Når en professor i pædagogik udtaler sig om gymnasieskolen, kan man vel vente det sker på et kvalificeret grundlag. Det var ikke ligefrem tilfældet da Lars Henrik Schmidt i forrige uge – vel inspireret af årets afsluttede studentereksamener – i Politiken gav udryk for en hård kritik af gymnasieskolen. På baggrund af de seneste ugers debat om ekspertudtalelser virkede det helt grotesk, at professorens væsentligste grundlag for at bedømme en helt skoleform var hans egen åbenbart umotiverede og dovne søns oplevelser af gymnasiet :” han havde kun lært at spille bordfodbold og drikke øl”.
Professoren beklagede sig blandt andet over, at sønnen ikke havde lært, hvordan Cæsar blev kejser. Ikke mærkeligt for kejserbegrebet blev først etableret under Cæsars efterfølger Augustus, men han kom til at give navn til det! Professoren lærte det altså heller ikke i gymnasiet!
Det alvorlige er, at Lars Henrik Schmidt slipper af sted med løse påstande, der ikke bygger på forskning men kun hans egne fornemmelser!
Når så han – egentlig lidt grænseoverskridende over for sin egen søn – bruger et så personligt eksempel optræder han egentlig betydeligt mindre ekspertagtigt og mere personligt end Marlene Wind på det sidste er blevet så kritiseret for.
Som gymnasielærer kan man vel kun trække – lidt irriteret – på skulderen. Mon ikke professor Schmidt sammen med sønnens mor skulle have brugt lidt mere tid på at støtte drengens studier. Endelig kan det jo ikke undre, at sønnen ikke gider et gymnasium, som hans kloge fader har skudt ned på forhånd.
Godt at mine vestjyske elever, der scorede et flot snit i historie i år, ikke havde samme handikap!
-
Seneste indlæg
Seneste kommentarer
- Jørn Baun Christensen til Anmeldelse: Liselotte Højgaard: Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen
- David Volquartz Lebech til Dejlig valgdag
Arkiver
- oktober 2017
- januar 2017
- april 2016
- januar 2016
- oktober 2015
- september 2015
- juni 2015
- maj 2015
- april 2015
- marts 2015
- januar 2015
- december 2014
- november 2014
- oktober 2014
- september 2014
- marts 2014
- november 2013
- oktober 2013
- juli 2013
- februar 2013
- januar 2013
- december 2012
- november 2012
- oktober 2012
- september 2012
- juli 2012
- februar 2012
- december 2011
- november 2011
- oktober 2011
- august 2011
- juli 2011
- juni 2011
- maj 2011
- april 2011
- november 2010
- oktober 2010
- september 2010
- juli 2010
Kategorier
Meta