Pædagogisk formulerede politiske dilemmaer

Regionen tilbyder en række møder på ungdomsuddannelserne i regionen. Til hvert møde er der inviteret 5 politikere fra forskellige lister. Deltagerne er fordelt, så det bestemt ikke kan siges, at selv de små lister ikke får en pæn mulighed for at komme frem.
På møderne, der er tilrettelagt af regionen, skal politikerne konfronteres med en række dilemmaer. Et eksempel er: skal man nedbringe ventetiden på skadestue/akutmodtagelse eller på scanning ved mistanke om kræft? Det er et rigtigt godt dilemma. Skal der tages hensyn til den brede interesse, så mange bliver tilfredse eller til de virkeligt alvorligt syge, der har det største umiddelbare behov. Problemet med den type dilemmaer er, at de ikke kan besvares med et enten eller. Det er god pædagogisk praksis at stille det op sådan. Men virkeligheden er, at man netop må forsøge at dele resurserne, så man i vist omfang lever op til begge, selvfølgelig ud fra et humanistisk synspunkt med vægt på det livsreddende.
Jeg glæder mig til de to møder, jeg får mulighed for at deltage i og håber ikke de unge mennesker bliver for skuffede, når de oplever at den fornuftige(oftest kedelige?) politiker må svare henholdende og kompromissøgende, for sådan er virkeligheden.
Pædagogik er svært, det ved jeg alt om, men politik er det også!