Gavebod og regnearksdemokrati blokerer for en vigtig dagsorden

Valgkampe er en fremragende mulighed for at tage vigtige politiske diskussioner. Denne valgkamp har været præget af den voldsomme modsætning mellem de to statsministerkandidater Det har næsten været en præsidentvalgkamp. Derudover har det været karakteristisk, at begge fløje og mange partier fortløbende er kommet med nye udspil, der enten har haft karakter af gavebod eller været garantier om fremtidige job og milliarder baseret på tekniske beregninger på regneark. Liberal Alliances kandidater har næsten til ulidelighed gentaget deres såkaldte plan, som er “gennemregnet” af Finansministeriet.
Disse forhold er måske baggrunden for, at en måling viser, at danskerens tillid til politikkerne er kommet langt ned. Det giver også rum til luftige alternativer, som partiet, der får alt for gode vilkår på valgbanen.
Det er måske forventeligt,når valgkampen raser, og der er tæt løb. Men det forhindrer en mulighed for at sætte en dagsorden med lidt større perspektiv. Det kunne være om de reelle problemer, vi står overfor, når vi har passeret 2020. Det er voldsomme udfordringer med mangel på arbejdskraft og en skæv fordeling af forholdet mellem ældre og danskere i den arbejdsdygtige alder.
Debatten om den voldsomme udvikling af flygtningeantallet er blevet taget op, men næsten kun ud fra den almindelige danske vinkel : “hvordan kan vi undgå at få flygtninge over vores grænser, nu hvor de i øvrigt vælter ind over Europa”. Man kunne ønske sig en kvalificeret diskussion om, hvordan vi sammen med de øvrige medlemmer af EU løser dette europæiske problem. EU kom på dagsordenen i slutningen af valgkampen, men som en skuffende udmelding fra blå blok. Nu vil blå blok stå sammen om at lade Englands premiereminister David Cameron være deres europæiske forbillede.
Det er fint, at vi i en valgkamp koncentrerer os om de nære problemer, men det kan også blive for snævert, og det har der været en tendens til under denne valgkamp. Værst bliver det , når nogle politikere forsøger at bilde vælgerne ind, at vi kan løse alle problemer alene. Danmark har som land brug for verden,vi lever ikke på en ø. Begivenhederne rundt omkring i verden påvirker os, og vi må tage et medansvar for de problemer, der er. Det kunne godt afspejle sig mere i den politiske samtale, vi tager med hinanden.

Om Johannes

Uddannelse • Aarhus Universitet, Europastudier ved Center for Europæiske kulturstudier, 1994-1996 • Aarhus Universitet , Nordisk sprog og litteratur, 1969-1975. cand. mag 1975 • Aarhus Universitet, Historie, 1973-1975, cand. mag. 1975 • Civilforsvarskorpset, Befalingsmand af reserven 1967-1969, • Viborg Katedralskole , student 1967 Undervisningserfaring • Gæstelærer ved Aarhus Universitet Center for Europæiske Kulturstudier 1999 • Censor ved Aarhus Universitet, Center for Europæiske Kulturstudier , 2001- • Lærer ved Holstebro Gymnasium, 1978-2000, 2002-2007, 2009- • Lærer ved Holstebro Handelsskole, 1975-1978 • Undervisningsassistent, Aarhus Universitet, Institut for Nordisk sprog og litteratur, 1973-1975 • Lærer i dansk for udlændinge, Folkeuniversitetet i Århus 1972-75 Politisk arbejde • Medlem af Europaparlamentet 2007 - 2009 • Statsrevisor 2002- 2007 • Vicepræsident i ELDR 2002- 2008 • Fungerende kulturminister 2001 • Kirkeminister 2000-2001 • Landsformand Det Radikale Venstre, 1997-2000 • Forskellige organisatoriske poster i Det Radikale Venstre 1981- Andet • Medlem af Danmarks Radios bestyrelse 1999-2000 • Organisator af European Youth Parliament i Holstebro, 1994
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *