To forrygende avisuger.
Hver år tilbyder danske dagblade ungdomsuddannelserne aviser til undervisningsbrug i 14 dage. På Holstebro Gymnasium arbejder hele danskgruppen sammen om bestillingerne, så vores elever kan få et indtryk af en bred vifte af danske dagblade.
Og vi har arbejdet med at lære elever om nyhedskriterier, nyhedstrekant, placering og brug af rubrikker, forskelle på nyheds og opinionsstof, og hvad er en ”leder”.
Vi har sammenlignet dagblade, og jeg tror, det er lykkedes at få eleverne til at se forskellen på Ekstrabladet og Information, ja også på BT og Politiken. En helt konkret historie om en mand, der havde indtaget alkohol og nået en promille på 5,7 blev i Jyllands-Posten behandlet i et lille nyhedstelegram fra Ritzau, men Ekstrabladet kunne få den nyhed til at fylde en helt side med billede – fra arkivet! Kunne man få det mere pædagogisk klart.
Og der har været udsædvanlige oplevelser de 14 dage. Politiken valgte at bruge en hel dag kun på USA og en hel dags avis kun på Kina. På mange måder er det måske der, fremtiden ligger for aviserne.
Der har også været mere forudsigelige iagttagelser. At både Ekstrabladet og BT vælger at lade Anne Linnets biografi være forsidehistorie med fokus på de seksuelle afsløringer blev bemærket med en vis forståelse for de to avisers foretrukne fokus. At Kristeligt Dagblad dagen efter brugte en helt side på omtale af bogen – og med det seksuelle næsten helt elimineret blev således også lærerigt.
Avisen et truet medie.
Det er jo nok ikke kun for at glæde dansk- og samfundsfagslærere i gymnasiet at dagbladene forærer os gratis undervisningsmateriale. Det er jo i bund og grund et fantastisk reklamefremstød for dagspressen. Tusindsvis af unge bliver tæppebombet med aviser i 14 dage og lærerne står på tæer for at understrege, hvor vigtigt det er at læse avis – også for eksamensresultatet. Og den trykte avis er noget ukendt for de fleste elever. I min nuværende 2HF er det kun 6 ud af 27, der ser en betalt avis hjemme. Og de fleste af de 6 er det det lokale dagblad.
I undervisningen er også indgået en barsk gennemgang af oplageudviklingen. Jeg vidste det godt, men det kom alligevel for mig som et chok, da jeg så de konkrete oplagstal og ikke mindst, da jeg så på udviklingen. Ingen danske dagblade når nu op over 100000 eksemplarer om dagen. Jeg kan fortælle de undrende elever, at I min gymnasietid i 60erne nåede flere i nærheden og over de 200000.
Nettet
Eleverne vil godt læse aviser, men problemet ligger et andet sted. Som optakt til avisugen arbejde vi i klassen med nyhedskriterier og brugte til dette avisernes websider. At undervise giver tit indsigt, som man ikke selv har erkendt tidligere. Det skete her. Når mine elever søger en nyhed på nettet, får de muligheder, som papiravisen ikke kan konkurrere med. Det var ugen med præsidentvalgkamp og Sandy. I min papiravis Politiken kunne man læse en udmærket nyhedsreportage – med et touch af feature om situationen på østkysten, ja man ville måske kunne finde journalistiske fortællinger i verdensklasse, som vi også herhjemme har kendt dem helt tilbage til Johannes V. Jensen og Herman Bangs artikler. Men i forbindelse med nyhedsartikler om Sandy på nettet kunne mine elever vælge at tilslutte sig webkameraer, der sendte direkte fra stormen – det er svært at konkurrere med selv for den dygtigste journalist. Og så er det gratis og hurtigt. Jeg behøver vel ikke nævne, at udbredelsen af i-pad kun gør det endnu værre
Hvad skal avisen
Jeg vil nødig se papiravisens død, men jeg tror, at udvikling vil fortsætte med færre aviser og lavere oplagstal. Interessant er det at enkelte nicheaviser som Kristelig Dagblad klarer sig pænt.
De to ”rigtige tabloidaviser” må kæmpe deres kamp med gratisaviserne, nettet og TV ugebladenes sladderhistorier.
Omnibusaviserne overlever mere og mere på tillæg som egentlig ikke indeholder traditionelt nyhedsstof, men nærmere underholdning og magasinpræget stof med plads til fordybelse. Men disse tillæg er også med til at nedbryde den traditionelle avis som genre med hovedvægten på nyhedsformidling. Det gælder selvfølgelig ikke de nyhedshistorien som journalisten selv arbejder frem. På opslagstavlen i lokale 217 hænger Politikens artikel om ”Nyhedstsunamien”, der blev skabt af ”Martin Storm” historien fra Jyllands-Posten. Der er grund til at vise respekt for den type opsøgende journalistik, som afdækker ellers dunkle sider af samfund og demokrati. Problemer er, at den type journalistik ikke kun er forenelig med papiraviserne, selvom det hovedsageligt er hos disse den for alvor lever. Også andre medier kan opdyrke den opsøgende jounalistik.
Håber vi lærte noget
Mine 2hf’ere skal aflevere en skriftlig opgave om dansk dagspresse om 14 dage og flere af dem vil til juni se avisartikler som eksamensopgaver – nogle vil netop blive forskellen på behandling af samme nyhed i forskellige medier – så må vi håbe, at de lærte noget i disse uger.
Pedellerne skal have sendte et bjerg af aviser til genbrug.
Og jeg må igen gå på skolebiblioteket, hvis jeg vil læse hele viften af aviser.
