Endnu et skridt mod et nyt og moderne demokratisk Tyrkiet?

Til lykke til Erdogan
Så lykkedes det endnu en gang AKP at vinde et valg i Tyrkiet. Denne gang med hver anden afgivet stemme i landet. Der har været opbakning til partiets linje: en modernisering af samfundet og tilnærmelse til Europa kombineret med en let konservativ politik, hvad angår de traditionelle muslimsk orienterede værdier, der siden Kemal Atatürk gennemførte sin sekulære revolution, har haft trange vilkår i samfundet.
Der har været forvirring hos mange. Vil Erdogan og hans parti indføre en sharia- orienteret islamisk stat langsomt ad bagvejen? Eller skal hans parti kun opfattes som en islamisk variant af de kristen-demokratiske partier, som vi har kendt dem fra Tyskland og Italien? Partier, som nok i deres moral og familiepolitik kan synes rigeligt konservative, men hvis demokratiske forankring, der næppe kan sås tvivl om.
Signalerne er mangfoldige fra Tyrkiet. Jeg synes der på flere punkter kan være grund til optimisme. Er Erdogan og præsident Gül villige til at lede Tyrkiet i en moderne retning med accept af traditionelle værdier, men samtidig med vilje til tolerance over for de mere sekulære borgeres ønsker om at beholde deres livsstil, så kan vi se frem til et fornyet Tyrkiet.
Det der virkelig kan bekymre hos Erdogan er egentlig ikke det islamiske, men hans ofte manglende vilje til at acceptere kritik og opposition. Jeg har selv oplevet Erdogan på nært hold flere gange. På besøg i Ankara med den liberale gruppe i Europaparlamentet oplevede jeg ham som den venlige og dynamiske vært ved et møde i hans ministerium. Men på et stort møde for politisk engagerede i Bruxelles har jeg set ham helt tabe hovedet over for et enkelt kritisk spørgsmål fra salen. Vi så jo noget lignende ved et besøg i København for nogle år siden.
Der sidder 60 fængslede journalister i Tyrkiet. Det er helt uacceptabelt. Kurderne har fået bedre vilkår blandt under pres fra Den Europæiske Union, men også der er der lang vej til den tolerance og vilje til sameksistens, som de fleste europæere finder naturligt.
Heldigvis fik AKP ikke det flertal, der skal til for at ændre forfatningen. Det betyder, at Erdogan bliver nødt til at samarbejde med grupper i oppositionen. Viser han oprigtig vilje til det og samtidigt indser, at et i moderne demokratisk land fængsler politikere ikke journalister,( det kan såmænd være slemt nok, når de som minister Pind råber ad dem!) så får vi forhåbentligt et moderne demokratisk Tyrkiet. Det vil være en stor gevinst for Europa, hvis det lykkes!

Om Johannes

Uddannelse • Aarhus Universitet, Europastudier ved Center for Europæiske kulturstudier, 1994-1996 • Aarhus Universitet , Nordisk sprog og litteratur, 1969-1975. cand. mag 1975 • Aarhus Universitet, Historie, 1973-1975, cand. mag. 1975 • Civilforsvarskorpset, Befalingsmand af reserven 1967-1969, • Viborg Katedralskole , student 1967 Undervisningserfaring • Gæstelærer ved Aarhus Universitet Center for Europæiske Kulturstudier 1999 • Censor ved Aarhus Universitet, Center for Europæiske Kulturstudier , 2001- • Lærer ved Holstebro Gymnasium, 1978-2000, 2002-2007, 2009- • Lærer ved Holstebro Handelsskole, 1975-1978 • Undervisningsassistent, Aarhus Universitet, Institut for Nordisk sprog og litteratur, 1973-1975 • Lærer i dansk for udlændinge, Folkeuniversitetet i Århus 1972-75 Politisk arbejde • Medlem af Europaparlamentet 2007 - 2009 • Statsrevisor 2002- 2007 • Vicepræsident i ELDR 2002- 2008 • Fungerende kulturminister 2001 • Kirkeminister 2000-2001 • Landsformand Det Radikale Venstre, 1997-2000 • Forskellige organisatoriske poster i Det Radikale Venstre 1981- Andet • Medlem af Danmarks Radios bestyrelse 1999-2000 • Organisator af European Youth Parliament i Holstebro, 1994
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.