Jeg anmelder bøger for Historielærerforeningen. Her er et eksempel:
Lars Hovbakke Sørensen
En europæisk Danmarkshistorie – fra oldtiden til i dag
672 sider, 399,95 kr. Gyldendal
Da Lars Hovbakke Sørensens ”En europæisk Danmarkshistorie” kom på markedet, lykkedes det forfatteren at få den omtalt både i radio og tv nyhederne. Bogen blev introduceret som det første forsøg på at se danmarkshistorien, som tæt forbundet med europæisk historie. Der var nok en og anden historiker, der ville mene, at det synspunkt ikke var nyt; og retfærdigvis understregede forfatteren også dette i de interviews, som fulgte introduktionen op. Men at se sammenhængen mellem udviklingen i Danmark og Europa så konsekvent og insisterende var ny. Og for den folkelige historieopfattelse var synspunktet nok også nyt, hvilket gav bogens introduktion den brede nyhedsværdi, som det kun sjældent lykkes for en historiker. Tom Buck- Swientys ”Dommedag Als”, der blev forsidehistorie i Jyllands-Posten, er en anden undtagelse.
Hovbakkes bog vil næppe blive læst af mange i sammenhæng, men den er et værdifuldt bidrag til forståelsen af mange elementer i dansk historie. Mange enkeltafsnit vil egne sig fortrinligt til perspektivering i undervisning og til eksamensbrug.
Og Lars Hovbakkes synsvinkel er konsekvent. Allerede i gennemgangen af jægertiden i dansk oldtid understreges sammenhængen med den øvrige europæiske kultur flere gange: ”Denne eksport af kultur… ..er en anden og vigtig årsag til, datidens mennesker i Danmark må betegnes som en del af en fælles nordeuropæisk og europæisk kulturkreds” (s.42),og det fortsætter i hele afsnittet. Umiddelbart synes jeg, at oldtiden fylder lige rigeligt( 140 sider), da mange af forfatterens forsøg på at forbinde europæisk historie med den danske oldtidshistorie kan virke lidt spekulative – omend interessante. Er det fx realistisk at trække en direkte forbindelse mellem mykensk kultur og nordens oldtid ? (S.98)
Da bogen når frem til vikingetid og tidlig middelalder er kildegrundlaget langt bedre, og Hovbakkes paralleller mellem dansk og europæisk politik langt mere værdifulde. Han påviser, hvordan de danske kongers politik, specielt efter Wilhelm Erobrerens ankomst til England i 1066, er tæt forbundet især med det tyske område og de magtkampe, som foregik der. Der bliver generelt fokuseret meget på forbindelserne mellem de danske fyrster, den katolske kirke og de tyske fyrster. Forfatteren får overbevisende påvist sammenhængene mellem tysk politik og dansk. De mange navne kan gøre det svært at følge med. Det betyder, at selvom værket er tilrettelagt som en bred danmarkshistorie, vil læserens udbytte forøges, hvis der er en vis grundviden om dansk og europæisk historie. Den konsekvente fastholden i det internationale perspektiv er spændende, og forfatteren viser et imponerende overblik over dansk og europæisk historie.
Ambitionen er helt tydeligt, at Hovbakkes bog skal være en ”rigtig” danmarkshistorie med den europæiske synsvinkel, og det er svært at skrive en fyldestgørende historie selv på 640 sider. Beskrivelsen af de fyrstelige aktører i europæisk historie fylder meget, men der bliver også plads til kulturhistorie og økonomisk historie. Det kan nogle steder være svært helt at forstå prioriteringen af denne stoftype. Enkelte steder kunne den europæiske synsvinkel forstærkes. Den bliver nævnt, når landboreformerne beskrives, men kunne have haft større vægt. Jeg savner også europæiske paralleller til indholdet i Erik 5. Glippings håndfæstning, som jeg ser som en dansk ”Magna Carta”.
Der er afsat 100 sider til det 20. århundrede. Det er en næsten umulig opgave at beskrive den periodes danske historie i international belysning på så få sider, da internationaliseringen netop i det 20. århundrede har været så omfattende. Det gode overblik fastholdes, og Hovbakkes omfattende viden, ikke mindst om nordiske forhold, som han har skrevet om tidligere, kommer frem. Måske var det en ide at skrive et helt værk om Danmark i det 20.århundrede netop med den europæiske synsvinkel!
Enhver historiker vil i en danmarkshistorie af dette omfang savne detaljer. Jeg har nævnt enkelte, men jeg har i min læsning forsøgt at hæfte mig mere ved de nye vinkler, jeg har fundet. Som eksempel vil jeg nævne en fin påvisning af forskellen i holdningerne til nationalstatens rolle mellem de nordiske lande og initiativlandene til Kul og Stålunionen og det senere EU med baggrund i landenes forskellige oplevelse af Mellemkrigstid og 2. Verdenskrig(s.572).
I en ”hel” dansk historie på så relativt få sider vil der kunne påvises mangler, og nogle prioriteringer kan undre. Men ser man på opgavens omfang, finder jeg, at bogen er et godt og vægtigt indlæg i forståelsen af dansk historie. Forfatteren skal roses for sin insisteren på at nyfortolke og fastholde den europæiske synsvinkel på dansk historie. Det træder særlig tydeligt frem i analysen af de to store tragedier i dansk historie: Karl Gustav – krigene i 1658-1660 og 1864. Ikke mindst her vises i hvor høj grad dansk politik og historie netop ikke skal ses som en isoleret størrelse, men som en del af en europæisk politisk virkelighed. Alene den pointe gør bogen værdifuld både som et element i historieundervisningen, men så sandelig også som bidrag til den almindelige folkelige forståelse af Danmarks historie.
-
Seneste indlæg
Seneste kommentarer
- Jørn Baun Christensen til Anmeldelse: Liselotte Højgaard: Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen
- David Volquartz Lebech til Dejlig valgdag
Arkiver
- oktober 2017
- januar 2017
- april 2016
- januar 2016
- oktober 2015
- september 2015
- juni 2015
- maj 2015
- april 2015
- marts 2015
- januar 2015
- december 2014
- november 2014
- oktober 2014
- september 2014
- marts 2014
- november 2013
- oktober 2013
- juli 2013
- februar 2013
- januar 2013
- december 2012
- november 2012
- oktober 2012
- september 2012
- juli 2012
- februar 2012
- december 2011
- november 2011
- oktober 2011
- august 2011
- juli 2011
- juni 2011
- maj 2011
- april 2011
- november 2010
- oktober 2010
- september 2010
- juli 2010
Kategorier
Meta