2 eller 4 gør ikke forskel i den enkelte gymnasieklasse

Dansk Erhverv har åbenbart fået en meget gymnasieinteresseret uddannelseschef, der tilsyneladende ser det som sin fornemste opgave at få færre til at gå i gymnasiet. Og de borgerlige partier lapper de tvivlsomme undersøgelser i sig og benytter dem i diskussionen om en reform af gymnasiet.
En undersøgelse fra Dansk Erhverv skulle vise, at eleverne, der kommer fra folkeskolen med kun 2 i snit er med til at ødelægge det for de dygtige elever. Jeg tror ganske enkelt ikke på Dansk Erhvervs talmagi. På Holstebro Gymnasium har man regnet sig frem til at elevantallet med kun 2 i dansk og matematik fra Folkeskolen kun udgør 5 % af skolens elever. Det vil sige ikke engang to elever pr klasse. Jeg har undervist i gymnasieskolen i mere end 35 år. Min erfaring er, at der kan være mange årsager til, at nogle klasser fungerer bedre end andre. En klasse med mange stærke elever har gode chancer for, at alle hæves, men det gør det ikke alene. Holdning og motivering er lige så store faktorer. Og det er oftere de stærke elever, der trækker op end de svage, der trækker ned. Jeg har oplevet klasser, der niveaumæssigt var direkte sammenlignelige. I den ene gik alt godt, mens den anden i alle tre år gik dårligt. Vi måtte som lærere ofte spørge os selv: hvorfor? men det var aldrig de 2-3 fagligt svage elever i klassen, der var afgørende. Ofte var det fagligt dygtige, men meget umotiverede elever, der reelt havde dårlig indflydelse på klassens samlede arbejdsmoral. Allervigtigst er det, når vi tale rom optagelse, at den afgivende folkeskole kan give en god vurdering af elevens mulighed for at gennemføre.
Man kan selvfølgelig godt vælge at udelukke 5% fra gymnasiet og dermed gøre det sværere at komme i gymnasiet end ind på erhvervsskolerne, men man skal ikke bruge forkerte argumenter for dette. Vælger man 7 som adgangskrav reduceres antallet af gymnasielever med 30-40 %. Det tør end ikke Venstre foreslå. For så får vi et elitegymnasium, og det vil give problemer for mange af partiets potentielle vælgere.
En fornuftig justering af den nuværende gymnasieordning kan have god mening. Der er fejl og urimeligheder, men hold fokus på det væsentlige og stop den populistiske talleg.