Historiske paradoksparalleller – indvandrerdebat i Politiken 1913
Som historiker og ikke mindst historielærer har jeg altid passet på ikke at lave firkantede og banale historiske paralleller mellem fortid og nutid. Det er “risky business” og ofte utroværdigt.
Alligevel kan det jo godt fascinere én, når der dukker formuleringer og problemstillinger op fra fortiden, hvor man ikke kan undgå at trække en linje til nutiden, hvad man selvfølgelig også godt må, men med forsigtighed.
I den lette genre er en tekst skrevet af en kollega i Ægypten, en hieroglyflærer, for ca. 5000 år siden. Han besværer sig over, at eleverne hellere vil gå i byen og drikke end passe studierne – en tekst jeg ofte har vist mine egne elever, som en dejlig hilsen fra fortiden: “ Jo, det er og har altid været en udfordring at være lærer!”
Jeg sidder lige nu og arbejder med at anmelde en bog af Garbi Schmidt: “Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010”. Det er spændende læsning om Nørrebros udvikling, og det er interessant at se, at uviljen mod blandt andet svenske indvandrere, der var den største gruppe, var ret udbredt. Men nedenstående citat fra Politiken i september 1913 om indvandringen fra Rusland, hvor der havde været voldsomme pogromer, vækker med få omskrivninger minder om en helt aktuel debat. Jeg overlader helt til jer selv at drage konklusioner. Jeg nøjes med eftertænksomhed, for den aktuelle debat har næsten gjort mig tavs!
“Det begynder efterhånden at gå op for byens forskellige myndigheder såvel som for hele befolkningen, at den fortsatte indvandring af polakker og russere, navnlig polske og russiske jøder, vil berede kommunen overmåde betydelige vanskeligheder, og det inden for ret lang tid….men de har opdaget at her er rart at være. Danmark er jo i henseende til social omsorg ret højt, betydeligt højere vel end Rusland. Denne høje standard er vor ære, men det er jo kedeligt, når det bliver skyld i, at andre landes proletarbefolkning strømmer til os, fordi her er gratis læge, medicin, oplysning og mange andre goder af materiel og åndelig art…Deres moralske niveau er ikke på højde med vort… De savner assimilationsevne og assimilationstrang; dansk bryder de sig ikke om at lære…vi skal selvfølgelig være humane og gæstfri. men der er en grænse udover hvilken byen ikke kan strække sig. Den russisk-polske indvandring truer i øjeblikket med at antage et sådant omfang, at byen ikke kan absorbere den, men oversvømmes af den”
(Politiken 1913-her citeret fra Garbi Schmidt: Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010,1915)
