Ja til at stille op som folketingskandidat i Holstebro

Radikale Venstre i Holstebro har i dag indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Formålet er igen at få en folketingskandidat i kredsen.
Jeg har sagt ja til at opstille som folketingskandidat i Holstebrokredsen. Hvorfor igen være kandidat, vil nogen spørge? Der er flere grunde til, at jeg har sagt ja:
Jeg kan se, at de politiske problemer står i kø for at blive løst. Jeg vil gerne deltage i den politiske debat fra den stærke platform, det er at være folketingskandidat i en god kreds.
Det har også været væsentligt for mig, at en enig bestyrelse og byrådsgruppe i Holstebro har opfordret mig og bakker mig op som kandidat.
Jeg har selvfølgelig overvejet, om jeg ikke har min alder (66) imod mig. Umiddelbart kunne det sådan ud, når man ser de fleste øvrige kandidater og for så vidt også nuværende medlemmer af Folketinget. Men min alder er næsten en ekstra motivation. Faktisk er 60+ ikke særlig godt repræsenteret i Folketinget i forhold til antallet af gruppen i befolkningen. Og de fleste i min alder har jo stadig et aktivt liv og et stort samfundsengagement, som bygger på et langt arbejdslivs erfaringer. På mærkelig vis har vi i Danmark et lidt andet forhold til alder i politik, end vi ser i mange lande. Det opmuntrer mig – uden sammenligning i øvrigt – at min jævnaldrende Hillary Clinton stadig overvejer at stille op som amerikansk præsidentkandidat.
Det er ikke første gang, jeg påtager mig opgaven som kandidat. Allerede i 1986 sagde jeg ja til at være kandidat til Folketinget og senere til Europaparlamentet. Målet er selvfølgelig at blive valgt. Jeg har været tæt på valg til Folketinget og blev jo medlem af Europaparlamentet i 2007. Jeg møder også med politisk erfaring fra min tid som landsformand, minister og statsrevisor. Men jeg ved, at det politiske arbejde, der skal gøres som kandidat er det samme, om man bliver valgt eller ej.
Som nævnt står de politiske problemer i kø lige for tiden.
Selvom regeringen har gennemført en række reformer, der også har gjort ondt, er vi ikke helt ude af den økonomiske krise. Det gælder jo i øvrigt det meste af Europa.
Jeg har altid været meget optaget af det europæiske samarbejde og den voksende nationalisme bekymrer mig. Og helt konkret har Europa store problemer i sit nærområde. Det gælder både forholdet til Rusland og situationen i Mellemøsten.
Som beboere i denne del af Danmark må vi arbejde hårdt på at få vendt den udvikling, at de store bysamfund mod øst vokser, mens der sker en fraflytning fra vores område. I Holstebro er det endnu ikke kritisk, men hele det vestjyske område svækkes i disse år. Det hjælper ikke, at vi opfatter os selv som ofre, men tager fat på at vende udviklingen og skabe vækst her. Det er en vigtig opgave herfra at understøtte denne udvikling og sikre, at der også tilføres centrale midler til disse områder.
Som radikal har jeg det særlige mål at få vendt den opfattelse, der ifølge en ny vælgerundersøgelse breder sig, at DRV opfattes som ansvarlig for, at dansk velfærd trues. Den misforståede opfattelse vil jeg være med til at vende. Det er oplagt at understrege, at de barske reformer netop skal danne grundlag for skabelsen af job og en fastholdelse af Danmark som et samfund, hvor der velfærd. Partiet er meget optaget af netop at fokusere på de rigtig svage i samfundet og ikke bare administrere velfærden, som vi altid har gjort det. Men jeg er opmærksom på, at partiet har et medansvar for, at vi er blevet opfattet sådan. Det vil jeg også internt gerne være med til at ændre.
De ovennævnte emner er kun nogle få af de vigtige politiske opgaver, det er værd at kæmpe for. Men i politik kæmper man også mod noget.
Jeg vil altid kæmpe mod Dansk Folkepartis populisme og fremmedfjendtlighed, men udsigten til en Venstreregering under ledelse af Lars Løkke er det også værd at bruge energi på at modarbejde.
Ren valgflæsk er det, at partiet Venstre lover milliarder ud i den blå luft til kræftbehandling, men værre er det, at de med et af deres nye udspil vil kriminalisere børn og med et andet sommerudspil vil sortere indvandrere efter religion og etnicitet.
Der er nok at tage fat på nu og i den valgkamp, vi ved kommer snart. Jeg har altså sagt ja til at bruge energi på at kæmpe for stærke radikale værdier, som jeg har gjort de sidste 34 år!