Ekspertprofessorens dovne søn

Når en professor i pædagogik udtaler sig om gymnasieskolen, kan man vel vente det sker på et kvalificeret grundlag. Det var ikke ligefrem tilfældet da Lars Henrik Schmidt i forrige uge – vel inspireret af årets afsluttede studentereksamener – i Politiken gav udryk for en hård kritik af gymnasieskolen. På baggrund af de seneste ugers debat om ekspertudtalelser virkede det helt grotesk, at professorens væsentligste grundlag for at bedømme en helt skoleform var hans egen åbenbart umotiverede og dovne søns oplevelser af gymnasiet :” han havde kun lært at spille bordfodbold og drikke øl”.
Professoren beklagede sig blandt andet over, at sønnen ikke havde lært, hvordan Cæsar blev kejser. Ikke mærkeligt for kejserbegrebet blev først etableret under Cæsars efterfølger Augustus, men han kom til at give navn til det! Professoren lærte det altså heller ikke i gymnasiet!
Det alvorlige er, at Lars Henrik Schmidt slipper af sted med løse påstande, der ikke bygger på forskning men kun hans egne fornemmelser!
Når så han – egentlig lidt grænseoverskridende over for sin egen søn – bruger et så personligt eksempel optræder han egentlig betydeligt mindre ekspertagtigt og mere personligt end Marlene Wind på det sidste er blevet så kritiseret for.
Som gymnasielærer kan man vel kun trække – lidt irriteret – på skulderen. Mon ikke professor Schmidt sammen med sønnens mor skulle have brugt lidt mere tid på at støtte drengens studier. Endelig kan det jo ikke undre, at sønnen ikke gider et gymnasium, som hans kloge fader har skudt ned på forhånd.
Godt at mine vestjyske elever, der scorede et flot snit i historie i år, ikke havde samme handikap!