Nej Cirkel kaffes logo er ikke racistisk. Højst sexistisk. En smuk profil af en formodentlig afrikansk kvinde til at ”identificere” kaffe! Tegnet flot af Sikker Hansen, som hans bedårende børn på Davre gryn.
Jeg benægter ikke, at det er vigtigt, at vi er opmærksomme på historiske stereotyper, som kan være krænkende. Jeg deler helt klart den opfattelse, at vi som tidligere kolonilande skal erkende mørke detaljer i vor historie. Men det er vel ikke helt galt lige at tage den sunde fornuft med.
Hele den diskussion, der har været på det sidste i medier og sociale medier om politisk korrekthed er lidt for ophedet. I min opfattelse handler det om, at man opfører sig fornuftigt og hensynsfuld. Hvorfor bruge ordet ”neger”, når man er blevet opmærksom på, at det sårer nogen. Jeg kan have mange kritiske holdninger over for elementer i religionen Islam og ikke mindst, hvordan den praktiseres, og dem vil jeg have lov til at fremføre. Men jeg har da ikke behov for at udstille religionens profet på en uheldig måde. Jeg ved, det vil være sårende. Og jeg ved også, at hvis jeg starter dialogen med sårende udsagn, så dør den dialog mellem religionerne, som jeg mener er essentiel for forståelsen og det nødvendige samliv mellem religionerne.
Bag ved hele diskussionen om politisk korrekthed er der også vidt forskellige dagsordener og en del hykleri. Se fx i dag, hvor Pia Kjærsgaard bebrejder Per Clausen fra Enhedslisten, at han samtidigt med, at han tog afstand fra overfaldet på Dan Park, udtalte, at han anså ham for en nar. Man kan næppe sige, at Pia Kjærsgaard normalt holder sig tilbage, når hun forarges, og hun og hendes partifæller er ofte meget opsatte på retten til at sige alt. Per Clausens timing er kluntet, men strengt taget legitimerer han jo ikke volden, blot fordi han er kritisk over for offeret!
Den offentlige diskussion må godt være skarp og levende, men lidt mådehold og respekt for andres holdninger er på sin plads. Lidt sund fornuft ville såmænd også ofte have en gunstig virkning!
-
Seneste indlæg
Seneste kommentarer
- Jørn Baun Christensen til Anmeldelse: Liselotte Højgaard: Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen
- David Volquartz Lebech til Dejlig valgdag
Arkiver
- oktober 2017
- januar 2017
- april 2016
- januar 2016
- oktober 2015
- september 2015
- juni 2015
- maj 2015
- april 2015
- marts 2015
- januar 2015
- december 2014
- november 2014
- oktober 2014
- september 2014
- marts 2014
- november 2013
- oktober 2013
- juli 2013
- februar 2013
- januar 2013
- december 2012
- november 2012
- oktober 2012
- september 2012
- juli 2012
- februar 2012
- december 2011
- november 2011
- oktober 2011
- august 2011
- juli 2011
- juni 2011
- maj 2011
- april 2011
- november 2010
- oktober 2010
- september 2010
- juli 2010
Kategorier
Meta