatmir Sejdu. Mødet er relativt formelt, og det bliver hovedsageligt til udveksling af almindelige høflighedsfraser. Graham Watson er ikke nået frem endnu på grund af sneen i Europa, men Jelko Kacin fra Slovenien overtager rollen som delegationsleder. Det er han velegnet til Jelko kommer fra Slovenien og kender Kosovo ret så godt. Han aftjente sin værnepligt her som ung soldat i den jugoslaviske forbundshær. Han har siden været forsvarsminister i den slovenske regering i midt halvfemserne. Efter mødet er det store presseopbud stillet op med tv og presse. Det centrale spørgsmål for pressen er, hvornår Kosovo kan blive medlem af EU. Da pressemødet slutter går lyset i hele bygningen ud. Det er tilsyneladende noget man er ret så vante til i byen med en meget usikker elforsyning. Næste møde er med præsidiet for Kosovos parlament under ledelse af formanden Jakup Krasniqi. Han forærer os en bog om Kosovos komplicerede historie skrevet af ham selv. Vi forlader Parlamentsbygningen og kommer gennem sikkerhedskontrollen til EU-kommissionens bygning, hvor vi har et møde med Oliver Ivanovic, som er bosiddende i den nordlige del af Kosovo og er af serbisk observans, leder af Listen for Serbere i Kosovo og Metohija. Han går ind for samarbejde med det albanske flertal for netop at beskytte den serbiske befolkning i Kosovo blandt andet mod albanske overgreb. Han giver os en god briefing om den komplicerede situation i det nordlige Kosovo, hvor serbiske kræfter helt klart arbejder på at dele Kosovo og få udskilt den nordlige del af landet. Dagen slutter med en middag med ansatte ved FN’s og EU's kontorer i byen. Det giver lejlighed til at få belyst situationen i landet fra en lidt anden vinkel. Onsdag begynder med et meget formelt møde med Nenad Rasic og Gjerg Dedaj henholdsvis minister og viceminister for social velfærd og arbejde. Dedaj kender jeg fra mit arbejde som vicepræsident i ELDR. Han er leder af et lille liberalt parti i landet, der i mange år har været tilknyttet ELDR. Rasic er formand for det serbiske liberale parti i landet,der har valgt at samarbejde og ikke modarbejde den ny regering De følgende møder er med Larry Rosin fra UNMIK og Xavier de Marniac, øverstkommanderende ved KFOR. Med hver sit udgangspunkt som civil og militær leder af det internationale samfunds indsats i Kosovo giver de en glimrende briefing om situationen ikke mindst om den skærpede sikkerhedssituation i nord, hvor der fra serbisk side føres en bevidst politik, der kan føre til en adskillelse af det nordiske område fra Kosovo, på længere sigt med en sammenslutning med Serbien Under frokosten med Ardian Gijni led af AAK-oppositionsparti og Ibrahim Gashi fra AKR kommer vi lidt mere bagom problemerne i Kosovo end det var tilfældet på mange af de mere officielle møder. Især Gijni giver en værdifuld vurdering af situationen set fra oppositionens side. Den sidste politiker vi mødes med er statsminister Hashim Thaci. Også dette møde er meget officielt med efterfølgende stort pressemøde. Alligevel får vi et indtryk af det kun 44årige tidligere medlem af ledelsen i den albanske oprørsmilits KLA. Interessant er det, at han understreger, at Serbien trods alt ikke har taget de drastiske midler i brug i form af lukning for energiforsyningen. Jeg havde egentlig haft planer om at besøge den danske bataljon i landet, men havde fejlfortolket afstanden til lejren, så jeg måtte aflyse og takke for stor imødekommenhed fra lejrens side. Heldigt var det derfor, at chefen for de danske styrker i Kosovo, da vi ventede i lufthavnens VIPrum, ventede på en tostjernet generals ankomst. Han tilbød at briefe mig og Watson om de store udfordringer, som de danske soldater står over for i den nordlige del af Kosovo i lyset af den skærpede sikkerhedssituation efter de voldsomme begivenheder i Mitrovica den 17. Marts. Den danske operation i Kosovo har i nogle år været relativ fredelig, men det er vurderingen, at styrkerne de næste måneder stilles over for en skærpet sikkerhedssituation, og den vil blive skærpet frem mod valget i Serbien, hvor de serbiske politikere bruger Kosovo som platform for valget. Det meget korte, men indholdsrige besøg i Kosovo gav mig en mængde værdifulde oplysninger og oplevelser, som jeg slet ikke har fået bearbejdet endnu. En af de store kvaliteter ved rejsen var, at jeg hele tiden havde Jelko Kacin fra Slovenien til at kommentere vores oplevelser og nogle gange til at korrigere de fejlbedømmelser, jeg kunne have med min manglende viden. Omvendt oplevede jeg tydelig, hvor farvet hans opfattelser var af det mere direkte engagement i konflikterne på Balkan, som han som borger i det tidligere Jugoslavien havde. Bruxelles Det blev så kun til en dags intenst arbejde i Bruxelles, men jeg nåede at få stemt i Klimaudvalget, at vise mig i Iran-delegationen, som jeg er medlem af, og få en vurdering af valget i Iran. I Udenrigspolitisk udvalg nåede jeg at få den vigtige diskussion om status for Tyrkiets optagelsesforhandlinger med. Endelig havde jeg besøg af to meget engagerede lobbyister fra Birdlife International, som er paraplyorganisation for ornitologorganisationer over hele verden. Deres engagement og viden om de mange vigtige spørgsmål, der rejses med klimapakken, som jeg er skyggeordfører på, var en god og lærerig oplevelse. Ugens politiske arbejde blev afsluttet med Hovedbestyrelsesmøde i Nyborg med vedtagelse af tidsplan for EU-program. HB ønskede klart, at vi allerede på Landsmødet vedtager et program. Jeg selv gav udtryk for min tvivl. En model med vedtagelse af program tæt på valget kan der også gives gode argumenter for. Så jeg overlod trygt beslutningen til HB.
Afstemninger og jubilæum Jeg kom lidt sent af sted denne mandag. TV-Midt-Vest havde bedt mig om et længere interview, som netop skulle optages en mandag. Det gik udmærket. Det var et af de interviews, hvor man får mulighed for at uddybe og forklare - helt anderledes end nyhedsklip. Jeg nåede da også frem til Parlamentet før afslutningen af dagens forhandlinger. Der indgår tilsyneladende efterhånden næsten altid en eller anden hel eller halvofficiel middag i plenarugerne i Strasbourg. Denne gang var det en arbejdsmiddag med EU-kommissionens formand Baroso. Han blev konfronteret med en række meget direkte spørgsmål om Kommissionens arbejde. Jeg fik et særdeles godt indtryk af ham som en meget venlig og engageret europæer. Plenarugerne er de mange afstemningers tid, men faktisk er aktiviteten i gruppen også stor i plenarugen. De sidste stemmelister skal klares af. Jeg fik endnu en gang bekræftet, at det kan betale sig at gå til et arbejdsgruppemøde i Gruppen. I forbindelse med ændringsforslag i en initiativbetænkning opstod der en diskussion om en formulering, der ville fokusere på de problemer som biltrafikken rejser i Europa i forhold til togtrafikken. Vi havde en første afstemning med 4 mod 4. Jeg undlod i første omgang, men så fortsatte diskussionen. Jeg måtte efter den melde, at nu var jeg klar til at stemme. Det var der flere der var, så vi fik ændret stemmelisten. I plenum blev Aldegruppens stememr udslaggivende. Det var således resultatet fra arbejdsgruppen, der blev afgørende! Min ALDE-gruppefælle Niels Busk fra Venstre var skyggeordfører på parlamentets kommentar til Kommissionens udspil om sundhedstjekket på den europæiske landbrugspolitik, hvor vi kun har høringsret. Han forklarede det kompromis, som ordførerne var nået frem til, så jeg besluttede, at jeg så vidt muligt ville følge hans anbefalinger. Jeg tjekkede den radikale holdning til sundhedstjekket i forhold til ændringsforslag m.v. I nogle få tilfælde besluttede jeg at følge grønne ændringsforslag. Det fik dog ingen praktisk betydning for kompromisset var stærkt. Jeg stemte for det endelige forslag selvom der var enkelte afvigelser fra det mit parti ville finde optimalt. EUs landbrugspolitik er på vej i den rigtige retning. Vi er på vej væk fra produktionsstøtte og mod et erhverv, som må konkurrere på internationale markedsvilkår. Heldigvis er dansk landbrug parat til de nye vilkår, men vi vil givet i mange år have et behov for at EU aktivt støtter landdistrikterne i mange del af Europa i den omstillingsproces, som de nye produktions og markedsvilkår indebærer. Vi fejrede onsdag 50året for oprettelsen af den første parlamentariske forsamling, som var en forløber for Europaparlamentet. Jeg har i den anledning sammen med Lone Dybkjær prøvet at beskrive udviklingen og de nye udfordringer, som parlamentet står over for nu. Vi har lagt hovedvægt på en diskussion af, hvordan parlamentet kan blive den folkelige demokratiske kraft i det europæiske samarbejde. Kronikken bliver bragt i Berlingske Tidende og vil senere blive lagt her på hjemmesiden. Da Parlamentets formand holdt sin officielle festtale bød han velkommen til en lang række formænd og repræsentanter fra de nationale parlamenter, der var tilstede som æresgæster. Vi var nogle danske parlamentarikere, der undrede os over, at Folketinget ikke blev nævnt. Præsidiet har vel følt at Europa-Parlamentet ikke var interessant nok at ofre en rejse på! Er det betegnede for den danske holdning til EU? Det minder mig om et indslag i dansk tv for nylig fra Fødevaremessen i Herning. Der var fint besøg af EU's magtfulde og dygtige landbruskommissær Marianne Fischer Boel. I dansk tv blev hun ikke præsenteret som EU-kommissær, men som den tidligere fødevareminister. Fortæller det noget om andedammens horisont?
Blandet uge gruppe/udvalg Bruxelles Stemmeforklaring. Da jeg mandag relativt tidligt ankom til kontoret, havde mine assistenter allerede været meget aktive. Ritzau havde udbedt sig en forklaring på min stemme på plenarforsamlingen i januar om en Initiativbetænkning om udstødning fra automobiler. Stemmelisterne måtte gås igennem - faktisk havde jeg gjort mig mange overvejelser over de enkelte ændringsforslag og havde stemt med de grønne mod min gruppe i flere tilfælde. Men jeg havde stemt for den endelige betænkning, selvom de ændringsforslag ikke var gået igennem. Vi fik sendt en stemmeforklaring, men fik det pæne svar, at det var for sent at udnytte den omhyggelige forklaring. Men den lille ”nyhed” var skrevet - jeg blev udråbt som en af de 12 ud af 14, der havde stemt for noget mindre grønt. Lidt træls med alt det arbejde, der slet ikke blev brugt! Ok samvittigheden var i orden og måske lærte journalisten, at vi har styr på det i vores lille kontor på ASP10G! Konferencer om den kommende klimapakke Ugen har indeholdt tilbud om mange konferencer og workshops om den ny klimapakke -mine assistenter og jeg har prøvet at dække så mange som muligt. Jeg er jo skyggeordfører på direktivet om det CO2udslip, der ikke dækkes i ETS ordningen(auktion af kvoter). Det er svært stof, og vi forsøger at være godt forberedte til arbejdet med direktivet. Sundhedsreform Onsdag deltog jeg i et frokostmøde, hvor sundhedskommissærens kabinetschef redegjorde for behovet for et direktiv på området. Det er jo sådan, at EU's borgere allerede nu har en ret til behandling på sygehuse i andre medlemslande, men det er kun hvis de tør tage en sag ved Europadomstolen, at de kan udnytte den ret. Derfor bør området retssikres med et direktiv. Hvornår direktivet, der blev trukket tilbage i december under en del diskussion kommer, vides ikke. At der er kommet en ny kommissær for sundhed: Andruola Vassilliou vil nok yderligere forsinke sagen. Andruola er i øvrigt en venlig og dygtig dame fra Cypern, som jeg har været vicepræsident sammen med i 4 år og derfor kender ganske godt Kadiger Onsdag aften havde jeg valgt at deltage i en reception i forbindelse med åbningen af Bruxelleskontoret for en tyrkisk organisation for erhvervskvinder, Kadiger. Det var en rigtig god oplevelse. Organisation har som sit mål fremme kvinders erhvervsvilkår i Tyrkiet, men ønsker også at arbejde for Tyrkiets optagelse i EU. Og jeg må sige, at det blev en overbevisende aften. Her blev jeg præsenteret for et moderne sekulært og nok også elitært Tyrkiet. De medlemmer af organisationen, jeg mødte den aften, repræsenterer et Tyrkiet, der fint vil kunne blive en del af et moderne Europæisk fællesskab En af talerne var den tyrkiske forfatterinde Elif Safak holdt en fremragende og billedrig tale. Det var en oplevelse, og jeg må se at få læst en af hendes bøger Fredag var jeg i København for at give et interview til Senior-tv, som kan ses på kanal København. Optagelsen fandt sted på restaurant Baronen i Bellahøj. Før interviewet blev jeg vist rundt på denne 50er restaurant, hvor ejerne har samlet mere end 4000 billeder af danske kongelige og adelige, som udsmykker restaurantens lokaler. Selve interviewet foregik under hyggelige former med Knud og Tina, mens vi fik en traditionel dansk frokost med fiskefilet og øl. Fredag eftermiddag var jeg på besøg i Forbrugerrådet inviteret af Camilla Hersom. Jeg fik lejlighed til at hilse på medarbejderne og få en god dialog om mit arbejde i Europa-Parlamentet og de interesser, som Forbrugerrådet varetager i relation til dette. Lørdag var også en politisk arbejdsdag. Jeg var til møde i Udenrigspolitisk udvalg i Nyborg. EUXgruppen har under Stefan Seidler og Sofie Carsten Nielsens ledelse skrevet første udkast til det radikale EUprogram. Vi fik en rigtig god diskussion om programmet og jeg fik lejlighed til at møde mange gode partivenner.
Jeg sidder i to udvalg og det kan give problemer med at deltage i møderne, der ofte holdes på de samme tidspunkter. Det lykkedes dog at deltage i de vigtigste i denne uge og nå at være med til afstemningerne i begge udvalg. I udenrigsudvalget stemte vi om en rapport om udviklingen i Kroatiens ansøgning om medlemskab. Det skrider godt frem, men der er stadig mange problemer, der skal løses. Kroatiens drøm om at blive optaget før Europaparlamentsvalget i 2009 er næppe helt realistisk. Min gode liberale ven Vesna Pusic, der er formand for det liberale oppositionsparti i Kroatien, HNS, er blevet formand for det udvalg i Kroatiens parlament, der har hovedansvaret for forhandlingerne. Jeg ønsker det bedste for arbejdet. Jeg havde lavet et enkelt ændringsforslag, hvor jeg foreslog oprettelse af et Balkanråd i stil med det Baltiske Råd til fremme af regionalt samarbejde. Min ide er, at det skal afløse det begyndende ret svage regionale samarbejde, der allerede er i regionen, og fastholde ansøgerlandet på forpligtelsen over for naboerne i regionen, der ikke er så tætte på medlemskab endnu. Det endelige mål for Vestbalkan er at alle landene skal optages i EU. Et forbedret regionalt samarbejde, hvor modsætningerne bliver lagt på hylden, vil være en forudsætning for succesfuld optagelse i EU. Det bliver en lang proces, ikke mindst efter Kosovos selvstændighedserklæring. Jeg finder det centralt, at EU ikke isolerer Serbien i den aktuelle situation - læs artikel om dette her på siden. Diskussionen om 40 medlemmers svindel med personalekontoen blev også aktuel i denne uge. Et medlem af den liberale gruppe, Chris Davies, der havde adgang til den hemmelige rapport havde krævet den offentliggjort og afsløret problemerne. Jeg har skrevet et lille læserbrev om sagen og min holdning - den er her på siden. Chris Davies er koordinator i min gruppe for arbejdet i Miljøudvalget. Han havde tirsdag indbudt til en hyggelig snak i sin lejlighed om forårets arbejde i udvalget og almindelig networking, som det hedder. Det var rart at besøge en kollega under private former og møde kolleger uden for parlamentet. Den anden tegneseriekrise ser ud til at udvikle sig voldsomt, og jeg har måske her i Bruxelles haft en tilbøjelighed til at undervurdere omfanget, men blev pludselig indhentet af den. Jeg gik torsdag til et møde med næstformanden i det irakiske parlament hr. Abather al-Attiya. Jeg var indbudt som medlem af udenrigspolitisk komité, men ville egentlig blot høre om situationen i Irak lige nu. Ved slutningen af mødet tog en højtstående repræsentant for den irakiske regering Ali al Dabbagh ordet og opfordrede Europaparlamentet til at gøre noget ved offentliggørelsen af Muhammedtegningerne. Det var helt uden for sammenhæng med mødet, der handlede om situationen i Irak. Jeg måtte tage ordet og understrege, at vi var meget uenige i Danmark om disse tegninger. Jeg understregede også mit eget mangeårige engagement i dialogen mellem religionerne, men måtte samtidigt gøre den irakiske regerings repræsentant klart, at hverken Europaparlamentet eller de nationale parlamenter i Europa kan eller vil blande sig i, hvad de europæiske aviser trykker. Barones Nicoholson fra min gruppe, der ledede mødet, blev så glad for min indblanding, at jeg fluks blev inviteret med til den officielle frokost med den irakiske delegation i parlamentsformandens gæstesuite på 12 sal! Den lille hændelse blev en kraftig reminder om, hvor dybt den krise åbenbart præger den muslimske verden. Ugen indeholdt også et besøg af 30 danske lærere, som jeg skulle fortælle om EU's udenrigspolitik, det gik godt, og de udtrykte tilfredshed. Det var rart, og jeg kan jo godt lide at være i min vante lærerrolle. Torsdag aften var det samme emne på dagsordenen ved et hyggeligt møde i Det Radikale Venstres lokalafdeling i Bruxelles, hvor jeg talte for anden gang, første gang var i 2002.
Uge 8 i Strasbourg Plenarforsamlingerne i Strasbourg er altid meget intense med mange gruppemøder, der forbereder afstemningerne, hvor vi vedtager stort og småt. Ugens vigtigste lovgivning er uden tvivl tre direktiver om fælles rammer for markedsføring, markedstilsyn og anvendelse af tekniske forskrifter. Socialdemokraten Christel Schaldemose var ordfører på en af direktiverne. De blev alle tre vedtaget uden dramatik i konsensus torsdag. Onsdag bakkede parlamentet med stort flertal op om Lissabontraktaten - en vigtig, men rent symbolsk handling, da parlamentet ikke har nogen kompetence i sig selv til at vedtage traktaten. Men det der nok optog mange af os endnu mere var situationen efter Kosovos selvstændighedserklæring søndag. Bag festlighederne i forbindelse med Kosovos selvstændighed lurer en række problemer. Serbien betragter støttet af Rusland provinsen som en legitim del af landet. Valget af den Europavenlige præsident Tadic betyder nok, at Serbien vil affinde sig med selvstændigheden, men næppe godkende den. Og selvom Kosovos regering understreger, at de ti procent af Kosovos befolkning, som er serbere kan føle sig sikre, så er de bekymrede for fremtiden, og en del af dem er flygtede. Et andet problem er den lille stats mulighed for at klare sig selv selv. En stor del af den økonomiske aktivitet i landet baserer sig på de mange penge, som det internationale samfund, især EU, har pumpet ind og fortsat må forventes at pumpe ind i landet. Samtidigt er landet på grund af de mange års usikre status præget af stor mafiaagtig aktivitet. Det bliver nu en enorm opgave for EU at skabe stabilitet i provinsen og mulighed for, at den kan klare sig økonomisk på længere sigt. Det bliver ikke i denne generation er økonomernes dystre forudsigelser! Men selvstændigheden rejser også et principielt problem. Selvom det kan være forståeligt historisk og følelsesmæssigt set, er løsningen på Europas etniske modsætninger ikke dannelsen af småstater af en størrelse, så de næppe er bæredygtige. Fremtiden ligger i et udvidet europæisk samarbejde EU må gøre det klart for Serbien og de øvrige lande på Balkan, at fuldt medlemskab af EU for samtlige lande på Balkan, er det langsigtede perspektiv. Serbien føler sig ydmyget. Det fik vi en stærk oplevelse af, da vi i udenrigspolitisk udvalg havde et ekstraordinært møde med Serbiens udenrigsminister Vuk Jeremic. Tonen over for EU og ikke mindst over for de lande, der allerede har godkendt Kosovo, var bitter. I udvalget var der heller ikke enighed om vurderingen af selvstændighedserklæringen. Mange af de Bulgarske og rumænske medlemmer viste en forståelse for det serbiske synspunkt. Men det er vigtigt at notere sig, at ministeren flere gange understregede, at den serbiske regering afstår fra en hver form for voldelig løsning på problemet og fordømmer den vold, der måtte komme - om end den forstår de følelser, der ligger bag. Det bliver en opgave for EU at overbevise den serbiske befolkning om, at landet har en europæisk fremtid og tilskynde alle landene i regionen til at vise vilje til samarbejde. Torsdag formiddag fik jeg min første (skygge)ordførerpost. jeg skal være ALDEgruppens ordfører i den af de fire direktiver i klimapakken, der omhandler fordeling af C02udslippet. Det vil sige spørgsmålet om, hvordan byrden kan fordeles mest retfærdigt mellem landene med skyldige hensyn til resursestærke og svage lande. Da parlamentets formand har understreget, at skyggeordførerne fra de enkelte grupper skal inddrages ekstra meget i klimapakken sammen med den fælles ordfører, ser jeg frem til det arbejde.
Besøg og delegationsrejse til Ukraine Europaparlamentet holder ikke vinterferie. Uge 7 betød arbejde i gruppen de første tre dage og en delegationsrejse til Ukraine med gruppens Bureau, som jeg er medlem af. Med ferieuge i Danmark blev der mulighed for besøg af min kone og venner. Min Bruxelles uge begyndte derfor allerede fredag, hvor jeg rejste direkte fra et arrangement i Europahuset i København, hvor jeg var med til at lancere året for den interkulturelle dialog sammen med kulturministeren. Lørdag kom mine venner, og Helle(min kone) og jeg fik en dejlig weekend i Bruxelles. Vejret var med os, så det blev en god oplevelse med mildt vejr og en levende by. Man oplever en by bedre, når man selv skal vise den frem for nogen, der ikke har set den før. Det samme oplever man, når man har besøg i parlamentet og fortæller om arbejdet der. Mine venner var glade for at få set parlamentet. Det er godt at opleve stedet, og vi har mange besøgegrupper i parlamentet. Det er vigtigt at have et åbent parlament og få fortalt om vores arbejde. Gruppens arbejde var fokuseret på forberedelsen af næste uge i Strasbourg. Særlig en initiativbetænkning om bekæmpelse af terrorisme og en udtalelse om Lissabontraktaten gav anledning til en del debat i gruppen. Lissabontraktaten bliver af et stort flertal i parlament betragtet som et fremskridt, men der er en udbredt skuffelse over, at det ikke lykkedes at få forfatningstraktaten, som klart ville være at foretrække. Torsdag og fredag var jeg på delegationsrejse til Kiev i Ukraine. Rejsen havde været planlagt længe, men faldt på et særdeles aktuelt tidspunkt. Netop i denne uge truede russerne med at lukke for gasforsyningen til landet. Kun et møde mellem den ukrainske præsident og Putin forhindrede et forsyningsstop. Vi mødtes med højtplacerede politikere , mediefolk, NGOere og en række udenlandske eksperter, der arbejder i landet. Vi fik indtryk at et land, der har gjort store demokratiske fremskridt siden den orange revolution i 2004. Vi fik også indtryk af et land, der er splittet mellem tilknytning til Europa eller Rusland. Et befolkningsflertal ønsker en tilslutning til EU, men kun 25% ønsker et NATO medlemskab. Det sidste skyldes måske frygt for Ruslands reaktion. Det var også i denne uge at Putin understregede, at hvis Ukraine nærmede sig NATO, måtte Rusland rette atommissiler mod landet! Jeg skriver på en lidt længere beretning om mit besøg, som jeg vil lægge på hjemmesiden. På grund af gunstige flyvetider til Danmark fik jeg foræret 5 timer som almindelig turist i byen. På mange måder er Kiev en flot by, og hvis byen ikke farer for hårdt frem mod de mange flotte og bevarede ældre huse, skulle det være muligt at bevare en flot indre by. Men på turen ud til lufthavnen minder de trøstesløse forstæder en om, at det er en fattig by, og om de store udfordringer, som landet står over for!
Uge 6 var grøn uge i Europaparlamentet. Det betyder, at der ikke er møder, og parlamentsmedlemmet normalt opholder sig i hjemlandet. Det var ikke nogen undtagelse for mig. Faktisk gik mere end to af ugens dage med, at jeg rettede og censurerede en del studieretningsprojektopgaver fra Holstebro Gymnasium. Da jeg blev medlem af parlamentet i december, lovede jeg elever og kolleger, at jeg ville følge disse opgaver til dørs. Så i juleferien og på flyveture har jeg fået rettet opgaverne, og nu er de censurerede. Heldigvis gik det godt for de fleste og for nogle særdeles godt! Den nye form med krav om to fag er noget helt nyt og svært at vænne sig til. Onsdag var jeg til strategimøde i København, hvor min ene assistent Maria Bøegh-Lervang fra Bruxelles og den politiske konsulent på Christiansborg, Lotte Rickers Olesen, jeg deler med gruppen, deltog. Jeg havde også mulighed for at høre ph.d. studerende Rebecca Adler-Nissen redegøre for den opt in model, som Storbritannien har haft i forhold til det retlige samarbejde, og som Danmark kan få, når vi opgiver det retlige forbehold. Det var et særdeles givende og kompetent indlæg.. Jeg er ikke selv tilhænger af en opt in model men ønsker, at vi skal opgive retsforbeholdet uden dette. Men vil et flertal i Folketinget have denne mulighed må vi acceptere dette. Det vigtigste er trods alt, at vi kommer med i det retlige samarbejde. Onsdagen aften deltog jeg i et hyggeligt debatmøde om EU i Furesø Radikale Venstre i Værløse. Ugen sluttede med, at jeg sammen med kulturminister Brian Mikkelsen var med til at lancere året for den interkulturelle dialog i Europahuset. Min tale vil blive lagt her på hjemmesiden.
Udvalgsuge og og miniplenar. Ugens vigtigste begivenhed var uden tvivl vedtagelsen af direktivet til liberalisering af posttjenesten for breve under 50g.Da alle ændringsforslagene faldt, godkendte parlamentet rådets forslag til fælles holdning, og direktivet var dermed vedtaget. Det betyder mulighed for et brud på det monopol, der i mange lande har været på postudbringning. Det har dog været afgørende for parlamentsmedlemmerne at sikre de enkelte medlemslandes mulighed for at tage særhensyn f.eks. til udkantsdistrikter og handikappede. Et par ændringsforslag om blindes ret til at få gratis postservice var lige ved at forhindre vedtagelsen i dag. Det siges klart i direktivet, at de enkelte lande kan sikre blinde fri postservice, men ændringsforslaget gjorde det til et krav at medlemslandene skabte den rabat. Jeg selv undlod at stemme. Jeg har sympati for de blindes ønsker, men da de er sikret, hvis medlemslandet vil, fandt jeg at det ville være i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at overlade det til medlemsstaten. På miniplenarforsamlingen vedtog vi også en henstilling til EU-kommissionen om, at fastlægge tidsplaner for fjernelse fra markedet af de mindst energieffektive produkter og apparater som f.eks udendørs varmeapparater. I dag betaler ejeren af en varmelampe i Danmark grøn afgift af forbruget. Dette gælder både for privatpersoner og cafeejere, men afgiften har ikke mindsket anvendelsen – brugen af gasvarmere er tværtimod stigende. Henstillingen er et vigtigt skridt til at mindske et unødvendigt udslip af CO2 . Det menes at mere end 20% af EUs energiforbrug er bundet i manglende energieffektivitet, så der er god grund til handling. Men vedtagelsen rejser en diskussion om, hvordan reguleringen skal ske, og naturligvis om EU skal regulere så detaljeret i forhold til medlemslandene. Jeg kan godt blive i tvivl om detaljeringsgrad og subsidiaritetsprincip! Ugen blev lang for mig, jeg blev i Bruxelles til fredag, hvor jeg skulle modtage en ny assistent Aniela Sroczynski, der kommer fra en praktikant stilling i kommissionen.. Endelig er mit kontor oppe på nogenlunde fuld omdrejningshøjde. Nu mangler vi kun en praktikant hernede for at være fuldt bemandet. Det har været hårdt for min assistent Maria Bøegh-Lervang at klare det hele i januar, men hun har lavet et flot stykke arbejde.
Dagsordenen uge 4 har været spækket med møder. Jeg sidder i tre udvalg, og alle udvalg har haft lange møder. Det har således ind i mellem været nødvendigt at prioritere det ene møde frem for det andet. I Udenrigspolitisk udvalg har vi haft besøg af fremtrædende politikere. Mandag kom den pakistanske præsident Musharraf og drøftede situationen i Pakistan med udvalget i næsten to timer. Det var et interessant møde. Det kan jo altid være svært at vurdere personens udsagn, men det virker stærkere at være så tæt på en kendt personlighed. Vi havde også et møde med den makedonske udenrigsminister, og endelig kom et højtstående medlem af den iranske regerings sikkerhedsudvalg Jalili til møde i udvalget. Vi lyttede pænt til hans belæring om demokrati og understregning af dialog, men efter en spørgerunde, hvor udvalgets medlemmer lidt irriterende viste meget ringe disciplin til ikke at gentage spørgsmål, fik vi ikke nogle reelle svar. I Udvalget for miljø, fødevaresikkerhed og folkesundhed har vi behandlet meget forskellige emner fra organdonation til mere miljørigtig ophugning af skibe. Onsdag havde kommissionen fået arrangeret en ekstra plenarforsamling, men mere om dette i min omtale af ugen gode europæiske og ugens dårlige europæiske nyhed. Klimaplan og nationalisme. EU-kommissionens længe ventede udspil om energiforbruget i EU, den såkaldte klimaplan, var ugens gode nyhed. Kommissionen fandt sagen så vigtig, at der blev indkaldt til et ekstraordinært plenarmøde, hvor Kommissionens formand Baroso kunne fremlægge planen for Europaparlamentet. Både i miljø og i klimaudvalget ser vi frem til den ambitiøse plan, der populært er kaldt 3 x 20 planen. Andelen af vedvarende energi skal op på 20 % i hele EU, CO2 udslippet skal nedbringes med 20 % i forhold til 1990, og det hele skal være på plads i 2020. Selvom det bliver svært at få gennemført den teknisk vanskelige plan, og selvom det kan frygtes, at de enkelte medlemslande vil forsøge at slippe så billigt som muligt, så er udspillet et fint eksempel på, at EU-kommission ønsker at gøre Europa til en global frontløber i kampen mod CO2 trusselen. Det skal lykkes, for det vil mere end noget vise, at det europæiske samarbejde er i stand til at levere væsentlige resultater for dets borgere. Sikringen af miljøet kan hurtigt komme til at stå i skyggen af helt andre europæiske problemer, som det kan være svært at forstå, at vi skal slås med i det 21. århundrede. Jeg tænker her på situationen på Balkan Det serbiske præsidentvalgs første runde giver anledning til bekymring. Nationalisten Tomislav Nikolic slog præsident Boris Tadic med næsten 5 procent af stemmerne. Ekstrem nationalisme kan stadig sikre en politiker succes i mange lande. Det store valgspørgsmål er Kosovo og forholdet til vesten. Begge kandidater ønsker at bevare Kosovo som en del af Serbien. Kun meget liberale kræfter i Serbien vil indse, at massakren på det albanske befolkningsflertal i 1999 måtte betyde en afslutning på Kosovos tilknytning til Serbien. Hvor Tadic vil åbne for samarbejde med Europa, står Nikolic for rendyrket serbisk nationalisme, som vi ved fra 90ernes konflikter skal tages alvorligt! Rusland har valgt at støtte de serbiske krav til trods for, at stort set alle andre lande kun kan se Kosovos fremtid som frigjort fra Serbien. For EU er sagen særlig vanskelig for indblanding i et lands præsidentvalg er i strid med unionens demokratiske principper, men vinder Nikolic bliver det endnu sværere at stabilisere forholdene på Balkan. EU og Serbien har aftalt at underskrive en stabiliserings og associeringsaftale den 28. januar Aftalen kan opfattes som en meget tidlig forløber for et medlemskab af EU og vil give en god økonomisk støtte til Serbien. Vil den aftale kunne give Tadic Europavenlige linje fremgang, eller vil aftalen blive opfattet som EUs forsøg på at påvirke det serbiske folks valg?
I Strasbourg ugen havde vi i Parlamentet lejlighed til at diskutere EUs dagsorden for 2008 med det slovenske formandskab. Den helt store sag er ratifikationen af Lissabontraktaten, men det er jo først og fremmest i hænderne på de nationale parlamenter. I den sammenhæng har Poul Nyrup advaret mod et udspil om sundhedsbehandling på tværs af grænser, som Kommissionen har forsøgt at formulere. Han er nevøs for, at det vil skade ratifikationsprocessen. Vi bør have et udspil, der fastlægger de rettigheder, patienterne har for at blive behandlet i hele EU, samtidig med, at de nationale sundhedsvæseners rolle i den forbindelse fastlægges. EF-domstolen har med et par domme ført sundhedspolitik. Det må afløses af klare fælles regler på området. Det bliver svært, men det bør kunne lykkes, også sådan at det ikke bliver misbrugt i en skræmmekampagne. Slovenien har som formandsland en særlig mulighed for at fremme udviklingen i Balkan. Kosovo problemet er helt centralt. Der skal findes en mere varig løsning for provinsen. Serbien må indse, at det i 1999 endegyldigt mistede muligheden for at bevare området som en del af Serbien. En form for selvstændighed for Kosovo er der enighed om i EU og med USA. Men Rusland støtter Serbien, som er imod selvstændigheden. Det bliver vanskeligt at løse, men jeg finder det vigtigt, at problemerne i Kosovo ikke ses isoleret. Hele Vestbalkans udvikling er vigtig for stabilitet i det sydøstlige Europa. Man kunne ønske sig et praktisk samarbejde mellem regionens lande, som vi f.eks. kender det i Norden med Nordisk Råd. Som i Norden deler landene en fælles historie og har mange sproglige og kulturelle bånd. Det må kunne lykkes at skabe et lignende samarbejde på tværs af de gamle modsætninger. Det kunne måske være den allerbedste åbning over for det EU- medlemskab, som alle landene på længere sigt bør deltage i! Ellers tales der meget om Kommissionens forventede ambitiøse energi og klimaudspil, der kommer den 23. januar. Planen indeholder de såkaldte 3x 20 mål: 20 procents reduktion af CO2-udledningen i forhold til 1990, 20 procent af energiforbruget skal bestå af vedvarende energi, og målene skal nås i 2020. Men allerede før planen er blevet lagt frem begynder problemerne at hobe sig op. De enkelte medlemslande har allerede nu meget travlt med at forklare kommissær Stavros Dimas, at netop deres land skal der tages et særligt hensyn til. Den danske miljøminister finder ikke, at Danmark får kredit nok for, at vi allerede er langt fremme med vedvarende energi i forhold til andre lande. Belgierne hævder, at de vil få sværere ved at leve op til målene uden vandkraft og med relativ lille mulighed for vindkraft. Frankrig ønsker, at atomkraften regnes med som ren energi. Diskussionen om atomkraft kan igen blive hed i Europa! Optakten til planen er således den sædvanlige: viljen til flotte europæiske løsninger er stor i skåltalerne, men når det kommer til realpolitik, forsvarer de enkelte lande deres egne økonomiske rettigheder og overser helheden. Forslaget forventes derudover at blive meget teknisk og kompliceret at få gennemført. I miljøudvalget ser vi frem til arbejdet med det vigtige udspil og bakker op om de ambitiøse mål!
Klima og Balkan på EU's dagsorden. Specielt som helt nyt medlem af Europaparlamentet er det spændende at prøve at give en vurdering af arbejdsopgaverne for EU i 2008. Det slovenske formandskab har i sit strategiparti for forårets arbejde tegnet en række hovedlinjer. Først og fremmest nævnes ratificeringen af Lissabontraktaten. Traktaten er ikke på plads, før de enkelte lande har ratificeret denne nødvendige reform af EU samarbejdet. I Danmark og flere andre europæiske lande har diskussionen om folkeafstemning været hed. Det gælder især her i Danmark, hvor mange føler, at enhver traktatændring bør følges af en afstemning. Jeg har forståelse for det synspunkt, men i betragtning af, at det er et helt nyvalgt folketing, der nu med et særdeles stort flertal er klar til at ratificere traktaten, bør vi nok reservere folkeafstemningerne til at komme af med forbeholdene! Ser vi bort fra den vigtige ratificeringsproces, så ser jeg Balkan og klimaet tegne til at blive vigtige emner på den europæiske dagsorden. Det slovenske formandskab lægger meget vægt på en videreudvikling af forholdene på Balkan. Kosovo er i særlig fokus. Alle håber på en fredelig og varig afklaring af Kosovos stilling i løbet af foråret. Forhåbentlig lykkes det at få Serbien og Rusland med i en løsning. Serbien mistede med sin brutale fremfærd over for den albanske befolkningsgruppe i 1999 mulighederne for at styre dette område. Kosovo skal ikke ses isoleret. Det er kun 10 år siden, at hele Balkan var i krigstilstand og freden er så skrøbelig, at det hele hurtigt kan gå galt igen. Det er nødvendigt, at der udvikles helt nye samarbejdsformer i regionen. Det gælder både mellem de enkelte lande og befolkningsgrupperne, men også i relationerne mellem EU og de enkelte lande. Det bliver nødvendigt, at der tænkes nyt, og det er godt, at netop Slovenien, der kender området så godt, nu er med i formandstrojkaen. Jeg ser nogle særlige muligheder i en kombination af tilbud om optagelse og tæt tilknytning til EU og krav om, at landende skal tilnærme sig hinanden. I de nordiske lande kender vi om nogen til at være dødsfjender og siden hen blive forsonede. Som Norden bindes også Balkan regionen sammen af fælles historie, fælles sprog og kultur på kryds og tværs! Det bør være muligt at sætte en samarbejdsproces i gang, som sikrer fred og stabilitet og på længere sigt gensidig tillid og tryghed! Det slovenske formandskab ser klogelig alle disse problemer i sammenhæng med en bedre naboskabspolitik, som dækker forholdet til EU's naboer uden for de nuværende ansøgerlande og Balkan. Det bliver således helt centralt, at EU kan finde en god måde at forholde sig til Rusland. Vi skal både kunne kritisere udviklingstendenser i det russiske styre og mangel på demokrati, samtidig med, at vi klart respekterer landet Rusland og anerkender dets internationale betydning! Endelig er en bedre kulturel dialog en del af den sikkerhedsstrategi, som det slovenske formandskab lægger op til. Klimaforandringerne bliver det andet helt store tema for Unionen i det kommende år. Kommissionen åbnede allerede for posen lige før jul med udspillet om nye krav til bilers udledning af CO2. Sidste i januar kan vi forvente et større klimaudspil fra kommissionen. I Miljøudvalget og i det midlertidige Klimaudvalg, hvor jeg har fået sæde, ser vi med forventning frem til kommissionens udspil. Europaparlamentet vil være en positiv medspiller og ønsker, at Europa på klimaområdet skal spille en global fremtrædende rolle. Det er mit håb, at også regeringslederne i det Europæiske Råd er indstillet på at flytte milepæle på dette område. At Danmark skal være vært for klimakonferencen i 2009 sætter det i et særligt perspektiv. Som den centrale del af klimaproblemet er en gennemgribende fornyelse og nytænkning på energiområdet. Europas store afhængighed af fossile brændstoffer og dermed alt for stor
Uge 51 Udvalgsuge i Bruxelles Den sidste arbejdsuge i parlamentet i dette år blev en udvalgsuge i Bruxelles. Tirsdag var der også et ekstraordinært plenarmøde, hvor kommissionsformand Baroso og EUformanden den portugisiske premiereminister Jose Socrate drøftede det nu snart afsluttede formandskabs resultater med Parlamentet. Helt afgørende blev undertegnelsen af reformtraktaten. Nu er der kun den komplicerede vej mod ratificeringen i de 27 lande. Socrate fremhævede også Afrikatopmødets betydning og nye initiativer over for Brasilien som særligt centrale. Desværre er situationen i Kosovo endnu ikke løst og det bliver et af det nye års helt store politiske problemer. Og så nåede jeg til udvalgsmøder i begge de faste udvalg, jeg er medlem af. Tirsdag var der møde og afstemninger i Udenrigsudvalget, hvor jeg er fuldt medlem. Der var vigtige punkter om EU's forhold til nabolandene i Kaukasus og Sortehavsområdet på dagordenen. De sager vi stemte om, skal på dagsordenen på næste plenarmøde. Situationen i Kosovo blev også berørt i en drøftelse med den portugisiske udenrigsminister. Men de svar han kunne give, var så diplomatisk tågede og langsommelige, at det stod helt tydeligt, hvor kompliceret situationen er, og hvor uafklaret løsningen er! Onsdag var der møder i Miljøudvalget. Når man ser på dagsordenen for dette møde går det op for en, hvor teknisk betonet mange af de sager, der skal behandles der, er. Og det er ofte direkte lovgivning udvalget tager sig af med konsekvenser for millioner af borgere. Det mest dramatiske element i mødet blev udvalgets skuffelse over, at kommissionen endnu en gang har udsat det lovede udkast til et sundhedsdirektiv om bedre sundhedsydelser på tværs af grænserne. Kommissionen undskyldte sig med travlhed med det vigtige udspil om bilers udledning af CO2, som miljøudvalget hilser velkommen. Sandheden er nærmere, at kommissionen var løbet ind i så mange problemer med direktivet, at det måtte udsættes. Vi stemte i udvalget om en resolution rettet til kommissionen om brug af biogas. Jeg vil i de fleste tilfælde strække mig for at være enig med gruppen, specielt i de tilfælde, hvor jeg ikke selv har været nede i alle detaljer. Det vil i sådanne tilfælde oftest være urimeligt ikke at støtte sig til det arbejde, som gruppefæller har lavet. Men der vil opstå en del tilfælde, hvor jeg ikke vil kunne følge flertallet i gruppen. Oftest vil resultatet blive at undlade at stemme, men i nogle situationer må det være sådan, at man må gå imod gruppen. I forbindelsemed et par enkelte ændringsforslag fra den grønne gruppe valgte jeg at afvige fra gruppens indstilling! Onsdag fik jeg lejlighed til at have en god frokost i medlemsrestauranten med formanden for statsrevisorerne Peder Larsen og sekretariatschefen Gitte Korff, der var på besøg i Budgetkontroludvalget for at diskutere de nationale parlamenters revisionsudvalgs rolle i relation til EU's midler. Det er et område, hvor den danske rigsrevision er en af Europas frontløbere med særlige dansk revisionserklæring om brug af EUmidler. Jeg er jo indtil 1. januar stadig statsrevisor, så det blev en god kollegial frokost. Denne første uges udvalgsarbejde viste mig, hvor detaljeret arbejdet i udvalgene er. Det kræver god forberedelse, hvis man vil have overblik - og det er nødvendigt, hvis man vil have indflydelse! Men da jeg sidder i en af parlamentets MEPbiler på vej til lufthavnen, føler jeg, at jeg er kommet rigtig godt i gang, og kan se, at der bliver mange spændende opgaver i 2008.
Uge 50 Strasbourg – første uge. En halv arbejdsdag i Holstebro før turen går til Strasbourg. Jeg håber på, at alt er på plads, så jeg ikke længere skal tage forbehold for, at jeg er rigtig MEP’er. Jeg synes ikke, at jeg er særlig formel i min omgang med andre, men når det kommer til formalia, der angår mig selv er jeg vist lidt af en nørd! Jeg hader, når der ikke er orden i sagerne. Jeg har forberedt mig på sidste møde som statsrevisor. Jeg har besluttet, at trække mig som statsrevisor, da jeg vil have mulighed for at kunne koncentrere mig om arbejdet som medlem af Europaparlamentet. Det er ikke et formelt krav, at jeg trækker mig, for jeg er valgt til 2010, og de to jobs er ikke uforenelige. Jeg ville også gerne fortsætte med det vigtige arbejde som statsrevisor. Men jeg kan allerede nu se på den kalender, jeg kender, at de to hverv alt for ofte ville komme i konflikt, og derfor finder jeg, at det rigtige må være, at jeg koncentrerer mig om Europaparlamentet. Dagsordenen indeholder to beretninger: en om fusionen af skat og en om kræftbehandlingsgarantien. Der er kritik i begge. Fusionen har lidt under resurseproblemer og der kunne være bedre styr på de mere specifikke sider af kræftbehandlingsgarantien. Men der er også på dagsordenen et punkt om Revisionsrettens beretning for 2006 og formanden for Statsrevisorerne, der skal til møde i budgetkontroludvalget i Europaparlamentet, hvor hele kollegiet var på besøg i september. Jeg trækker mig som statsrevisor lige på et tidspunkt, hvor interessen for EUmidler bliver et ekstra vigtigt fokuspunkt for den nationale revision. Det er faktisk også meget naturligt, da 80% af EU's budget administreres på det nationale niveau. Mens jeg sad i flyveren, blev jeg vist højtideligt budt velkommen på plenarforsamlingen, men jeg havde pænt ventet med at bestille flyver til mandag aften for at være helt sikker. Tirsdag bød på en spændende ankomst til det store dobbelthus, som parlamentet jo består af Louise Weis og Winston Churchill. Min stemme blev ikke afgørende første gang jeg skulle stemme, men der var da en afstemning hvor kun 4 udgjorde flertallet. Jeg har bl.a. stemt om bakgear i traktorer og bekæmpelse af terrorisme. Nogle afstemninger er elektroniske og journalister og andet godtfolk kan tjekke ens stemme. Jeg stemte denne gang med ALDEgruppen, men i nogle situationer kan gruppen nok afvige fra en radikal holdning, så må jeg vælge at gå enegang. De hurtige afstemninger om mange meget forskellige emner understreger behovet for at have medarbejdere. Med den beslutningsstruktur skal der hjælp til at sikre det rigtige resultat og undgå fejl. Det passede mig dårligt, at jeg ikke kunne deltage onsdag, men jeg ville gerne passe det sidste statsrevisormøde. Og så gik jeg glip af det Søren Søndergaard har kaldt en børnehave: højrøstet råben og tumult i parlamentet. Jeg fik en oplevelse af det i plenarforsamlingen torsdag, hvor episoden fra onsdag blev diskuteret. Højrefløjen kan være meget højrøstet og andre kan såmænd også. Det var åbenbart kommet til håndgemæng med betjente og det havde betydet noget, der lignede vold. Der blev talt meget højrøstet og råbt i forsamlingen noget udansk! Torsdag fra Strasbourg til Bruxelles. Jeg tog toget, det var noget langsommeligt og ukomfortabelt, men kan man udnytte tiden er det jo ikke så slemt. Jeg mangler stadig en god rejsecomputer med stor batterikapacitet, så jeg ikke skal afbryde skrivearbejdet på grund af manglende strøm. Det har været en travl uge med mange politiske indspark, men også en følelse af, hvor svært det er at komme i gang. Alt det praktiske er slet ikke på plads, og det har en tendens til at skygge for det politiske. Jeg har flyttet mig i forhold til at kende tingene, så jeg efter næste uge, hvor jeg skal til udvalgsmøder kan fungere bedre. Jeg er blevet rigtig godt modtaget i gruppen. Jeg kender mange medlemmer i min egenskab af vicepræsident i ELDR, og glad blev jeg, da ALDEgruppens leder, Graham Watson. inviterede mig med til middag tirsdag aften med den svenske og finske Europaminister og den rumænske kommisær for sprog. Det blev en hyggelig afslutning på min første dag i parlamentet: en hyggelig Alsacisk restaurant i selskab med gode politiske kolleger fra det meste af Europa.
Uge 49 3.december til 8.decmeber MEP – in spe Det blev så min første arbejdsuge som Europaparlamentariker - uden at jeg er det. Orlov er søgt og bevilget fra gymnasiet, og jeg flyver til Bruxelles for at deltage i gruppemøder som gæst og for at vænne mig til at arbejde med mine medarbejdere og akklimatisere mig til det hele. Det første officielle møde i ALDE-gruppen blev positivt. Jeg var ventet og navneskilt var på plads. Jeg har den fordel, at jeg som vicepræsident i ELDR kender mange af medlemmerne. Det gælder såvel formanden Graham Watson som mange andre fra de forskellige lande og partier, som jeg har mødt på kongresser og councilmøder i ELDR. Tidligere på dagen havde Poul Nyrup inviteret mig til møde, hvor vi drøftede gamle dage, han har jo været min chef, men først og fremmeste talte vi om arbejdet i parlamentet og mulige samarbejdsmuligheder. Det er mit indtryk, at der er et rigtig godt samarbejde på tværs af partigrupper i parlamentet. Det blev yderligere bekræftet tirsdag aften, hvor jeg var inviteret til den årlige julefrokost for alle de danske MEPer og deres medarbejdere. Ugen har været præget af de mange praktiske forhold, der skal bringes på plads - og af det forhold, at jeg hele tiden er lidt bekymret for, at det hele ikke vil falde på plads i næste uge. Onsdag aften havde den danske EUambassadør Grube indbudt til en af sine halvårlige arbejdsmiddage i residensen for MEPerne. Her blev vi briefet om det kommende topmøde. Det blev en meget udbytterig aften. Maden og beværtningen var udsøgt, men det samme var Grubes præcise udlægning af, hvad man kunne forvente af den kommende regeringskonference. Torsdag i København til reception i EU-repræsentationen i Gothersgade efter mange praktiske drøftelser på Christiansborg. Fredag havde Europaudvalget eksperthøring om Lissabontraktaten. Deltagerne var Professor Hartig Danielsen, lektor Marlene Wind, den hollandske ekspert Hannes Sevensen og det tyske parlamentsmedlem Elmar Brok. Det var en meget givende høring, som netop understregede forskellen på Lissabontraktaten og Forfatningstraktaten. Lissabontraktaten skal ses i forlængelse af de andre traktater med bynavne som Maastricht, Amsterdam og Nice. Hvor vi i Danmark har svært ved at se betydningen af de symbolske elementer som navn, hymne, flag, etc. , så er det netop centralt i den vurdering som det hollandske statsråd, som Hannne Sevensen er medlem af, har givet. Hun understregede, at det forfatningskoncept, der lå i den Forfatningstraktat, der faldt ved den hollandske folkeafstemning manglede i denne. Og det havde statsrådet netop lagt til grund for sin anbefaling til den hollandske regering om ikke at sende den til folkeafstemning i modsætning til Forfatningstraktaten, som det samme organ anbefalede at sende til den folkeafstemning, som blev så fatalt for den. Sammen med professors Danielsens understregning af, at der ikke er suverænitets afgivelse i Lissabontraktaten fik jeg yderligere bekræftet, at en folkeafstemning vil være mindre relevant. Vi kan således gemme det instrument til at få afskaffet forbeholdene. Ugen sluttede arbejdsmæssigt lørdag med et rigtigt godt møde i Udenrigspolitisk udvalg i Nyborg. Som altid et godt møde med gode politiske venner. Men også med en engageret politisk diskussion.
Med Anders Samuelsens valg til Folketinget fik Det Radikale Venstre sin plads i Europaparlamentet tilbage. Da 1. stedfortræder Camilla Hersom som formand for Forbrugerrådet har valgt ikke at overtage posten, bliver det mig, der indtræder i parlamentet. Jeg håber, at formalia snarest falder på plads, så jeg kan indtræde i parlamentet ved plenarforsamlingen den 10. december i Strasbourgh.
Tak til alle aktive i valgkampen. Så blev det igen valgdag efter en kort og intens valgkamp. Jeg har altid været i godt humør på valgdagen. Det er en festdag og den store valgdeltagelse viser ,at den danske befolkning bakker op om vort folkestyre. På valgdagen er der grund til at sende en tak til alle - uanset partifarve- der har været aktive i valgkampen og dermed været med til at slutte om den demokratiske proces. Det gælder selvfølgelig de knap 1000 politikere, der har kæmpet deres sag fra Anders Fogh til en kandidat fra Kristeligt Folkeparti stillet op i en kreds, der kun kan give valg, hvis KF får 20 mandater. Og især en tak til organisationsfolk i alle partier, der har kravlet lygtepæle, delt pjecer og balloner ud, forsøgt at udtænke hel og halvsmarte gimmicks og skrevet på nettet. Jeg sender selvfølgelig en særlig tak til de aktive radikale på Østerbro, der har støttet min valgkamp. Jeg vil ønske alle en god valgdag.
Det Radikale Venstre er ikke et hængekøjeparti. Det betyder, at uanset valgresultatet og uanset hvilken regering, der får flertallet, vil partiet forsøge at få optimal indflydelse på lovgivningen. Vi er heller ikke et parti, der ikke respekterer ethvert partis ret til at deltage i lovgivningen. Vi har således været med i adskillige forlig sammen med Dansk Folkeparti. Men når det gælder regeringsdannelse lige nu er udmeldingen klar. Vi peger på Helle Thorning som regeringsleder i en regering samme med Det Radikale Venstre. En sådan regering vil kunne genoprette det samarbejdende folkestyre efter de alt for mange år med VKO- flertallet. Vælger Naser Khader og Ny Alliance at blive lukket ind i dette højredrejede flertal af en blå bagdør, er der stor risiko for, at de blot bliver gidsler i en fortsættelse af den nuværende regerings politik. Partiet får således meget svært ved at holde det, som mange af deres vælgere forventer, nemlig at reducere Dansk Folkepartis katastrofale indflydelse på en lang række områder!
”Nydanskere skal helt med i samfundet” lyder det fra Venstres valgannoncer. Flot og godt budskab, der suppleres i brødteksten med en understregning af, at vi har brug for dem, og at vi skal tage godt imod dem! Jamen det har vi i Det Radikale Venstre ment altid, men det er glædeligt, at statsministeren nu også mener det! Med fare for at irritere min yndlingsvælger, der siger jeg ikke må kritisere modstanderne og tale om fortiden, må jeg lige gøre opmærksom på, at det er nye toner og en ny stil fra statsministeren. I mange af de sidste års nytårstaler har Fogh altid taget udgangspunkt i alle de problemer, der var med indvandrere og kun i en bisætning sendt positive signaler. Og en statsminister, der selv er særdeles historisk bevidst vil nok forstå, at jeg har svært ved helt at glemme valgannoncer fra 2001 med unge indvandrere foran en retsbygning med teksten ”Tid til forandring” – da var bunden nået for Venstre! Glædeligt, at Venstre nu med nye vinde i verden og med udsigten til at kunne frigøre sig fra Dansk Folkeparti kan se, at nu er tiden til en anden forandring mod en reelt bedre integration med respekt for det enkelte menneske. Lad os glædes over det og fortrænge den lille nagende følelse over fortiden!
Villy Søvndal praler lidt med sine plejehjemsbesøg og kommer i søgelyset for det. Jamen man skal ikke prale og overdrive. Naser bliver beskyldt for at få lave sort arbejde og for slet ikke at have oprettet den børnefond, han har sagt han ville oprette. Jeg kan måske godt forstå, at Naser kan føle, at nogen vil forsøge at begå karaktermord på ham. Omvendt må nogle af hans rådgivere ikke have fortalt ham, hvor påpasselig det er nødvendigt at være som toppolitiker. Ingen bør få lavet sort arbejde og pynteprale offentligt. Men det er et særligt vilkår for politikere, at der ikke må snydes på vægten. Mediebilledet i Danmark i dag er så konkurrencepræget, at en historie om fusk hos en politiker altid vil nå forsiden - desværre ofte også når den er tynd eller har meget lidt hold i virkeligheden. Hvad kan man lære af det? Ja den enkelte politiker, kandidat eller valgte må vide, at han er mere udsat end almindelige borgere. Det er på sin vis fair nok, der skal være tillid til en folkevalgt politiker. Han bliver derfor nødt til at være mere forsigtig, end det normalt kræves af en borger. Omvendt må den konkurrenceprægede presse også sørge for at have hold i historierne. Ofte løber pressen med en halv vind for en god historie, og det kan næsten være umuligt at rette op på en dårlig presseomtale – også selvom den har meget lidt forbindelse til virkeligheden, og vel især hvis den ikke tager alle nuancerne med, som det f.eks. synes at være tilfældet i sagen om Nasers fond. Det hele handler også om en valgkamp, der har svært ved at finde et politisk indhold i en tid, hvor personprofileringen på mange måder har en tendens til at overskygge de politiske budskaber. Og vi politikere har jo selv en del af skylden, for vi ved, at det er godt at blive omtalt for meget andet end vores politiske budskab. Det er jo derfor statsministeren tager løbesko på og løber rundt med børn fra et julemærkehjem og Naser besøger væresteder på Vesterbro. Vi ved, at omtale af politikere som mennesker er godt stof og kan give stemmer. En del af gamet er så, at hvis vi dummer os - så er pressen der altså også!
Irakkrigens lære. Det har kun mening at inddrage Irakkrigen i valgkampen af en årsag. Vi skal sikre, at det ikke i fremtiden kan lade sig gøre at engagere Danmark i internationale aktioner uden et meget bredt flertal i Folketinget. Man kunne selvfølgelig bruge meget energi på at skælde ud over at et lille flertal uden FN-mandat valgte at lade Danmark støtte USA i krigen mod Saddam Hussein. Men det er jo fortid. Det er meget vigtigere at se frem. Man kunne i første omgang vedtage en Folketingsbeslutning, hvor Folketinget bandt sig til altid at have et flertal på mindst 2/3 bag en beslutning om et dansk militært engagement i udlandet. På lidt længere sigt bør det overvejes at indskrive en sådan regel i Grundloven, som det snart må lykkes at finde et flertal for at få revideret!
Totur til Vejle Valgkampen mellem partilederne har de sidste dage handlet om, hvem der kan danne par med hvem. Det minder næsten om en dans, jeg husker fra min barndoms julefester. Alle deltagerne gik rundt og rundt i en stor kæde. Når musikken holdt en pause, skulle man danse en polka med den partner, man stod ud for. Når den var slut gik man rundt og rundt igen og fik derefter igen snart en ny partner. Totur til Vejle hed dansen! Se nedenfor mit forslag til at få et vigtigt tema ind i valgkampen!
Nu har vælgerne chancen for at diskutere Reformtraktaten med de danske politikere og give et mandat til at vedtage den, så vi kan bruge folkeafstemninger til at få afskaffet de danske forbehold! Reformtraktaten. Så lykkedes det! Det europæiske råd nåede til enighed om en ny reformtraktat. Efter folkeafstemningerne i Frankrig og Holland har Europa måttet leve med en tænkepause, men på grundlag af det kompromis, som Merkel fik strikket sammen allerede i foråret nåede rådet et resultat. Nu venter vi så kun på, at den bliver vedtaget i de enkelte medlemslande. Resultatet er ikke så godt som det oprindelige traktatforslag. Vi får igen en ændringstraktat med juridiske justeringer af den oprindelige tekst. Det gør den ikke lettere at overskue for almindelige borgere. Den klarhed der lå i, at traktaten blev sammenskrevet og samordnet til et nyt dokument betød, at den ville blive langt mere tilgængelig for Europas borgere - et vigtigt demokratisk fremskridt: På en del substantielle områder er der også sket reelle forringelser, således udsættes en reform af stemmesystemet, vigtigheden af den fri konkurrence nedtones. Polske og britiske borgere får undtagelser fra de grundlæggende rettigheder. Det danske retlige forbehold udvides og baner vejen for indførelse af et dansk forbehold over for fælles flygtninge og asylpolitik i Europa. Heldigvis er mange vigtige elementer bevaret i Reformtraktaten. Det er et vigtig fremskridt, at EU's globale rolle styrkes. Med en fælles repræsentant for udenrigspolitik – navnet er mindre væsentligt – der kan koordinere Ministerrådet og Kommissionens eksterne politikker og dermed lægge økonomisk vægt bag de udenrigspolitiske erklæringer. Et EU der taler med en stemme er helt afgørende for arbejdet med at fremme fred og demokrati i verden omkring os. De værdier, det europæiske samarbejde bygger på slås fast med reformtraktaten. Det gælder bl.a. frihed, demokrati, ligestilling, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed og solidaritet. Traktaten indfører klogeligt ikke særlig kriterier for optagelse, men det understreges at nye( såvel som gamle) lande skal respektere og fremme dette værdigrundlag. EU er en åben og dynamisk organisation, og det er en del af dynamikken, at Europa ikke lukker sig om sig selv, men sender det signal til omverdenen, at det nuværende DEU ikke er en endelig størrelse Reformerne af institutionerne er nødvendige på grund af udvidelserne. Når klubben udvides fra 15 til 27 – og måske flere medlemmer, må også spillereglerne justeres. En fast formand, der ikke samtidig har fuldtidsjob som statsminister i en af medlemsstaterne, kan koncentrere sig om opgaven og sikre, at der bliver fulgt op på beslutningerne i Det Europæiske Råd. Der indføres et dobbelt flertal i Ministerrådet, hvilket betyder, at en beslutning kræver et flertal både af antal lande og af den samlede europæiske befolkning. Det er en enkel og demokratisk ordning. Flertalsafgørelser skal bringe ny dynamik i samarbejdet, så enkelte lande ikke kan blokere for vigtige beslutninger. Endelig vil en slankere Kommission med færre kommissærer kunne fokusere indsatsen på de vigtigste områder. Med Reformtraktaten bliver EU klædt bedre på til at tackle Europas nye udfordringer: Det gælder bl.a. klimaændringer, grænseoverskridende sundhedstrusler, migration, terrorisme, menneskehandel og energiforsyninger. Endelig styrkes de demokratiske elementer på flere måder. Med Borgerinitiativet kan 1 mio. borgere europæiske borgere rejse en sag, som Kommissionen bliver forpligtet til at tage op. De nationale parlamenter får en større rolle og et større ansvar - både i forhold til kontrol med nærhedsprincippet og i forhold til kontrol med Europol. Samtidig skal de inddrages tidligere i beslutningerne. Det giver bedre mulighed for at påvirke resultatet. Endelig medfører reformtraktaten den vigtige ændring, at de folkevalgte i Europa-Parlamentet får mere indflydelse, idet Parlamentet bliver medlovgiver på næsten 50 nye områder, og bl.a. får mere indflydelse på landbrugspolitikken og budgettet. En indflydelse som forhåbentlig kan udnyttes i retning af flere reformer på landbrugspolitikken. Det er ganske vist ikke de tendenser, vi hidtil har set fra et flertal i Parlamentet, men jeg har store forventninger til det kommende sundhedstjek af landbrugspolitikken, der skal danne baggrund for en bredere debat af reformer for landbrugspolitikken. Hurtig godkendelse – væk med forbeholdene! Der er således for mig ikke nogen tvivl om, at Danmark skal godkende reformtraktaten hurtigst muligt, så vi kan komme videre med folkeafstemninger om de danske forbehold, så Danmark kan deltage i fuldt og helt det europæiske samarbejde.
Asmaa Abdol-Hamid og Johannes Lebech Jeg har opfordret Asmaa til, at vi tager et møde sammen under denne valgkamp. Vi er opstillet i den samme kreds, så det vil være helt relevant. Og det bliver ikke et møde, der vil have tørklæder som hovedtema! For min skyld kan både Asmaa og Elsebeth gå med tørklæder, som de ønsker. Jeg synes, det er lidt yt i Danmark år 2007 at gå med tørklæde med mindre håret er nyvasket, det blæser eller man fryser. Og det gælder både muslimer og radikale! Hvad jeg er meget mere optaget af og gerne vil drøfte med Asmaa, er, hvordan vi sikrer, at unge 2. og 3 generationsindvandrere - ofte med muslimsk baggrund- kan føle sig integrerede i det danske samfund. Hvordan undgår vi, at de unge mandlige indvandrere får en oplevelse af marginalisering, der ofte fører til vold og kriminalitet eller tilslutning til yderliggående halv eller helvoldelige organisationer. Og hvordan kan vi sikre, at de unge kvinder bliver en aktiv del af vores fælles samfund. Hvordan kan vi fremme den gensidige forståelse for hinandens religion og kultur? Jeg vil også gerne drøfte religionens rolle og placering i samfundet med Asmaa. Hvordan vi sikrer, at folkekirken, som over 80 % af befolkningen tilhører, har gode vilkår samtidigt med, at de andre trosretninger føler, at der er plads til dem. Jeg ser for mig, at vi de næste år må tage fat på lovgivning i forbindelse med Grundlovens paragraf 66 og 69, der handler om Folkekirkens forfatning og de andre religioners forhold.
En af de vælgere. der står mig nærmest har understreget, at han ikke gider læse kritik af den siddende regering.Han vil vide, hvad jeg og mit parti vil. Han har ret. Valgkamp handler om at se frem. Så her får I teksterne til min løbeseddel. hvis I synes den er for saglig, så må I leve med det! Johannes Lebech Et åbent og innovativt Danmark Danmark skal være et åbent og innovativt samfund, som kan møde globaliseringens udfordringer. Det skal sikres ved investering i forskning og uddannelse. Anstændig udlændingepolitik Udlændingelovgivningen skal reformeres. Det danske samfund må være mere åbent over for muligheden for at få bopæl i landet, hvis man kommer og kan tilbyde kvalificeret arbejdskraft, eller hvis man har familiemæssige relationer til en dansk statsborger. Internationalt engagement Danmark skal vise et internationalt engagement gennem fuld deltagelse i det europæiske samarbejde og ved aktiv støtte til den 3. verden. De danske EU-forbehold må væk, og ulandsbistanden må op på det niveau, den havde før det nuværende regeringsflertal fik magten. Tillidsreform Dygtige medarbejdere i den offentlige sektor er en vigtig forudsætning for velfærd. Regeringens kontrolbureaukrati, som offentlige ansatte på alle niveauer udsættes for, må ændres. Offentlige ansatte må vises tillid, sikres gode arbejdsvilkår og muligheder for videreuddannelse, så de kan leve op til ændrede krav i sektoren. Skatten ned på arbejde Skatten på arbejde må ned med det hovedformål at skabe flere af de arbejdspladser, der er nødvendige for en fortsat udvikling af velfærdsstaten. Bryd det nuværende regeringsflertal - stem radikalt!
Jeg var heldig, da jeg i går morges forudsagde valget, kort før jeg cyklede ind på skolen og videre med tog til Århus, hvor jeg skulle til møde som censor på Århus Universitet. Se nedenfor! I toget havde jeg travlt med at skrive tale til en kollega, hvis 60 års fødselsdag skal fejres på skolen torsdag, og med at redigere et indlæg til en bog om EU. Så der blev ikke tænkt meget i valg. En telefonbesked fra min datter, der er på kursus i Odsherred og mødet med nogle unge VUere på gågaden i Århus lige efter jeg var stået ud af toget, gav mig nyheden. Så havde Fogh altså fået sat det tilstrækkelige antal vipper i sin liste over ubehagelige sager og kunne udskrive valget endda med tilladelse fra Dansk Folkeparti. Det sidste ”vip” om ændringen af de irakiske asylbørns situation var så kynisk, at jeg havde troet, at han ville vente med at udskrive valget til næste uge. Fogh må jo nu regne med, at vælgernes hukommelse er under et døgn, når han udskriver valg efter en så åbenbar indrømmelse over for folkestemningen – man kalder det vist populisme. Det bliver nu oppositionens opgave at vække vælgernes hukommelse om alle de gange, hvor regeringen kynisk har fulgt en folkestemning, når det passede den, og ofte konsekvent gået imod den politik, der for få måneder, uger, dage ja timer siden var dens politik. Altid uden at indrømme, at man havde taget fejl. Og dog. Det vi for alvor skal overbevise vælgerne om er jo, at alternativet til denne regering er bedre. At de nedskæringer og dumheder, som denne regering har udsat befolkningen for må have en ende og vil få det med et nyt flertal i Folketinget.
Så fik Anders Fogh problemet med de stakkels asylbørn på plads! Og dansk Folkeparti giver offentligt grønt lys til valg. Og TV2 bringer langt interview i morgenfjernsynet, hvor Pia Kjærsgaard får fri mikrofon til at fortælle om, hvor forarget hun er over en personlig trussel mod hende. Jeg bliver også vred over, at hun skal have personlig vagt-ikke tvivl om det! Vi skal ikke finde os i den stigende vold, får hun fri mikrofontid til at sige. Den banalitet lige før et valg er jo en gave til hende. Ja valgkampen er så i gang! Lad os nu se hvor lang den bliver?
Ingen ministre kunne kommentere indslaget! Sådan lød det igen i aften i TV2 nyhederne. Det er ganske almindeligt, at ministrene i Foghs regering ikke vil kommentere pinlige eksempler på at udlændingestyrelsens administration står i skrigende kontrast til regeringens erklærede politik om behovet for kvalificeret arbejdskraft. Det er nok set fra en spindoktors synspunkt klogt at sige nej til en dårlig sag i tv. Men det kan næppe siges at tjene demokratiet, at regeringen nægter at svare på relevant kritik!
I år måtte vi jo savne en rapport fra det radikale medlem af Europaparlamentet. Vi har jo midlertidigt mistet den radikale plads! Det kan ikke hjælpe at pive over det - reglerne er sådan et mandatet følger personen. Jeg kan dog ikke undlade en svag undren over, at der plads til både at bygge et nyt parti og så passe arbejdet i Europaparlamentet - men lad det ligge! Det er nemlig langt vigtigere at vi i DRV holder en høj EU-profil i den periode, hvor vi ikke har sæde der. Der må ikke herske tvivl om, hvor vigtigt vi finder det europæiske projekt er. Og der er nok at tage fat på – ser vi på udviklingen i enkelte medlemslande som Polen og uroen på Balkan, hvor Kosovoproblemet slet ikke er løst, så må vi erkende at kampen for et fredeligt og demokratisk Europa fortsat er aktuel, og at det ikke er en given ting at vi på dette kontinent kan være sikret både fred og demokrati. EU- samarbejdet har demonstreret sin evne til at være med til at sikre dette, men vi må ikke hvile, det er en fortsat udfordring. I forlængelse af dette må EU også være i stand til at skabe resultater på områder som bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. En fælles immigrations og asylpolitik er helt afgørende, så vi ikke overlader alle problemerne til staterne i EU's grænseområder. Listen af opgaver er meget længere - der er nok at tage fat. Reformtraktaten vil betyde mere indflydelse til parlamentet på en lang række nye områder som landbrugs og retspolitik, så en plads i parlamentet er mere nødvendig end nogensinde. Det langsigtede mål er at sikre en fortsat radikal repræsentation i parlamentet også efter valget i 2009. Jeg ved, at de allerede opstillede EU-kandidater sammen med gruppen vil arbejde for radikal synlighed på EU-området. Jeg vil opfordre foreningerne til at være opmærksomme på dette og være med i arbejdet. Vi kandidater kommer gerne ud og sætter gang i debatten! Arbejdet kan ikke vente til vi igen har en plads i parlamentet
Ritzau ringede kl. 12 og nogle timer senere kunne man finde en artikel på JP-web. Stefan Seidler min medkandidat til Europaparlamentet fandt den til mig! http://jp.dk/indland/indland_politik/article1090533.ece Her er den: Lebech tager Samuelsens EP-plads Offentliggjort 16.09.07 kl. 13:01 Johannes Lebech (R) er klar til at overtage Anders Samuelsens plads i Europa-Parlamentet, hvis Samuelsen som ventet bliver valgt til Folketinget. Tidligere kirkeminister Johannes Lebech bliver Det Radikale Venstres nye kort i Europa-Parlamentet. Han bekræfter over for Ritzau, at han er klar til at overtage den radikale afhopper Anders Samuelsens (NA) plads i Bruxelles efter næste folketingsvalg. Da Samuelsen formentlig bliver en del af Folketinget efter næste valg, tilfalder hans plads i Europa-Parlamentet atter Det Radikale Venstre. Her står den tidligere kirkeminister på spring. - I det øjeblik, hvor Anders Samuelsen trækker sig eller bliver valgt til Folketinget, så er jeg klar. Jeg skal blot søge om orlov fra mit arbejde. Men jeg brænder virkelig for det europæiske arbejde, siger Johannes Lebech til Ritzau. Han mener samtidig, at der er en god chance for, at han bliver partiets spidskandidat ved næste EP-valg. Han er ellers adskillige gange blevet placeret længere nede på listen, når De Radikale skulle finde deres foretrukne kandidater til posten som europæisk udsending. Ritzau
Selvom det slet ikke er politisk korrekt - vil jeg gerne medgive, at jeg har respekt for Bjørn Lomborg. I dag udkommer hans nyeste debatbog ”Cool it”, hvor han udfordrer den efterhånden mest politiske korrekte sandhed: den selvskabte klimaforandring, og hvad vi skal gøre ved den. Det er altid vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved sandheder, som synes så selvindlysende, at alle løber efter dem. Det er lige så vigtigt hele tiden at understrege, at den politiske opgave er at prioritere. Hvem vil ikke gøre det gode og rigtige, men det svære kommer, når der skal prioriteres. Og netop den prioriteringsdiskussion har en tendens til at fortone sig, når pressen bringer gode historier og overskrifter. Politikerne lader sig presse af overskrifterne og krav om handling nu og tør sjældent stå op imod opblæste sensationer og tage en prioriteringsdiskussion Og det gælder ikke kun på klimaområdet. Det gælder også ønsket om rene bleer på plejehjemmene og ventetidsgarantier
Vi har en regering, som altid er parat til at stille op til en god mediebegivenhed, som for eksempel forleden da socialministeren fløjtede VM for hjemløse i gang. Men det er også en regering, der oftest ikke har kommentarer til sommeragurker?! Sjældent vil ministeren gå på tv og forsvare regeringens politik. Nu og da kan det være forståeligt, at en minister ikke skal stille op til alt; men det er en usædvanlig tavs regering, vi har, når det gælder viljen til at svare på kritik. Strategien er fornuftig. Det virker ofte lidt bedre blot at nægte at tale end komme ud i en ubehagelig diskussion. Statsministeren er gået forrest med sin sortering af de journalister, han mener fortjener svar fra landets politiske ledelse!
Reformtraktat en praktisk, men skuffende erstatning for forfatningstraktaten Reformtraktat bliver åbenbart navnet på den nu vingeskudte forfatningstraktat, som ville have betydet et væsentligt fremskridt for det europæiske samarbejde. Med de franske og hollandske vælgeres nej blev der sat en grundig stopper for den vision. Det er svært at forstå, at en traktat af den karakter ikke kunne appellere til europæere konfronteret med det 21. århundredes udfordringer. Nu forsøger Merkel efter flere års tænkepause at redde stumperne, så EU får bedre arbejdsvilkår. Det er svært, og det er et problem at nogle lande vil have åbnet hele traktaten for forhandling igen. Et andet element synes åbenbart at være forsøget på at undgå folkeafstemninger. Det må ikke blive målet i sig selv at skrive en traktat med så lavt et ambitionsniveau, at folkeafstemninger kan undgås i de enkelte medlemslande, der har tradition for dette. Diskussionen er allerede i gang i Danmark, og ja - partierne inklusive mit eget synes at stå i en vanskelig situation. Det er jo fristende at undgå en afstemning, især hvis traktaten kun bliver af teknisk karakter, som vi så det med Nicetraktaten. Men jeg vil advare mod at være for hurtig til at afskrive en afstemning. Der er tradition for afstemninger i Danmark og EU skeptikerne vil hurtigt tolke en manglende afstemning - også hvis den ikke kræves ifølge Grundloven - som et forsøg på at fifle med dansk suverænitet og endnu en gang påtvinge borgerne mere EU mod deres vilje. Det kan true den legitimitet og folkelige opbakning, der netop lå bag den ambitiøst udarbejdede forfatningstraktat. Det er vigtigt at forbedre arbejdsforholdene i EU med en reformtraktat, nu hvor vi ikke kan få den gode forfatningstraktat, men det må ikke ske på bekostning af den folkelige opbakning, som EU samarbejdet de sidste år netop har savnet, og som bliver nødvendigt, hvis man har ambitioner med EU-projektet, og det har jeg!!
Johannes Lebech klar til Europaparlamentet Med dannelsen af Ny Alliance mistede Det radikale Venstre sin plads i Europaparlamentet. Intet tyder på, at Anders Samuelsen ønsker at opgive den plads. Det er umiddelbart kritisabelt, at en partistifter fra et nyt parti kan sidde på det radikale mandat i Europaparlamentet. Men Samuelsen vil naturligvis hævde, at han blot følger reglerne, og fremhæve sine gode personlige stemmetal som det bedste argument. Jeg finder det ikke særlig fornuftigt fortsat at diskutere den sag. En plads i parlamentet er både af personlige og partimæssige årsager så gunstig for Anders Samuelsen, at han næppe kan forventes at opgive den med mindre, der opstår en helt speciel situation. Situationen er en helt anden, hvis eller når han bliver valgt til Folketinget. Så skal han opgive pladsen, da Europarlamentet ikke accepterer dobbeltmandater. Det Radikale Venstre vil så få sin plads i parlamentet igen. Og det kommende medlem er parat til at indtage den radikale plads igen. 1. stedfortræder efter valget i 2004 blev Camilla Hersom, som i 2006 blev formand for Forbrugerrådet og derfor har meddelt, at hun ikke ønsker at indtræde i parlamentet. Stedfortræder 2, Johannes Lebech Det Radikale Venstres tidligere formand og kirkeminister i Nyrupregeringen er parat til at indtræde i parlamentet med kort varsel. Johannes Lebech har været opstillet ved Europaparlamentsvalgene i 1989, 1994 og 2004. Ved valget i 1999 var han landsformand og ledede derfor valgkampen for Lone Dybkjær og Naser Khader, som dengang var nummer 2 og faktisk fik sit politiske gennembrud under den valgkamp. Det er således en gammel drøm, der nu med omveje bliver opfyldt for Johannes Lebech Johannes Lebech har beskæftiget sig meget med europæisk politik. I flere år var han formand for partiets EU-udvalg og han var således tovholder på udformningen af EU-programmet op til valget i 2004. Siden 2002 har han været valgt til vicepræsident i det europæiske liberale parti, ELDR, hvor både Venstre og Det Radikale Venstre er medlemmer. I det parti sidder han i Members Affairs Committee, der har kontakt med de europæiske medlemspartier. Han har også siddet i adskillige programudvalg i ELDR. Også på det professionelle plan har Johannes Lebech arbejdet med europæiske problemstillinger. I perioden 1994- 1996 tog han en overbygningsuddannelse i Europastudier ved Århus Universitet. Fra 2002 har han været tilknyttet studiet som censor. Det kommende radikale medlem af Europarlamentet har således erfaring på det europapolitiske område.
08-05-2007, 08:43 I de sidste 14 dage har de danske medier beskæftiget sig med røde og prikkede tørklæder i en forvirring. Derudover har en ung politikers fuldemandsoptræden i Tivoli tilsyneladende også haft national interesse. De, der måtte have forestillingen om Danmark som en andegård, er blevet bekræftet. Jeg skal undlade at kommentere disse store nyheder. Det positive ved den nye partidannelse Ny Alliance er så umiddelbart, at den tog mediebilledet fra tørklæderne og byturene. Det får så være min foreløbige eneste kommentar til det parti, som jeg kan se stort set har overtaget Det Radikale Venstres politik.
Kampvalg, men genvalg På Københavns Vælgerforenings generalforsamling den 21. april blev jeg udfordret af den tidligere redaktør af Radikal Dialog, og da debatten var godt i gang fik Boye Haure også lyst til at deltage i kampen. Afstemningen viste, at jeg havde mere end 50% opbakning i forsamlingen på ca. 140 radikale medlemmer.. Jeg er glad for den opbakning, jeg fik på generalforsamlingen. Det kunne på den ene side have været rart at have været en kampafstemning foruden. Men den betyder, at jeg for alvor fik prøvet mit kandidatur i hele Københavns vælgerforening. Tak til den opbakning jeg fik, men især en tak til den støtte, jeg har fået fra Østerbros medlemmer i almindelighed og fra bestyrelsen i særdeleshed.
En kort notits i Politiken fik mig til at undre mig meget over, hvor selektiv man kan være, når det drejer sig om fortiden. I forbindelse med diskussionen om DRs dækning af Irakkrigens udbrud siger Fogh nu: ”Jeg synes livet bliver lidt tungt, hvis man skal gå og slæbe rundt på den slags i fire år. Jeg foretrækker at kikke frem”. Det er et bemærkelsesværdigt eksempel på fravalg af historisk hukommelse netop hos en statsminister, der for fire år siden stort opsat paralleliserede mellem Danmarks engagement i Irakkrigen og samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt 60 år tidligere.
Tak til Østerbrokredsens medlemmer, fordi et stort flertal på generalforsamlingen i torsdags for 4. gang indstillede mig til at være kredsens folketingskandidat i København. Nu bliver opgaven så at sikre osptillingen ved generalforsamlingen i Københavns vælgerforening den 21. april.
Jeg blev i sidste uge bedt om at skrive en kort kandidatpræsentation til Radikal Dialog.Jeg overså,at den kun skulle være på 600 anslag ikke ord. Her er den lange version, jeg først fik skrevet: Johannes Lebech - kandidat i Østerbrokredsen. I 1980 blev jeg medlem af Det Radikale Venstre. Partiets politik, men også den radikale grundige analyse af problemerne tiltrak mig. Ganske vist medfører analysen ofte en besværlig tvivl, men den fører måske netop derfor frem til holdbare løsninger. Jeg har i de forløbne 27 år arbejdet i partiet på forskellige udfordrende tillidsposter. Fra 1997 var jeg partiets landsformand til julen 2000, hvor jeg blev medlem af regeringen som kirkeminister og i en kort periode fungerende kulturminister. Lige nu er jeg folketingskandidat i Østerbrokredsen. Jeg er aktiv i vores europæiske parti ELDR, hvor jeg i 2006 blev genvalgt som vicepræsident. Jeg har siden 2002 været en af de 6 statsrevisorer. Jeg arbejder for en genoprettelse af Danmark som et land, hvor mødet med fremmed kultur og religion foregår på en værdig vis i modsætning til regeringens konfrontationspolitik. Jeg har meget svært ved at forlige mig med den siddende regerings politik på asyl og familiesammenføringsområdet. Jeg er meget kritisk over for den manglende integration som ikke bliver fremmet af den retorik, som regeringen under alt for stor indflydelse fra Danske Folkeparti tillader sig over for landets nye borgere. Jeg er meget engageret i det europæiske samarbejde. Selvom der er sket store fremskridt, så er vort dejlige Europa stadig truet af nationalistiske og antidemokratiske kræfter. Målet er et samlet, helt og demokratisk Europa. Et sådant Europa må danne et udgangspunkt for arbejdet for et demokratisk og samarbejdende verdenssamfund. Nogle vil beskylde mig for at være naiv med det mål, men det er jeg såmænd slet ikke. Det eneste redelige er for mig at holde fast i visionen om, at fornuft, tolerance, demokrati og hensynet til medmennesket må være de bærende kræfter i opbygningen af verdenssamfundet. Jeg ligger generelt meget på linje med partiets nuværende politik. Jeg finder ikke kritikken af partiet som et yderliggående parti bekymrende. Jeg går fuldt og helt ind for at partiet tegner en skarp profil og holder fast i egne værdier. Vi skal finde de vælgere, der både er utilfredse med regeringens aktuelle politik, men samtidigt bekymrede over socialdemokraterne, der i deres iver efter at få magten tilbage både efterligner regeringens politik, men også viser tendenser til at genopfinde den traditionelle socialdemokratiske gavepose, som vi kendte den før 90erne. Jeg kan forestille mig et samarbejde til mange sider, men ligegyldigt hvilket samarbejde, Det Radikale Venstre måtte gå ind er, det vigtigt, at partiet får en styrke, så det bliver partiets synspunkter, der vinder fremme. Jeg støtter varmt et af partiets seneste udspil: spørgsmålet om større grad decentralisering i den offentlige sektor og princippet om tillid og ansvar til de ansatte. Til gengæld undværer jeg gerne velmenende ”pylre” initiativer, hvor selv det mindste problem, der kommer op i pressen bliver mødt med en politikers vilje til at ”klare” sagen med politiske indgreb uden at spørge, om det ikke er det enkelte ansvarlige menneske(ofte forældrene), der må tage sig af det pågældende problem - det gælder især ofte på sundheds og forbrugerområdet! Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og historie og med en tillægsuddannelse i europastudier. Jeg underviser i dansk og historie i gymnasiet og HF og holder en del faglige foredrag i foreninger. Jeg forsøger at holde min hjemmeside ajour med artikler og nyheder: www.johanneslebech.dk
Socialdemokraterne har hjertet med i deres udlændingepolitik, for de ønsker, at de mennesker, der opholder sig i flygtningelejrene, behandles ordentligt, udtaler Henrik Sass Larsen i en kommentar Jyllands-Posten lørdag. Det lyder jo udmærket, men samtidigt understreger han, at Socialdemokraterne vil stå fast på regeringens uliberale og umenneskelige familiesammenføringspolitik. I politik er det godt at hjertet er med, men hvis det ikke giver sig udtryk i vilje til fornuftig lovgivning, så er det kun luftig snak. De danske familiesammenføringsregler skal ændres. Man kan da godt blande hjertet ind i den sag, men det er i grunden nok at have en liberal holdning til det enkelte menneskes frihedsrettigheder for at ønske et opgør med den lovgivning - og det gør jeg som radikal
Mit politiske arbejde i 2006 har været præget af en række genvalg. Folketinget genvalgte mig for en 4-års periode som statsrevisor. På ELDRs kongres i Bucharest i oktober blev jeg genvalgt som vice-præsident i ELDR. Endelig blev jeg på generalforsamlingen i bydelseforeningen på Østerbro indstillet som folketingskandidat til i den nye 1. kreds, der vil komme til at hedde Østerbrokredsen. Der er delvis tale om et genvalg, men også om et nyvalg, som jeg håber vil blive bekræftet på fællesgeneralforsamlingen i København den 9. januar. Jeg er meget taknemmelig for folketingsgruppens fortsatte opbakning til mit arbejde som statsrevisor. Arbejdet som statsrevisor er meget spændende og udfordrende. Det giver med sin særlige karakter mulighed for at opleve noget af det bedste ved det samarbejdende danske folkestyre. Da der er tradition for, at vi kun udtaler os med konsensus, betyder det, at vi skal nå frem til en fælles vurdering af de revisionssager, vi behandler. Det er ikke afgørende, om vi er fra regering eller opposition. Det afgørende er sagen og de saglige argumenter. At både det nuværende og tidligere statsrevisorkollegium er gode og hyggelige samarbejdspartnere, at vi har et dygtigt sekretariat og et godt samarbejde med rigsrevisor er med til at forstærke den gode oplevelse ved arbejdet som statsrevisor. Arbejdet som vice-præsident i ELDR giver mig mulighed for at arbejde aktivt med europæisk politik. Især er det en stor udfordring at samarbejde med partierne i de nye og kommende medlemslande. Det er spændende at følge den demokratiske udvikling på tæt hold og være med til at påvirke den i det omfang, som dette arbejde giver mulighed for. Det har været spændende at lære en helt ny kreds at kende som kandidat. Det er jo lidt specielt at være opstillet i København, men jeg har fået en virkelig flot opbakning af bestyrelsen. Og medlemmerne har nu på tre generalforsamlinger med ret så stort flertal vist, at de ønskede mig som kandidat. Det har glædet mig meget. Nu er det mit håb, at den opbakning kan følge mig til den Københavnske generalforsamling den 9. januar Arbejdet som folketingskandidat har ikke været præget af de mange møder i dette år. Et meget velbesøgt møde med Morten Messerschmidt i november blev en god og lidt speciel oplevelse. Det var den aften ikke svært at se, hvor uenige vores to partier er politisk. Når situationen den 9. januar er afklaret må jeg med et valg, der nærmer sig arbejde hårdt for at blive kendt som 1. kreds’ bud på nye radikale politiske tilstande i Danmark. 2006 har for mig personligt således været et rigtigt godt politisk år, og jeg har grund til at takke mange for godt samarbejde, god opbakning og udvist tillid.
Årsskiftet giver jo anledning til både at se tilbage og frem. Jeg vil undlade at deltage i avisernes generelle kommentarer til det forvirrede år, der er gået, men udelukkende prøve at se frem. Pia Kjærsgård bliver i dagens radioavis citeret for at ” at hun mener regeringen er blevet træt”!. For en gangs skyld er jeg enig med hende. Regeringen har ikke længere noget projekt, og de projekter, som regeringen har sat i gang, går det skidt med. Irak er det væsentligste projekt at nævne. Hvordan ser fremtiden ud for det land som den vestlige koalition har kastet ud i en borgerkrig? Ingen beklager, at Hussein ikke har magten endnu, men en mere enig international aktion på et lidt senere tidspunkt kunne måske have skabt en roligere overgang til et fredeligt demokratisk Irak. Nu hænger mulighederne for en løsning i en tynd tråd. Men lad os håbe, at det lykkes at skabe et demokrati på sigt. Det er svært at skabe et demokrati udefra. Det lykkedes for de allierede i Tyskland efter 2. verdenskrig, men der var forudsætningerne også nogle helt andre. Dels havde Tyskland en demokratisk tradition fra Weimarrepublikken at bygge på. Og så havde Tyskland gennemlevet en 6 års krigsperiode og overgivet sig betingelsesløst. I store del af det mellemøstlige område er demokrati et meget ukendt begreb og har ikke nogen tradition at bygge på. Det var usædvanligt naivt at tro på, at der kunne indføres et demokrati med amerikansk og dansk våbenmagt. Dansk indenrigspolitik er for en stor del fyldt med luksusproblemer, når den anskues i et internationalt perspektiv. Det synes åbenbart, at Foghs skattestop snart må afløses af en skattereform, og at en velfærdsreform må gengive befolkningen tilliden til, at vi i dette rige samfund er i stand til at skabe velfærd, og at den ikke skal bygge på en centralstyring og kontrolkultur, som har grebet hele det offentlige område - paradoksalt nok med en erklæret liberal statsminister ved magten. Og så er der den regeringens og Dansk Folkepartis familiesammenføringspolitik, som jeg absolut ikke vil kalde et luksusproblem for de mennesker, der bliver ramt af den. Ændring af denne politik, så vi kan være os selv bekendt i dette land, er en central politisk opgave. Velkommen til Bulgarien og Rumænien i det EU. De sidste ti års udvikling i Europa har været en opløftende oplevelse. Dog med de to folkeafstemninger i Holland og Frankrig som en undtagelse, der må minde os om, hvor skrøbeligt et projekt internationalt grænseoverskridende demokratisk samarbejde er. Det må minde os om, hvor let skepsis og nationale interesser kan komme til at stå i centrum i stedet for vilje til udviklingen af det fælles demokrati. Det er mit håb, at det tyske formandskab vil kunne gengive det europæiske samarbejde noget af dets tidligere dynamik. Det Radikale Venstre har vist en anden vej i årets politiske diskussion. Desværre druknede den politiske debat i pressens interesse for personfnidder. Det betyder, at partiet kunne stå bedre her ved årsskiftet. Men jeg er fortrøstningsfuld og overbevist om, at vi ved et langt og sejt træk kan genvinde styrken som det egentlige politiske alternativ i dagens Danmark.
Regeringens nyeste idé med at sætte fokus på ulandsbistanden og de valg, som uundgåeligt skal tages i den forbindelse, er i sit udgangspunkt udmærket, men afslører ved nærmere eftertanke fint hvor spin - orienteret Venstres politik i grunden er. Nu vil regeringen, der har skåret milliardbeløb i den danske u-landsbistand, folkeliggøre den. Det kan være fornuftigt nok at anvende kendisser i en folkeliggørelse af bistanden, men at lade disse få afgørende indflydelse på hvilke beslutninger, der skal tages, virker ikke ret sympatisk. Endelig er en sådan ”oplysningskampagne” på baggrund af en beskæring af oplysningstilskud til NGO-organisationerne ret beset et udtryk for den centralisering, der præger det såkaldte liberale parti Venstre.
Danmark er et flygtningevenligt land, hævder Ejvind Vesselbo, Venstre, i Jyllands-Posten på baggrund af tal fra UNHCR, der viser, at Danmark er det land i Europa og et af de 10 lande i verden, der har flest flygtninge pr. indbygger. Det giver ham anledning til at skyde efter den radikale kritik af regeringens udlændingepolitik. Vesselbo blander tingene grundigt sammen. Når Danmark ligger så højt på ranglisten, så skyldes det, at vi igennem de sidste mange år har ført en flygtningepolitik med respekt for de internationale konventioner. Det betød mange flygtninge i slutningen af 90erne på grund af mange internationale konflikter. Så vidt jeg ved, respekterer Venstre de samme flygtningekonventioner, og det har mit parti ikke beskyldt Venstre for ikke at gøre. Det vi har kritiseret regeringen for, er specielt to forhold. Regeringen har gennem dens familiesammenføringsregler - ikke mindst tilknytningskravet - frataget en række danske statsborgere muligheden for at leve i Danmark sammen med deres ægtefælle og sat dem i en reel næsten retsløs tilstand. Det har intet med flygtninge at gøre, en person med flygtningestatus har, så vidt jeg erindrer, retskrav på familiesammenføring. Og så er der grund til at kritisere regeringen for en generel fremmedfjendtlig og dårlig integrationspolitik gennem de sidste 5 år. Den lave startydelse er et helt konkret eksempel, men værre er det, at denne regering for at tækkes Dansk Folkeparti har antaget en generel fjendtlig og negativ tone over for fremmede. Det var særlig slemt i forbindelse med valgkampen i 2001, men statsministeren er først for nylig i hele sin retorik holdt op med konstant at pukke på de besværlige udlændinge. Vælgerne blev i 2001 lovet bedre integration til gengæld for færre indvandrere. Har vi fået det? I de sidste 5 år har der takket være en nedgang i internationale konflikter været færre asylansøgere. Kombineret med regeringens stramninger har det frigjort mange resurser. Men hvor er resultaterne på integrationsområdet blevet af? Den forrige regering førte både en anstændig flygtninge- og udlændingepolitik. Nu vil Venstre tilsyneladende hyldes også for dette. Det minder om ulandshjælpen. Selvom regeringen har reduceret ulandshjælpen, er Danmark jo stadig et af de tre lande, der giver mest. Og det rejser Fogh, der skar ned i bistanden, rundt i Afrika og lader sig hylde for
Kære Anders Fogh, Bedre sent end aldrig? Men er det ikke lidt sent, at du tager bussen rundt for at fremme integrationen? Hvad med den lovgivning du har gennemført mod indvandrere? Hvad med den retorik du har tilladt dig selv og andre af dine ministre, for ikke at tale om dit støttepartis udtalelser. Og hvorfor sker der først noget efter fem år - lovede I ikke i 2001, at færre asylansøgere, som I fik forærende af et generelt faldende tal på europæisk plan, og færre familiesammenføringer, som I fik ved gennemførelse af en umenneskelig lovgivning på området, ville betyde, at der blev meget bedre muligheder for integration af de tilbageblevne? Hvorfor er det ikke lykkedes med de milliarder, I har sparet, og med de meget bedre vilkår, som I har, uden de mange konflikter i Europas nærområde, der sender en massiv strøm af flygtninge til Danmark, som det var tilfældet i den sidste regerings tid! Jamen bedre sent end aldrig! Du kunne være begyndt med dine første nytårstaler, men der havde du meget travlt med at nævne alle problemerne med indvandrere og ikke deres potentiale for at tækkes Dansk Folkeparti. Er det fordi det nu giver stemmer, at du kører rundt i flot bus med veltilpassede indvandrere, som passer i dit spin? Er det en reel ændring af Venstes politik, så bliver jeg kun glad, men tag så lige også en tur med bussen til vores asylcentre og tal med nogle af de børn, som regeringen på umenneskelig vis nægter en værdig tilværelse.
Mord og russisk demokrati. Der er al grund til at fordømme mordet på den russiske journalist Annas Politkovskaja. Men fra Putins Kreml er der ingen officielle kommentarer. Ganske vist var hun en af Putins skarpeste kritikere, men alligevel kunne man håbe på en offentlig fordømmelse af mord som politisk våben. Mord på kritiske journalister er i ethvert demokrati meget alvorligt. Der er al grund til at se mordet og ikke mindst den manglende reaktion fra Kreml som endnu et eksempel på hvor svært demokratiet har ved at slå rod i Rusland. De seneste ugers russiske ”mobning” af Georgien lover heller ikke godt for den fremtidige stabilitet. EU bør tydeligt gøre det klart for Putin, at udviklingen er bekymrende. Og det er vigtigt at den europæiske offentlighed giver sin støtte til de oppositionelle kræfter i Rusland, der kæmper for fremme af de demokratiske tilstande i landet herunder det liberale reformparti Jabloko.
På opfordring fra kursusafdelingen på Holstebro Gymnasium har jeg i dette efterår forberedt to nye litterære foredrag. Det ene er en præsentation af kulturministeriets litterære kanon. Det andet foredrag handler om Karen Blixens forfatterskab i anledning af færdiggørelsen af Bjørn Nørgaards keramikfrise på Holstebro Gymnasium. Se mere om foredragene under litteratur.
Radikal uro Naser Khader har igen givet et interview - og det har her i agurgetiden givet anledning til en diskussion om partiet og dets strategi. Ordet ultimativt kan altid diskuteres, og Naser er givet blevet overfortolket. Radikale har altid kendt værdien af et godt kompromis. Men når det er sagt må det understreges, at den nuværende linje med en skarp oppositionspolitik er den rigtige. De danske familiesammenføringsregler er en skandale - især tilknytningskravet er helt uantageligt. Udgangspunktet må være, at en dansker har ret til at gifte sig og bo sammen med sin elskede i sit eget land! Selvom skattestoppet er populært må det ændres. Det kan ikke være rigtigt, at vi binder os til et rigidt og uheldigt system, der lægger skat på arbejde i stedet for i et vist omfang at beskatte de store stigninger på fast ejendom. Og så må Danmark igen i førertrøjen udenrigspolitisk med en ulandspolitik der er toneangivende internationalt og en aktiv europæisk politik, der lægger vægt på dialog mellem kulturerne i stedet for konfrontation og på skabelse af fred i Europas nærområder. Det vigtige i politik er ikke at positionere sig for at få mulighed for at blive minister, men at kæmpe for den politik, som man finder er rigtig!
Vi er rigere end nogensinde i Danmark viser en undersøgelse fra Danske Bank.. Vi ejer nu i gennemsnit 852.000 kroner alle sammen. Ja ”i gennemsnit” for den store stigning skyldes jo blandt andet de stigende ejendomspriser, som er kommet en stor, men dog ikke hele befolkningen til gode. Når tallene yderligere granske viser det sig, at uligheden er blevet endnu større. Det er de rigest ti procent, der er løbet med den største gevinst, og der er tabere i den anden ende! På den baggrund kan regeringens rigide skattestop stadig vække forundring. Hvordan kan det være, at de stigende ejendomspriser ikke engang må give en beskeden stigning i ejendomsværdibeskatningen - det var dog rimeligt. Det er lige her kernen i den nuværende regerings politik afsløres. Det er en populistisk politik der skal komme de velbjærgede og en stor middelgruppe til gode. Samfundssolidaritet og ønsket om et velafbalanceret samfund er solgt til den reelle nyliberalisme som Venstre står for! - ganske vist kun i det skjulte og kun med den allerlaveste klasse som tabere. Den store midterste vælgergruppe bliver ikke ramt! Det vil jo koste stemmer!
Både lederen i Ekstrabladet og i Berlingske Søndag advarer i kraftige vendinger mod den sprogpolitik, der ligger bag den nyligt udgivne bog fra EU kommissionen, hvor embedsmænd opfordres til at undgå uheldige ordvalg, der kan virke stødende. Der er al grund til at advare mod en sprogpolitik, som vækker minder om Orwells bog ”1984” med magthavernes "nysprog” til at styre befolkningens tankegang. Den nuværende regering har også sprogkommissærer. Efter hård kritik af Udlændingestyrelsen her i foråret blev der taget initiativ til at omdøbe Udlændingestyrelsen til Udlændingeservice. Det skal nok hjælpe på sagsbehandlingstiden og være en stor trøst for den, der får afslag på at leve sammen med sin ægtefælle i sit land på grund af dybt urimelige familiesammenføringsregler. EU's sprogpolitik synes at være et kluntet forsøg på at undgå konfrontationer. Regeringens sprogpolitik er bevidst manipulation af virkeligheden!
Hvordan har danskerne det med deres muslimske medborgere? var et af spørgsmålene som mødte statsministeren under hans besøg på Berkeley Universitetet . ” Danskerne er et af de mest tolerante folkefærd i verden”, svarede Fogh. Det er en noget andet konklusion Tøger Seidenfaden og Rune Engelbreth Larsen når frem til i deres bog ”Karikaturkrisen” som omtales i dagens avis. De to forfattere påpeger netop det forhold at den tætte alliance mellem regering og et ” åbenlyst islamfobisk og racistisk parti som Dansk Folkeparti” er det der gør de danske integrationsproblemer og den danske debat til noget særligt. Gennem foromtalen af bogen kan jeg se at jeg nok vil dele de fleste af dens konklusioner. For eksempel når bogen understreger at statsministeren bærer hovedansvaret for krisens opståen og eskalering. Regeringens reaktion på bogen vil være lige så forudsigelig. Som det altid er tilfældet når statsministeren kritiseres, vil han der endnu så magtfuldt kan læne sig op af et flertal med Dansk Folkeparti, blot meddele ” at der ikke er noget at komme efter”.
Fogh og Lukasjenko ”Ja lodret” arkivering i papirkurven var den danske statsministers kommentar til den seneste rapport fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance under Europarådet. Rapporten var en opfølgning af en rapport fra 2001. I rapporten blev blandt andet tonen i den danske debat og den generelle behandling af etniske minoriteter kritiseret. Konkrete fejl skal selvfølgelig påvises og bør ikke forekomme i en rapport af den karakter. Men det viser sig jo, at flere af ”fejlene” i rapporten kan diskuteres, og det var rapportens tendens, som regeringen ikke brød sig om. En regerings reaktion på en rapport af denne type må være en saglig kommentar med påvisning af punkter, hvor man er uenig, at tage den til efterretning og forsøge at forbedre forholdene. Hvordan vil lande med mange krænkelser af menneskerettighederne og med udemokratiske styreformer opleve, at Danmark ikke tager Europarådets institutioner alvorligt? Europarådet har i adskillige rapporter kritiseret forholdene i Lukasjenkos Hviderusland. Hvorfor skulle Lukasjenko ikke kunne arkivere Europarådets rapporter lodret, når Fogh kan? Netop for at fastholde respekten om det værdifulde arbejde Europarådet gør for menneskerettigheder og demokrati i Europa er den danske regerings fornærmede og hånlige reaktion skandaløs!
Min hjemmeside har været hacket! Det betyder, at mine nyeste artikler ikke kan læses længere, da de er blevet slettet. Jeg opdaterer snarest. Under hackingen kom man ind på en hjemmeside med tyrkiske? ord og arabiske skrifttegn. I baggrunden lød en messende mandsstemme og navnet Allah optrådte på siden, der pludselig hed www.allah.cc/. Siden skulle nu være ok igen.
Anders Fogh Rasmussen har håndteret sagen om de 12 tegninger meget udiplomatisk. Det kan selvfølgelig være svært at forudse at sagen ville antage så forvrængede proportioner som den helt urimelige boykot af danske varer er udtryk for. Kombinationen af tegninger og debattonen i Danmark har jo sammen været en farlig cocktail og har forståeligt nok stødt mange. Den sammenhæng burde regeringen have set. Når så Rikke Hvilshøj nu under den udenrigspolitiske krise kræver at oppositionen ikke skal slå indenrigspolitisk plat på den sag, så er det værd at bemærke at det netop er statsministeren der ikke har tænkt som landets ansvarlige regeringsleder, men kun spekuleret i en indenrigspolitisk dagsorden og hensynet til Dansk Folkeparti i sin håndtering af den sag. At oppositionen har givet regeringen et par dages fred til at arbejde diplomatisk, synes jeg i øvrigt er i orden.
Jomfrueligt skattestop Det kan godt være, at Anders Fogh Rasmussen har et jomfrueligt forhold til skattestoppet, som han antydede på sit pressemøde i sidste uge. Nu er jomfruelighed i sig selv ikke et mål. Det er for eksempel ikke særlig frugtbart at forblive jomfru! Og det nuværende skattestop er ikke frugtbart. Det bremser for en fornuftig omlægning af skatten i Danmark. Vi må have flyttet skatten fra arbejde og sikre en dynamisk udvikling i landet. Skattestoppet tjener det tvivlsomme formål: at sikre Anders Fogh i statsministerstolen. Det er meget let at kommunikere skattestoppet ud til vælgerne og mistænkeliggøre andre forslag. Men vi må forsøge at appellere til vælgernes fornuft. Alle med blot et minimum af forstand på økonomi er kritiske over for det skattestop. Målet er omlægning og ikke skattestigning, og det har været radikal skattepolitik i årevis!
Vi har haft statsministre, der i nytårstalen dristigt spurgte: ” kunne vi ikke gøre det lidt bedre”? Men det er ikke tilfældet nu. Sjældent har vi haft en statsminister der i egen selvbegejstring soler sig i en dansk økonomi, som er meget flot lige nu. At den gode økonomi ifølge det internationale analyseinstitut EIU stort set skyldes politiske tiltag foretaget i den foregående regerings periode, ville det vel være for meget at forlange Fogh skulle nævne i sin tale. Han nævnte heller ikke dansk økonomis kommende problem, som det også omtales af EIU, at vi på grund af fremmedfjendtlig politik kan få sværere og sværere ved at tiltrække fremmed arbejdskraft, fordi vi nu opfattes som et fremmedfjendtligt land. Lad småting som stift skattestop, nedskæring på universiteterne udsultning af folkeskolen, mærkelig initiativer i værdikampen ligge, når de skal ses i forhold til den grundlæggende fremmedfjendske politik, der har været ført i denne regerings periode. Det er ganske simpelt en skandale, det gælder både den konkrete lovgivning med regler for familiesammenføring, der indeholder brud på de rettigheder der må være naturlige for enhver voksen dansk borger. Det gælder også den retorik, som bliver ført i den offentlige debat, og som regeringen selv har bidraget til – om end lidt mere dæmpet end Dansk Folkeparti. Jeg glemmer ikke den annonce fra retsbygningen i Århus med unge indvandrere, som indgik i valgkampen i 2001. ”Tid til forandring” stod der i den, ja det blev forandring. Men statsministeren er smart - han taler direkte til den tilfredse danske vælger, som har nydt godt af en voldsom stigning af friværdien i huset, som ikke skal beskattes. Det mindretal, der ikke kan deltage i festen, stemmer jo alligevel ikke på Fogh, så han kan trygt fortsætte sin selvros og berolige alle sine vælger med, at alt er idyl: det går godt i Danmark. Hvordan kan statsministeren i talen rose sig selv for en ulandsbistand, som hans regering begyndte sin periode med en nedskæring af. Har hykleriet ingen grænser? Strategien er klar, nu skal det glemmes, at der blev skåret ned. Nu kan Fogh rejse til Afrika og iklæde sig hovedtørklæde og lades sig hylde for den ulandsbistand, der trods alt stadig er der selv efter nedskæringer. Og hukommelsen er kort hos vælgerne. Det er derfor oppositionens opgave at fastholde den. Men det er ikke den vigtigste opgave. Der er nok at tage fat på: Der må sættes konstruktivt ind for en bedre integration. Danmarks omdømme i udlandet må genetableres. Vores konkurrencedygtighed må sikres ved dristig fremtidsorienteret politik på forsknings-, velfærds- og uddannelsesområdet. Øjnene må ikke lukkes for de mange udfordringer vi står over for i de kommende år. Fogh vil lulle sine vælgere ind i en tryghedsnarkomanisk forbrugsfest. Han tør ikke præsentere dem for fremtiden. Vi må have en statsminister, der tør stille spørgsmålet: kan vi ikke gøre det lidt bedre?
Muhammedtegninger, diplomati og ytringsfrihed Det ville ikke have truet dansk ytringsfrihed et øjeblik, hvis den danske regering havde valgt at tage et møde med de ambassadører fra de muslimske lande, der udtrykte bekymring over Jyllands-Postens urimeligt berømte tegninger af profeten. Et flabet barnagtigt journalistisk stunt udført af en avis, der har gjort sig til talerør for den danske højrefløj, burde selvfølgelig ikke være noget som fornuftige muslimer tog alvorligt. Men det gør de altså, og det er lige præcis det, som statsministeren må forholde sig til. Og nu følger den arabiske ligas udenrigsministre op. På meget diplomatisk vis udtrykker de bekymring. Og hvad er så svaret fra Troels Lund Poulsen, Venstres unge udenrigspolitiske ordfører: en nedladende understregning af, at de arabiske lande må kunne lære noget af en belæring om tredelingen af magten i Danmark. Magen til arrogance overgås kun af statsministerens tavshed. Den unge Poulsen kan vel undskyldes i mangel af livserfaring, men ikke en statsminister, der kan trække på en helt statsadministrations rådgivning, som har valgt i stedet at lytte til den spindoktor, der ønsker at sikre ros fra Dansk Folkeparti. Endnu en gang til lykke til Dansk Folkeparti, for hvem det er lykkedes at styre en regering, der sammen med det parti næsten systematisk ødelægger dansk omdømme i udlandet. Paradoksalt nok er jeg som internationalist og meget lidt nationalist mere optaget af mit fædrelands omdømme end Dansk Folkeparti og regeringen
Det er nedslående, at Eurobarometers nyeste undersøgelse viser faldende interesse for og tillid til det europæiske samarbejde i flere af medlemslandene. Glædeligt er det dog, at Danmark ikke hører til blandt de mest negative. Jeg havde umiddelbart før jul den udsædvanlige oplevelse at være enig med Anders Fogh Rasmussen. Vi mødtes umiddelbart før topmødet i Bruxelles den 15. december til Leaders Meeting i ELDR. Hans udspil til budgetaftalen var både konstruktivt og fornuftigt. Og bortset fra hans lidt valne holdning til Tyrkiet viste han også den traditionelle danske åbenhed over for Unionens udvidelse. I samme møde deltog vores søsterpartier fra ansøgerlandene på Balkan. Det er karakteristisk, i hvor høj grad de fremhæver udvidelsens betydning for den demokratiske udviklingsproces i deres lande. Det er vigtigt, at EU's tænkepause ikke stopper den positive dynamik, som har været karakteristisk i forbindelse med udvidelsesprocessen de seneste 15 år. Det har haft stor betydning for ansøgerlandene at have EU som mål og dynamo for den positive udvikling, de har været inde i. Budgetaftalen på topmødet dagen efter blev et kompromis, men trods alt blev ansvaret over for de nye medlemslande fastholdt og EU's dynamisk proces dermed ikke sat i stå. Den radikale EU-arbejdsgruppe arrangerer sammen med vælgerforeningen i København den 4. februar og sammen med Århus den 25. februar to seminarer, der skal sætte fokus på denne proces og stille det relevante spørgsmål: hvad skal vi bruge den såkaldte tænkepause til. Det er mit håb, at vi på de to seminarer vil kunne finde gode radikale svar på denne udfordring!
Er enevælden kommet igen? Et kort indslag i TV2 fortalte, at nu skal to studieværter kommentere dronningens nytårstale umiddelbart efter udsendelsen. Når det lægges sammen med denne årstids utallige ”årets gang kavalkader i fjernsynet om det danske kongehus’ medlemmer, må jeg spørge: hvorfor skal kongehuset fylde så meget?. OK, vi skabsrepublikanere accepterer, det er der. Men det ville nu være mere klædeligt, at det havde en placering som tilkommer et monarki af udelukkende symbolsk karakter. Man kunne forledes til at tro, at vi levede i enevælden endnu. Ok på et punkt gør vi det jo også. Kongelovens (1665) bestemmelser om arvefølge brød jo århundreders tradition med valgte konger! Og det arvekongedømme har vi jo endnu. Selvom jeg ved det er god underholdning og holder liv i en hel underholdningsindustri, kunne jeg godt nøjes med noget mindre kongerøgelse.. Det er lidt for skødesløs omgang med demokratiet at give det en så hysterisk høj placering
Matias Seidelin forsøger prisværdigt i et interview i Politiken søndagden 13.11 om vold i ægteskabet(også i muslimske) at gå i dialog med Søren Krarup. Opgiv det! Jeg ved af egen erfaring, at Krarup ikke indgår i en dialog. Han er et i sandhed troende menneske med en så stor tro på sine egne meninger og med skyklapper på, der er større end hos Carlsbergs bryggerheste, at dialog ikke er muligt. Læg mærke til i interviewet, at han ganske enkelt kun hører sig selv og bruger den teknik at antyde, at den anden part i den såkaldte dialog ikke har forstået noget. Og desværre kan stædighed grænsende til det stupide sommetider være forholdsvis virkningsfuld i den offentlige debat.
Venstrenervøsitet for afsløring af vælgerbedrag Ejvind Vesselbo fremkom i forrige uge med den idé, at tiden var inde til at undersøge, om de stramme familiesammenføringsregler har den virkning, som var Venstres ”officielle” mål: at forhindre tvangsægteskaber. Ideen er fornuftig og tjener Vesselbo til ære. I Det radikale Venstre har vi aldrig troet på denne begrundelse for regeringens stramme familiesammenføringsregler, som rammer uskyldige mennesker. Den egentlige dagsorden bag den politik har været at begrænse antallet af indvandrere i Danmark for at tækkes Dansk Folkeparti. Dette forhold ses nu tydeligt. Forslaget blev skudt ned af Rohde og Hvilshøj. Det viser at Venstres ledelse frygter en undersøgelse, der ville kunne afsløre det vælgerbedrag, der har ligget bag denne fatale og uanstændige politik!
Torsdag den 27. oktober holder jeg foredrag i Nørrelandskirken kl. 19.30. Foredragets titel er: Europas kristne arv. Fredag den 4. november skal jeg på holde foredrag for alle elever på Holstebro gymnasium. Foredraget titel er: 60 år med atombomben. Jeg vil efterfølgende gerne komme og holde de samme foredrag i andre sammenhænge.
Der er nok, der kommenterer finansloven. Det vil jeg undlade, men et par undersøgelser giver mig anledning til at udtrykke bekymring om den generelle udvikling, som det danske samfund lige så stille er inde i denne regerings tid. En nyligt offentliggjort undersøgelse viser en voksende ulighed i befolkningen. Der kan måske stilles spørgsmålstegn ved undersøgelsen, men andre viser også, at udviklingen peger i den retning. Og udviklingen fremmes af den politik Venstre står for. Ved hjælp af et asocialt skattestop, nedskæring over for de svageste grupper er tendensen klar: Gruppen af fattige vokser i landet og regeringen ønsker at beskytte de stærke og så selvfølgelig de store grupper, der er potentielle vælgere. Og så gives der villig plads til, at Dansk Folkeparti kan få en symbolsk luns til at imponere nogle af deres vælgere i pensionistgrupperne
Regeringens forslag om at ændre tronfølgeloven i stedet for at igangsætte et arbejde med at revidere Grundloven som sådan er blot endnu et eksempel på det fifleri, som regeringen åbenbart beskæftiger sig med. Samme type fifleri introducerede Anders Fogh Rasmussen for et års tid siden med en variant af de danske forbehold. Venstre vil afskaffe forbeholdene med undtagelse af den del af det retlige samarbejde, der drejer sig om asyl- og indvandrerpolitik. Hvad er så årsagen til regeringens fifleri? Efter min mening er det populisme af værste skuffe og hensyntagen til Dansk Folkeparti. Den grundlæggende diskussion om Grundloven tør regeringen ikke tage. Men en ændring så Marys eventuelle førstefødte datter kan blive dronning, hvis hun får en lillebror, er åbenbart nok til at få regeringen på banen. Forslaget er lige så sølle som det er harmløst. Værre er det med fifleriet med forbeholdene. Med det ønsker regeringen at sikre, at Danmark fortsat kan være det mest fremmedfjendske land i Europa!
Det var glædeligt, at folketingsgruppen på deres sommergruppemøde lyttede til mit forslag(se Europapolitik) om, at bruge den tænkepause der er kommet efter faldet af forfatningstraktaten til at arbejde for en folkeafstemning om afskaffelsen af de danske forbehold. Gruppen har valgt at fokusere på forsvarsforbeholdet som er det der som situationen er lige nu, virker mest absurd. Det vil også gøre EUdebatten mere levende at den har en konkret folkeafstemning som mål!
De meget forskellige, men dramatiske begivenheder i begyndelsen af juli har inspireret mig til en kommentar: Bush, London, Srebenica og en dansk roman. Kun få timer efter den næsten bizarre oplevelse, som Bush’s besøg i Danmark var, blev London udsat for et muslimsk terrorangreb. Fire dage senere den 11. juli var det ti år siden, at serbiske tropper ved byen Srebenica i Bosnien henrettede ca. 8000 bosniske muslimske drenge og mænd - den største terroraktion i Europa efter 2. Verdenskrig. Bush besøger sin gode ven Anders, Det var næsten som at overvære et uvirkeligt skuespil at se præsidenten ankomme til Danmark omgivet af det imponerende opbud af sikkerhed og isenkram, som følger den amerikanske præsident. Begge danske tv stationer dækkede begivenheden i farceagtige detaljer, alligevel var der en vis underholdningsværdi i det store skuespil. I hvert fald for drengerøve med fascination for store flyvere og helikoptere. Man kan forsigtigt stille spørgsmålet, hvad vi skulle med det besøg? Det var lidt dyrt, men lad det nu ligge. Anders Fogh strålede som en sol, da han stod på trappen til Air Force One, så han har forhåbentlig haft en god oplevelse. Og ok den type besøg giver da en vis positiv omtale i amerikanske medier, selvom det var spørgsmålet om den kommende højesteretspræsident, der optog de amerikanske journalister til pressekonferencen og ikke den afrikanske dagsorden, som Fogh egentlig meget prisværdigt forsøgte at sætte! London Vi vidste det måtte ske, så længe der stadig er et netværk af yderliggående muslimske galninge, der søger at rette terror mod mål, som i deres logik synes at være vigtige. London som symbol kan synes at være oplagt denne multikulturelle metropol - gammelt symbol på det europæiske imperium. Men hvilken logik, der kan ligge i at ramme fredelige og uskyldige almindelige beboere i London på vej til arbejde, er det meget svært at forstå. Forbindelsen til Irak er helt absurd for et flertal af englændere er meget skeptiske over for den krig. Det er svært at give et politisk svar på terroren. Skærpede sikkerhedskrav bør ikke føre til, at vi sætter væsentlige retsprincipper over styr, men omvendt må det være legitimt at forebygge terror. Balancen bliver svær at finde! Og ideen om, at nu må vi trække os ud af Irak, er heller ikke noget godt svar på terroren. Terrorisme skal netop ikke kunne gennemtvinge en konkret politik. Det lange seje træk: udviklingen af en mere retfærdig verdensorden, udbredelsen af demokrati og en fastholden i viljen til at leve fredeligt sammen med andre religioner i gensidig respekt. Srebenica 11. juli 1995 vil er en dag i europæisk historie, som ikke er til at fatte. Serbiske styrker myrdede i disse julidage systematisk 8000 mænd i Srebenica. Der var ikke tale om en krigsforbrydelse begået i forlængelse af en voldsom kamp eller som afslutning på en. Aktionen var vel planlagt og indeholdt yderligere en udmanøvrering af hollandske FN styrker. Alene den logistiske planlægning af drabet på de mange, bortskaffelsen af deres lig og transporten af kvinder børn væk fra området var så omfattende, at det virker skræmmende. Hvordan er den grusomme ide opstået, og hvorfor var der ikke nok til at sige fra.? I den kroatiske forfatter Slavenka Drakulic’s bog De ville ikke gøre en flue fortræd spørger hun om, hvorledes de grusomheder, som både serbere, kroater og bosniske muslimer de sidste ti år har begået på Balkan, har været mulige. Hun har ikke noget rigtigt svar, men understreger hvorledes begyndelsen til forfølgelsen ofte sker i dagligdagen. Når man begynder at holde op med at hilse på sin nabo fra en anden etnisk gruppe, netop fordi han har en anden etnisk baggrund er første skridt på vej til katastrofen taget. Romanen Et beslægtet spørgsmål blot fra en dansk synsvinkel behandles i Christian Jungersens roman Undtagelsen fra 2005, som har været en del af min sommerlæsning.. Dens handling udspiller sig på et center i København for studier og dokumentation af folkedrab og krigsforbrydelser. Den socialpsykologiske baggrund for det 20. århundredes folkedrab er genstand for forskning på centeret. Denne forskning, der refereres til i romanen, dokumenterer, at det ikke er specielt disponerede onde mennesker, der kan begå forbrydelserne, men at der kun skal overskrides nogle grænser, for at selv almindelige mennesker kan begå grusomheder. Den problematik får Jungersen elegant blandet med banale problemer med mobning mellem de 4 kvindelige ansatte på centeret. Dermed opnår han netop at fokusere på det potentiale af grusomhed, der ligger i alle mennesker. Romanen, der også har elementer af thriller i sig, kan varmt anbefales. Mange spørgsmål vanskelige svar! I London kører undergrundsbanen igen og befolkningen viser trods over for den skjulte trussel. Opklaringen skrider frem og de nyeste oplysninger om selvmordsbomber udført af britiske statsborgere af pakistansk oprindelse gør blot situationen endnu mere uforståelig. Det bliver svært at anvise løsninger på det problem. I Srebenica begraves 600 nye fundne lig, men hvordan kan man begrave det potentiale af ondskab, fanatisme og grusomhed, der tilsyneladende ligger under overfladen hos mennesket? Ondskab og grusomhed er der næppe egentlig politiske svar på! Men der er et politik svar og budskab til Balkan: vi må fastholde en proces, der integrerer disse lande i det europæiske samarbejde.
Her ved sommerferietidens begyndelse har jeg gjort mig tanker om nogle politiske spørgsmål. Jeg vil følge med fra sommerlandet og prøve at følge op! Europa EU-forfatningen Det er svært at skjule skuffelsen over at befolkningerne i to gamle EU lande sagde nej til en fremsynet og god traktat til forfatning for EU. Men det er også min klare holdning, at vi bliver nødt til at læse det som et vigtigt signal om, at der er store grupper, der synes, det er gået for stærkt. Europæisk dynamik: Alligevel er det vigtigt at fastholde den europæiske dynamik. Hvorfor bruger vi ikke pausen i forfatningsdebatten til endegyldigt at melde til Europa, at vi i Danmark nu er helhjertede med i det europæiske projekt. Vi vil fortsat diskutere indhold og form, men vi vil ikke længere stå uden for vigtige dele af det europæiske samarbejde. Kort sagt lad os afskaffe de danske forbehold! EU har de seneste år været en stor succes for den europæiske udvikling. Det er en enestående situation, at 25 europæiske lande nu er samlet i et tæt samarbejde - ikke mindst på baggrund af det 20. århundredes krige og modsætninger. Den proces, som den succes repræsenterer, er det vigtigt at fastholde Muligheden for et EU medlemskab er stadig den væsentligste stabiliserende faktor på Balkan. Det er derfor vigtigt, at dynamikken i det europæiske samarbejde ikke forsvinder med den tabte forfatning. I 1992 kom danskerne på det europæiske landkort med nej’et til Maastrichttraktaten. Tænk hvis Danmark i dette efterår med et rungende ja til et helt europæisk samarbejde kunne sende en optimistisk hilsen fra det halvgamle EUnejland. Men nej, det var ikke visionen hos de danske ja partier. Fedteri blev det til - lidt mumlen om en bred debat. Men det er vision, nytænkning og dristighed EU har brug for og ikke nervøse politikere, der putter sig i forhold til bekymrede vælgere! Landbrugspolitikken Ganske vist har Blair skjulte motiver i sin kamp mod EU's landbrugsstøtte, men lad os tage den nye formand for EU på ordet og virkelig tage fat på den meget konkrete debat om budgettet. En diskussion, som må føre til en drastisk ændring af EU's landbrugspolitik. Herhjemme Integrationsudspillet. Det er positivt, at regeringen efter fire år endelig vil gøre noget ved den integration, som den lovede ville blive - åh så meget bedre, hvis vi fik færre asylansøgere. Den fredelige situation i Europa kombineret med regeringens stramninger har medført færre asylsøgere, men der skulle gå 4 år, før der blev taget hul på nye initiativer for integration. Desværre har Dansk Folkeparti fået alt for stor indflydelse på resultatet, og det glæder mig, at DRV i modsætning til Socialdemokraterne ikke gik med til mange af de reelle stramninger, der var i pakken. Miljøudspil de store svinefarme Det var et omvendt mønster der prægede den miljøaftale om udviklingen i danske svinebrug, som vi indgik med regeringen, mens Socialdemokraterne holdt sig udenfor. Jeg tror, det var rigtigt, at vores forhandler Johannes Poulsen valgte at gå med til en aftale om nye og udvidede brug. Det er et gennembrud, at svinebruget må erkende, at det er blevet et industrialiseret erhverv og derfor må tilpasse sig de krav, man med rette kan stille til industriel produktion. Helle succes eller fiasko? Det er spændende at følge med i Socialdemokraternes interne stridigheder. Der kan påvises mange fodfejl - og Socialdemokraterne er stadig gode til at skyde efter egne fødder, men lad os håbe, at de kan præstere et alternativ til en regering, der i den grad lader sig styre af den vind, der lige nu blæser i vælgerbefolkningen. En af efterårets vigtige diskussioner kommer til at handle om, hvad det vil sige at være politiker i Danmark! Det man kan frygte er, at Socialdemokraterne i deres iver efter at få succes blot kopierer Venstre! 5 millioner til afsløring af de røde lejesvende på DR og TV2? Det er egentlig en ganske god sommerspøg, at Brian og DF vil ofre 5 millioner på at undersøge den politiske balance i de danske medier. Det koster hver af os licensbetalere 2 kr. Ok den sodavandsis må vi så undvære for, at Brian kan tumle sig i endnu en lygtepælssag! Og vejret. Og så fik vi en god begyndelse på sommeren med noget bedre vejr, end vi er vant til. Lad os håbe det holder: Fortsat god sommer!
2 x nej - tid til eftertanke Johannes Lebech Det er dybt forstemmende, at det franske og hollandske nej gør det sværere at få en god arbejdsdygtig forfatning til erstatning for Nicetraktaten. Det er ikke rart at se Pia Kjærsgaard og Jean-Marie Le Pen juble over et nej. Men de to gange nej bør mane til eftertanke. Der er mange forklaringer på de to nej’er og der vil være mange forklaringer på andre nej’er i Europa, men grundlæggende må vi erkende, at mange europæiske vælgere trods advarsler har valgt at sende et signal om, at det for dem går for stærkt med den europæiske udvikling. Der er for mig ikke tvivl om, at EU har givet dynamik og perspektiv til den europæiske udvikling, ikke mindst efter murens fald. Muligheden for optagelse i EU har været fremmende for udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i de tidligere kommunistiske lande. Det har været tydeligt at følge, ikke mindst når man ser på udviklingen i de europæiske lande, der endnu ikke er blevet medlemmer af EU. Det var nok en lykke, at udvidelsen ikke skulle godkendes ved folkeafstemninger, for så havde der været en fare for, at denne fremsynede europæiske politik kunne være gået i stå. Men det er i længden ikke holdbart, hvis politikerne selv med en fremsynet politik ikke har base hos deres vælgere. Det giver et alt for stort råderum til den populistiske og nationalistiske agitation, der i høj grad præger EU- modstanden. Forfatningen er et forsøg på at skabe en bred folkelig opbakning til et mere demokratisk europæisk samarbejde. Vi begejstrede tilhængere må erkende, at den folkelige opbakning til projektet ikke er tilstrækkelig stor. Hvad gør vi så nu? Ja vi skal fortsat kæmpe for projektet og måske leve en tid med de gamle traktater. Vi må arbejde videre med forfatningen og når tiden er moden, sætte den til afstemning i hele EU. Den nuværende måde at ratificere traktater på har vist sig at være uheldig. Når vi er klar til afstemning om et ændret og redigeret forfatningsudkast, må vi have en folkeafstemning over hele Europa samme dag. Jeg ville være parat til en samlet afstemning, hvor hver stemme tæller lige meget.. Siger den europæiske befolkning ja eller nej til samarbejdet? Nogle få nejstemmer i et enkelt land skal ikke kunne vælte et stort projekt. Den model er nok for de fleste for vidtgående, men en fælles afstemningsdato vil også have et godt europæisk perspektiv!
Det er ikke rart at se Pia Kjærsgaard og Jean-Marie Le Pen juble over et nej til Traktat om en europæisk forfatning. Det er dybt bekymrende, at de sidste års dynamiske europæiske udvikling med en samling af Europa er blevet sat voldsomt tilbage, fordi det nu bliver svært at få en god arbejdsdygtig forfatning til erstatning af Nicetraktaten. Men vi skal med et fransk nej og måske et følgende hollandsk nej tage den europæiske vælgerbefolkning meget alvorligt. Der er mange forskellige forklaringer på det franske nej og et eventuelt hollandsk nej, men det afgørende er, at vælgerne i flere lande trods advarsler har valgt at sende et signal om, at det går for stærkt med den europæiske udvikling. Opgaven bliver nu at skabe en forfatning der kan få en bred opbakning fra den europæiske befolkning
På den radikale vælgerforenings opstillingsmøde den 11.maj i København blev jeg efter indstilling fra Østre bydelsforening opstillet i 1. kreds, Ryvangkredsen,Østre Storkreds. Jeg glæder mig til den nye opgave i partiet.
Nedenstående indlæg sendte jeg til Jyllands-Posten for over en uge siden. Jeg har ikke hørt fra redaktonen og mit indlæg er ikke blevet bragt, men her er det: Ceremonielt eller politisk monarki? De danske aviser er i disse dage præget af en nyudgiven bog, hvor dronningen udtaler sig om mangt og alt for meget! Alt efter avisens holdning lægges der vægt på forskellige udtalelser. Det drejer sig om dronningens mening om Islam i Jyllands-Posten, der i to dage har haft hendes udtalelser som forsidestof. Politiken og Ekstrabladet lægger vægt på hendes holdning til monarkens rolle i samfundet, og Kristeligt Dagblad fremhæver, at dronningens kommentar til den aktuelle diskussion om forholdet mellem kirke og stat er en advarsel mod at ændre på den nuværende kirkeordning. I avisernes ledere kommenteres udtalelserne. Politiken advarer om den klare politisering, Ekstrabladet er næsvis, Kristeligt Dagblad og Jyllands Posten roser dronningen for de kloge synspunkter, som avisernes ledere er enige i. Især fredagens leder i Jyllands-Posten svømmer over i sin ros til dronningen. Den svinger sig op til at understrege dronningens ” rødder, der går dybt ned igennem det danske riges historie og udvikling”, som en særlig forudsætning for, at hun kan udtale sig. Mage til vrøvl skal man lede længe efter. En almindelig vestjysk bondefamilie har oftest langt dybere rødder i den danske historie end den danske kongefamilie, der mere end mange danske familier er en familie med europæiske rødder. Lederen kunne således med fornuften i behold give næsten enhver dansker samme særstilling som talerør for de danske traditioner. Et moderne demokrati kan pr. definition kun give dronningen en upolitisk ceremoniel rolle som statsoverhoved, og derfor er der grund til kritik af de politisk prægede udsagn. Ganske vist er der for en stor del blot tale om banaliteter og almindeligheder. Hvem mener for eksempel ikke, at islamisk fundamentalisme skal have modspil? Men de ret forsigtige udtalelser bliver i Jyllands-Posten til et budskab fra dronningen om, at danskerne har været naive over for de fremmede - nu må vi til at passe på! Jesper Langballe jubler forståeligt nok. Og når dronningen udtaler sig om sin rolle som monark, hvor hun klart forsvarer den nuværende ordning med et angreb på politiske partiers holdning til en Grundlovsrevision, bliver det rigtigt betænkeligt. Når det er så vigtigt at understrege, at monarkiet i Danmark som i Sverige kun bør have ceremoniel karakter, så har det en demokratisk årsag. Hvis et lands statsoverhoved lufter politiske meninger, som den enkelte borger ikke er enig i, så må der være en mulighed for med sin stemme at protestere imod, at han er statsoverhoved! og eventuelt vælge en anden! Den mulighed har den danske borger ikke, og så længe vi af historiske traditioner vil bevare et antikveret arvekongedømme, så må monarken følge den spilleregel, at det ikke er foreneligt med jobbet at udtale sig politisk. Hvis det er et problem for kongefamilien at følge den spilleregel, så må det jo understreges, at ingen har tvunget dem til at acceptere det ellers ret så privilegerede job.
Find min replik til 9. april kronik på historie
Medansvar for demokratiet i Europa. Søndag den 6. februar 2005 deltog jeg i en festlig begivenhed i Zagreb i Kroatien. De to liberale partier Libra og HNS blev slået sammen ved en fælles kongres. Jeg var som vicepræsident i Det Europæiske Demokratiske Liberale Reformparti, ELDR til stede som dets repræsentant for at sende en hilsen til de to partier, som begge er medlemspartier i ELDR. Begge partier er liberale centrum partier, stærkt forankrede i ønsket om at opbygge et vestligt orienteret demokrati med vægt på frihedsrettigheder og en stærk europæisk orientering. At kongressen blev indledt med faneindmarch til nationalhymnen er ikke helt vores stil i Det Radikale Venstre, men var forståeligt i en så ny nation, selv i et parti, der ellers ikke lægger stor vægt på det nationalistiske, men har været en stærk opposition til den tidligere stærke kroatiske nationalisme. Selvom jeg under hele opholdet følte mig meget politisk på linje med mine værter, gik det klart op for mig under hvilke forskellige omstændigheder, vi agerer politisk i Europa. Efter valg af dirigent indledte denne forhandlingerne med at opfordre til et minuts stilhed for de faldne i krigen. Og ja det var ikke en historisk gestus - det var den krig, der sluttede for mindre end ti år siden. Det er en krig, som betyder, at tusindvis af serbere er flygtet fra Kroatien og tusindvis af kroatere er flygtninge i Kroatien fra Bosnien. Det minut gav mig anledning til mange tanker. Nærheden af konflikten på Balkan og de problemer, som vi stadig står med, viser, at vi som europæere må være forpligtede til at arbejde de næste mange år for at sikre et fredeligt og demokratisk kontinent. Både freden og demokratiet er skrøbeligt. Jeg måtte jo også erkende, at jeg som dansker står over for andre og mindre problemer end mine politiske venner på Balkan. Netop det forhold, at vi lever i så veletableret et demokrati, der ikke har haft nævneværdige etniske konflikter siden sidste århundrede giver os et særligt ansvar!
Søg i underpunkter
Det blev et flot valg til Det Radikale Venstre. Til lykke med det.
”Samtalen fremmer forståelsen” var navnet på en rapport, som de danske biskoppers Islam-udvalg afgav allerede i 1998. Der er sket meget siden, men konklusionen holder, og tiden må være inde til, at det er disse synspunkter, der igen præger den danske debat! Den bedste måde at bidrage til en fredeligere verden og undgå en konfrontation mellem religionerne er ikke en konstant mistænkeliggørelse af modparten. Netop på baggrund af de seneste måneders begivenheder kan der være grund til at genfinde viljen til dialog, som synes helt at drukne i den offentlige debat i tiden. Dansk Folkeparti bærer sammen med de mest fundamentalistiske muslimer en stor del af ansvaret for, at den offentlige debat har fået en uheldig drejning. Det er interessant at se, hvordan det parti går de fundamentalistiske muslimers ærinde. Først og fremmest når fremtrædende medlemmer af partiet bruger enhver lejlighed til at nedgøre Islam og konsekvent nægter at skelne mellem islamisk fundamentalisme og alle de øvrige elementer den store verdensreligion indeholder. Partiets hastværk med at afskaffe blasfemiparagraffen netop på et tidspunkt, hvor en gruppe danske muslimer for første gang ønsker en prøvesag, kan kun opfattes som provokation! Endelig er der ingen tvivl om, at Dansk Folkepartis kampagne mod Tyrkiets optagelse i EU bekommer islamiske fundamentalister vel. De ønsker lige som Dansk Folkeparti ikke, at et land, hvor det store befolkningsflertal er muslimsk, bliver medlem af en politisk union, hvor det er et princip, at politik og religion skal holdes adskilt. Ekstrem fundamentalisme bekæmpes næppe ved konfrontation, men ved gensidig respekt mellem religionerne. Ved at vise respekt for den muslimske tro kan vi ikke-muslimer netop støtte de muslimer, der ønsker af finde deres plads som muslimer i en moderne europæisk, demokratisk virkelighed. Vi må tage afstand fra et middelalderligt syn på kvinder, terrorisme, kvindelig omskæring og dødsstraf, men vi bør ikke automatisk forbinde disse forhold med Islam. Vi skal nuancere debatten og se på de kulturforskelle, der er mellem grupper inden for Islam. Generaliseringer er af det onde. Det kender vi også inden for Kristendommen, som jo heller ikke er udtryk for en global enhedskultur. Respekt, vilje til gensidigt samliv og dialog mellem religionerne er hverken udtryk for en naiv eller slap holdning, men den rigtige vej frem. Hvis vi ikke finder den vej, vil yderfløjene styrkes. De seneste meldinger fra Politiets Efterretningstjeneste viser, at en racistisk højrefløj har fremgang i Danmark. Den fundamentalistiske fløj blandt muslimer er også blevet mere højlydt i de seneste år. Det er på tide, at vi genfinder den samtale, som biskopperne så klogt rådede os til allerede for 6 år siden.
Jubel landsmøde i Herning Venstre-så ved du det blir til noget. Ja det blev til dansk deltagelse i krigen i Irak Det blev til nedksæringer og 30000 arbejdsløse ! Godt landsmøde
Det er ikke underligt at integrationen i Danmark går trægt. Hvordan skal indvandrere kunne tro på, at det danske samfund ønsker, at de skal integreres! Hvorfor sender det danske samfund konstant negative signaler, se bare avisen i dag: Endnu et eksempel på en uforståelig afgørelse i udlændingestyrelsen om udvisning af en moder, så hun og hendes barn bliver adskilt fra faderen er et af dagens signaler. En ny undersøgelse viser, at regeringens introduktionsydelse ikke virker fremmende på adgangen til arbejdsmarkedet. Det er en ren strafydelse for at straffe indvandrere. Samtidigt afsluttes i dag forhandlingerne om den danske finanslov, hvor Dansk Folkeparti helt uanstændigt indblander hjemsendelse af flygtninge i det danske husholdningsbudget. ”Ud med de fremmede her i landet jo før jo bedre” er et ærligt signal at sende. Men regeringen hævder jo, at den vil fremme integration og ikke er fremmedfjendtlig. Hvornår ser vi så gode integrationsresultater? Pengene har regeringen jo – det kraftige fald i asylansøgere har jo givet et stort overskud - noget af dette kunne jo bruges på en bedre integration! PS. Og husk at det virkelige fald i asylansøgere ikke er de strammede reglers fortjeneste, men skyldes faldet i asylansøger, som det er tilfældet over hele Europa på grund af relativt få nye konflikter i Europas nærområder!
Det var en stor, men forventet skuffelse, at Bush vandt det amerikanske præsidentvalg. Til gengæld var det en god aftale for dansk EUpolitik, der blev indgået mellem regeringen,Socialdemokratiet,SF og Det Radikale Venstre. Aftalen kan forhåbentlig være med til at sikre en stor tilslutning til forfatningstraktaten i Danmark
Den 20. juli udsendte jeg følgende pressemeddelelse: Jeg har dags dato meddelt kredsbestyrelsen i Skivekredsen, at jeg trækker mig som folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Skivekredsen. Ønsket om at få mere tid til mine opgaver som statsrevisor og vicepræsident i Det Europæiske Liberale Parti/ELDR har haft betydning for min beslutning. Det gælder også muligheden for at få mere tid til at engagere mig i det udviklingsarbejde, der forestår i forbindelse med den nye Gymnasiereform, der implementeres fra 2005. Uenighed med bestyrelsen om muligheden for at få god vælgertilslutning i kredsen er også en del af årsagen til min beslutning. På det politiske område gælder det især på integrations og asylområdet, hvor jeg siden valget har stået for en politik, der var stærkt kritisk over for regeringen og socialdemokratiets stramninger på dette område. Min kritik af dansk krigsdeltagelse i Irak har også stået i modsætning til indflydelsesrige grupper i kredsen. Mit ønske om en ny ordning for folkekirken og min uforbeholdne begejstring for det europæiske samarbejde er andre områder, der heller ikke var fuld enighed om. Uden en bred opbakning fra min bestyrelse ser jeg det som en næsten umulig opgave at føre valgkamp i kredsen og trækker mig derfor uden at afvente en afstemning på en generalforsamling.
Overskriften ”Kærlighedsbro til Sverige” ” En konsekvens af Europas barskeste immigrationslove” var en meget lidt flatterende overskrift til en artikel om Danmark i det anerkendte tidsskrift The Economist i denne uge. I samme uge refererede danske aviser Europarådets kritik af de danske familiesammenføringsregler. Gentagne gange bringer aviserne mærkelige reportager om unge forelskede par, der bliver forhindret i at leve sammen på normal vis i Danmark på grund af de danske familiesammenføringsregler. Hvornår går det op for regeringen, at den urimelige politik der føres på dette område er til skade for vort omdømme i udlandet og skaber mange ulykkelige skæbner? Det er for at forhindre tvangsægteskaber forsvarer regeringen sig. Beskyttelse af unge danskere mod forældrenes tvang i ægteskabelig sammenhæng er helt oplagt en opgave, der bør tages alvorligt. Men de helt urimeligt stramme familiesammenføringsregler er ikke den rette metode Det kan ikke afvises, at det er lykkedes i nogle tilfælde at redde et ungt menneske fra forældrenes tvang, men prisen har været mange ganske almindelige unge menneskers muligheder for at leve sammen med den, de holder af i deres eget land. Jeg kender en ung kvinde, som har en kæreste i Sydamerika. Spørger man til deres fremtidsplaner svarer hun forståeligt nok: ”Her i landet kan vi ikke bo, Jeg vil ikke byde et menneske, som jeg holder af, at skulle udsættes for den behandling som Danmark for tiden giver ægtefæller til danskere fra udlandet.” De der kender unge mennesker i samme situation vil vide, hvor barske de danske regler administreres for tiden, og hvilken usikkerhed reglerne skaber for mange forhold. Er det virkelig det billede, vi ønsker, der skal tegnes af Danmark i udlandet: Et lukket fremmedfjendsk samfund med en regering, der i sin iver efter at regere på det yderste højres stemmer fører en så umenneskelig og stram politik?
Denne uge byder på sejre og nederlag for de europæiske nationale fodboldhold. Søndag aften måtte også Danmarks hold acceptere nederlaget. Men midt i nederlaget, der nok bliver til at leve med for nationen, kan der være grund til at glæde sig over en sejr, der kan få en mere vidtrækkende betydning for Europa end de mange sejre og nederlag på fodboldbanerne i Portugal. I Serbien var der anden valgrunde af præsidentvalget. Meget tydede på, at de serbiske vælgere ville stemme på den yderliggående nationalist Tomislav Nikolic fra det radikale parti. Nikolic’s partiformand sidder fængslet i Haag anklaget for krigsforbrydelser i den jugoslaviske borgerkrig. En sejr til den mand og det parti ville betyde et tilbageskridt for Serbien og hele Balkanregionen. I 90erne så vi i forbindelse med Jugoslaviens opløsning, hvor stærke de nationalistiske kræfter stadig kan være i Europa. Ulykkerne kulminerede med massakren i Srebenica i Bosnien, hvor 7500 muslimske bosniere blev myrdet i juli 1995. Hvis befolkningen i Balkans største lands stadig ville vælge politikere, der stod for nationalistiske storserbiske synspunkter kunne der være al grund til at være bekymret for fremtiden. I stedet blev den reformvenlige politiker Boris Tadic valgt. Han har kaldt serbisk medlemskab af EU for sin livsopgave. Med sin klare holdning til europæisk samarbejde og afstandtagen fra de stærke nationalistiske følelser, der har været en svøbe for Balkan de sidste 100 år, må vi håbe, at han kan være med til at forandre Serbien til et virkeligt demokratisk land. Det er karakteristisk, at mange af de politikere, der kæmper for demokratiet, netop ser deltagelsen i et demokratisk europæisk samarbejde som det mål, der er værd at arbejde for. Denne positive effekt af EU har vi kunnet iagttage i mange af de nye medlemslande de sidste ti år. Nu ser vi den i landene på Balkan og i Tyrkiet. Men der venter Tadic og andre demokratiske kræfter i Serbien en stor opgave. En valgdeltagelse på kun 49 % tyder ikke på en stor tro på demokratiet hos vælgerne i Serbien. Netop den ringe valgdeltagelse giver anledning til en ubehagelig eftertanke: At vælgerne i EU ved valget til Europaparlamentet ikke viste respekt for det demokrati, som de åbenbart opfatter så rodfæstet, at man kan ”skulke” fra det, er unægtelig ikke det bedste forbillede for de lande, hvor demokratiet er spinkelt.
Løsning på den muslimske gravplads Tidligere kirkeminister Johannes Lebech opfordrer Jens Kramer til ikke at anke taksationskommissionens vurdering af den grund i Brøndby, som han i sin tid som kirkeminister kunne tilbyde de danske muslimer. Den sag bør ikke udsættes yderligere. Allerede i efteråret havde vi i regeringen lavet en løsning af problemet. Et aktstykke i finansudvalget skulle give en statsgaranti på 18 millioner kroner(det beløb som Københavns kommune krævede for grunden)som skulle, hvis det ville blive nødvendigt, dække differencen mellem 3 millioner, som muslimerne skulle give for grunden, og den pris som Københavns Kommune krævede. En sådan garanti ville have betydet, at de muslimske organisationer kunne have påbegyndt bygningen af deres gravplads allerede i vinteren 2001-2002. Regeringen havde flertal for aktstykket i finansudvalget, men det lykkedes Dansk Folkeparti ved en teknisk aktion at få beslutningen forhalet. Det betød at aktstykket ikke blev vedtaget før valget blev udskrevet. Den nye kirkeminister ønskede ikke at give denne statsgaranti. Det betød at muslimerne måtte afvente taksationskommissionens dom. Det har nu vist sig, at den pris, som vi i ministeriet regnede med ville blive den aktuelle og at der dermed ikke ville blive behov for statslige penge i grunden, holdt. Det er nu op til Københavns kommune ikke at forhale sagen. Min opfattelse af Jens Kramer var, at han var positiv over for tanken om en muslimsk gravplads, men kun ville sikre Københavns kommune den rette pris. Den har han nu og han bør derfor undlade at anke sagen, så den sag der har kørt alt for mange år nu kan få sin løsning
Privatiseret krig! Det må vække stor bekymring, at den amerikanske regering i voksende omfang ifølge dagens Politiken benytter private sikkerhedsfirmaer til at udføre egentlig militære opgaver i Irak. Ifølge avisen er udviklingstendensen klar. En række sikkerhedsfirmaer er ved at udvikle sig til private lejetropper, som kan købes af den mest pengestærke. Lønnen er så god, at der ikke rekrutteringsproblemer. Der er al grund til at advare mod en sådan udvikling. En national hær vil altid være underlagt en form for politisk kontrol. Det vil være meget vanskeligere at kontrollere et privat firma!
Der kan være al grund til at advare mod eventuelle firkantede økonomiske prioriteringer der kan blive resultatet af Lomborgs konference i København. Men et København med to konferencer og en ungdomskonference, der alle tre sætter fokus på den globale udviklingsdagsorden, er vel egentlig allerede et resultat. Det er de beslutninger som politikerne efterfølgende skal tage, der bliver de afgørende. Og hvis politikerne ikke bruger Consensus konferencens økonomiske cost-benefit forklaringer til at fralægge sig ansvaret, skader det vel ikke at kende dem!
Så fik vi det unge par gift og sendt på bryllupsrejse. Nu kan valgkampen til Europaparlamentet få lidt plads i medierne de næste uger. Mange spørger. Hvorfor skal jeg stemme til det valg? Mit svar er: Sunde fødevarer, bæredygtigt miljø, landbrugets fremtid, kontrol med farlige kemikalier, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og ikke mindst sikring af et fredeligt samarbejdende Europa er punkter på både den lokale og europæiske dagsorden. Når problemerne bliver grænseoverskridende skal de løses i samarbejde med andre. Det er spørgsmål som de ovennævnte, Europaparlamentet skal arbejde med. Det er derfor vigtigt, at befolkningen giver parlamentarikerne et stærkt mandat ved at møde frem til stemmeurnerne den 13. juni.