En mur har to sider

Dagmar Mørk-Jensen var medlem af Folketinget i en række år fra 1984. Jeg havde glæden af at samarbejde med hende i mange år som radikal i Ringkøbing Amt, først som kredsformand, da hun flyttede til Holstebro kredsen, hvor hun blev genvalgt, senere som hendes medkandidat.
I denne uge faldt jeg over en bog, som hun og hendes mand Villy havde skrevet om hans erfaringer som modstandsmand og under et tugthusophold i Tyskland i slutningen af krigen. Det var spændende, men hans oplevelser blev sat ekstra i relief, fordi en af hans medfanger hed Erich Honecker. Det betød, at Villy havde udviklet et personligt venskab med den senere østtyske leder og havde en livslang kontakt med ham og andre medfanger, som blev aktive i opbygningen af DDR.
Bogen er ikke noget forsvar for det østtyske styre, men en stille reminder om, hvordan personlige venskaber kan være så stærke, at man kan tilsidesætte en del hensyn og prøve at lade de positive ting, man ser dominere.
Nu var det i midtfirserne ikke så kontroversielt at omgås Honecker. Han var på adskillige officielle statsbesøg i vesteuropæiske lande. Men efter murens fald var Honecker persona non grata. Alligevel svigter Villy og Dagmar ham ikke. Da han ligger ensom og syg tilbage i det sammenbrudte DDR i 90erne vælger de at besøge ham. De vælger at se det menneske, som lider, og de stærke personlige bånd fra tugthustiden forklarer deres loyalitet over for ham.
Jeg har ikke meget tilovers for hverken Honecker eller DDR, men anerkender det mod og den loyalitet, som Dagmar og Villys viser over for en gammel ven.
Rigtige venner synger Jodle Birger, er dem, der støtter, når det går galt. Det er en banal sandhed, men unægtelig svær at efterleve for mange. Det turde Dagmar og Villy, det kan jeg ikke undlade at have respekt for.
Bogens titel er vokset ud af udtrykket, at en sag må ses fra to sider. Det er et mantra, som Dagmar Mørk Jensen som radikal politiker har været helt fortrolig med. Titlen ”en mur har to sider” bliver i sin enkelthed en påmindelse om, at livet altid er mere kompliceret, end de ensidige svar lægger op til. En påmindelse om, at eftertænksomhed, forståelse og insisteren på at forstå livets kompleksitet og undgå de lette svar er vigtigt.