Der skal røde til at tryne!
De borgerlige oppositionspolitikere må ligge i hængekøjen og godte sig over den nuværende regerings evne til at tryne mange af de offentlige grupper, hvor de tre regeringspartier nok henter de mange af deres vælgere. Det lykkedes i den forgangne uge Corydon og hans løjtnanter blandt andet forhandlingsleder Barbara Bertelsen at banke gymnasielærerne på plads med hensyn til arbejdsvilkår, så selv en djøf’er kan forstå det. Det er rigtigt, at timetælleriet har været for omfattende i undervisningsområdet, men nu er vi banket i den modsatte grøft med forestillingen om en ”normal” 37 timers arbejdsuge. At kræve en sådan 8-16 timers arbejdsuge for en lærer ville svare til at kræve det for en skuespiller. Mon det bliver djøf-løjtnanternes næste udspil – har man en rolle, hvor man skal tale 20 minutter i hver forestilling kan det kun give 100 minutters arbejde i ugen – så er der jo langt op til de 37 timer!
Det hele er ikke på plads. Gymnasielærerne skal jo stemme om resultatet. Men resultatet af den afstemning er næsten ligegyldigt. Et “nej” kan udløse en lockout, så vi kan tømme en gammel konfliktkasse og få studentereksamen udsat en måneds tid. Enden på det hele bliver jo nok alligevel et lovindgreb. Hele folketinget står jo bag regeringen undtagen Enhedslisten. For at understrege ”normaliseringen” har Barbara Bertelsen i en skrivelse understreget, at det er helt afgørende, at der ikke indgås lokale arbejdstidsaftaler, for så vil rektorerne afgive ledelsesretten.
Og det kommer til at gå på samme måde i folkeskolen, som er økonomisk langt vigtigere end ungdomsuddannelserne. Nok kan regeringspartierne miste lidt sympati hos nogle af deres vælgere, men hvor skal alle underviserne gå hen? Stemme på enhedslisten kan vi jo ikke alle!
