Den tyske forbundskansler har i de seneste uger ført sig meget stærkt frem blandt andet i Europaparlamentet som en fortaler for en fælles europæisk politik – helt aktuelt på asylområdet. Men jeg fornemmer, at hendes europæiske ”opsang” gælder mere end det område!
Det er positivt, at en tysk kansler i den grad taler med en europæisk humanistisk stemme.
Som tysker, der har boet i DDR har hun en historisk arv. Er man herfra og kan sin historie, ved man mere end i noget andet land i Europa, hvad det vil sige at være flygtning og fordrevet.
Hendes helt personlige oplevelser er fra DDR, hvor der op gennem 1950erne til murens bygning flygtede millioner af borgere mod vest – alle blev modtaget Forbundsrepublikken!
I efterkrigstidens Tyskland blev der med udgangspunkt i den tyske opfattelse af national identitet accepteret tilrejsende/flygtninge fra Østeuropa herunder Sovjetunionen, hvis blot de kunne dokumentere den mindste slægtsforbindelse til tyskhed.
Men historien om tyske flygtninge er ældre. Fra 1930’ernes Nazi – Tyskland flygtede jøder og venstreorienterede i stort tal. De øvrige europæiske lande, herunder Danmark, behøver ikke være stolte over deres manglende åbenhed over for dem, der blev forfulgt af nazisterne.
2. Verdenskrigs krigsbegivenheder medførte også store flygtningestrømme. Specielt tyskere fra de østligste provinser flygtede foran den fremadskridende røde armé i forståelig angst for, hvad de sovjetiske tropper kunne udsætte dem for, ikke mindst i lyset af tyske krigsforbrydelser under de tyske felttog i øst. Danmark tog også tyske flygtninge og sikrede da i et vist omfang, at de overlevede, men der falder voldsomme skygger ind over den danske optræden over for de tyske flygtninge. Det er nok forståeligt, at de på baggrund af besættelsen ikke var særligt velkomne, men der er barske historier om børn, der ikke fik lægehjælp mv.
Og årene umiddelbart efter krigen medførte jo om ikke egentlig flygtninge, så enorme tvungne folkeflytninger til efterkrigstidens Tyskland. I alt 11 millioner tyskere blev flyttet. De 3 millioner fra Sudeterområdet i Tjekkoslovakiet og 7 millioner fra de områder af Tyskland, der blev annekteret af Polen og Sovjet, henholdsvis de vestlige dele af Polen med Schlesien og hele Østpreussen. Kun nogle få hundredetusinder blev tilbage , mange af disse flyttede så til Tyskland i 1970erne og 80erne. Alle disse mange mennesker formåede et krigsødelagt Tyskland at integrere.
Angela Merkel optræder således som en tysk statskvinde, der med udgangspunkt i personlige erfaringer som borger i DDR og den nære tyske historie kender til store flygtningestrømme og den udfordring, de udgør.
Det er også med historisk baggrund, at den tyske kansler understreger, at muslimer er tyske borgere og ikke skal forfølges. Også her er de historiske paralleller ikke svære at få øje på. Det er kun 80 år siden, at nazisterne systematisk forfulgte og forsøgte at udrydde en helt befolkningsgruppe, jøderne, fra Europa, først med lovgivning i 30erne og siden med gaskamre i 40erne.
Det er godt, at en tysk kansler med de historiske erfaringer som baggrund viser vejen for det øvrige Europa.
Prøv lige at overveje, hvordan Europas fremtid ville se ud, hvis den tyske kansler bag sig havde et populistisk fremmedfjendtligt tysk flertal. Tænk, hvis Tysklands kansler førte en politik som en Le Pen eller Pia Kjærsgaard?
