Jeg anmelder bøger for Historielærerforeningens blad “Noter”. Efter aftale lægger jeg også mine anmeldelser på min hjemmeside
Palle Andersen
Holocaust
Forfølgelse og udryddelse af jøderne, 1933-45
216 sider, Forlaget Ellekær
Når man underviser i “Holocaust”,opstår der spørgsmål som hvorfor? Og hvordan kunne det lade sig gøre? De propagandamæssige fordele i at bruge jøderne som syndebukke kan forklares historisk og politisk. Men når det drejer sig om selve “jødeudryddelsen”, har jeg altid undret mig over den totale mangel på rationalitet i projektet. Langt inde i en storkrig var der vilje til at bruge resurser på at udrydde en befolkningsgruppe, som reelt ikke udgjorde en risiko. Selv mod krigens slutning bliver der brugt enorme resurser på “Endløsung”.
De spørgsmål bliver nok aldrig endelig besvaret, og det sker heller ikke i historikeren Palle Andersens bog “Holocaust”, som er en velskrevet god bog om jødeforfølgelserne i Tyskland fra 1933-1945.
Umiddelbart kan man have den opfattelse, at Holocaust er der skrevet nok om, og det er også et emne, som er bredt belyst. Alligevel kan der være god grund til at anskaffe bogen til skolens bibliotek. Det lykkes forfatteren at give en gedigen og fornuftig oversigt over emnet og en belysning af en række problemstillinger, der knytter sig til det.
Bogen indledes med en kort karakteristik af den ideologiske baggrund for den nazistiske antisemitisme. Næste afsnit beskriver udviklingen af jødeforfølgelserne i tiden før Anden Verdenskrig. Palle Andersen viser den specielle spænding mellem de nazistiske organisationer og den tyske offentlige administration, som på mange måder fortsatte sideløbende med nazismen. Denne indbyrdes spænding og konkurrence skabte særlig grobund for udviklingen af jødeforfølgelserne. Hitlers meget indirekte rolle i den praktiske udfoldelse af jødeforfølgelserne forklares også overbevisende. Begge vinkler var delvist nye for mig og blev en interessant øjenåbner. Den almindelige tyskers forhold til antisemitismen både før og under krigen diskuteres også. Specielt er fortolkningen af befolkningens holdning til jøderne interessant. Forfatteren argumenterer for, at forholdet til jøderne, da krigslykken er vendt, får karakter af en dobbelthed, hvor skyld over for jøderne kombineres med en følelse af jøderne som årsag til de tyske lidelser under de allieredes bombardementer.
Da krigen bryder ud, tager den egentlige udryddelse fart: ghettoisering, folkeflytninger og massedrab i Polens og Sovjetunionen gennemgås. Vejen mod Endløsung og Holocaust bliver gennemgået med fokus på spillet mellem forskellige nazistiske organisationer og værnemagten.
Bogens fremstilling brydes nogle steder af en egentlig kildebehandling. Det gælder en omtale af Klemperers dagbøger til belysning af forholdene for jøder i Tyskland og en omtale af reservebataljon 101, som beskriver nogle ganske almindelige tyskeres forvandling til massemordere. Endelig behandles Himmlers forsøg på gennem breve og taler at forholde sig til de moralske aspekter og den trussel mod SS-mændenes identitet,de voldsomme aktioner kunne udløse.
I nogle afsluttende afsnit gennemgås kort behandlingen af jøderne i de allierede og besatte stater. Forholdene i Danmark og jødernes flugt i 1943 får en særlig grundig belysning.
Bogen har en fyldig litteraturliste og et register. Der er en del sort-hvide illustrationer i bogen. Bogen er trykt i et beskedent udstyr, men billederne er illustrative, og den jævne billedkvalitet gør det næsten lettere at udholde de skræmmende billeder.
Bogen forfalder ikke til kun at begræde de usædvanlig tragiske, og uforståelige hændelser, men forsøger med en række fakta at komme bagom begivenhederne.
I et et kort nærmest efterskriftsagtigt kapitel “En pagt med djævelen” giver forfatteren et tilløb til besvarelse af de spørgsmål, jeg rejste i min indledning. Han giver et godt bidrag til svaret. Han forklarer jødeudryddelsen og fastholdelsen af denne gennem den radikalitet, som den nazistiske antisemitisme udgjorde.
PS. Jeg har rost bogens ret nøgterne tone, men læsningen ender nok for de fleste som for mig med en dyb frustration og undren over, at menneskelig ondskab kan drives så vidt. Og hvordan den frustration formidles i undervisning, er en stor udfordring for den enkelte lærer!
