Paradokser og symbolpolitik

Gad vide om den danske højrefløj har tænkt over, at der ligger et paradoks i forslaget om, at man skal kunne dømmes som landsforræder, når man har været syriensfrivillig. Det må jo være sådan, at man kun kan dømmes for forræderi, hvis man forråder nogen. Og kun ”rigtige” danskere kan forråde Danmark. Jeg har den holdning, at er man statsborger, så er man rigtig dansker! Den holdning deles ikke af alle, for i andre sammenhænge har der været forslag og, at man kunne fratage statsborgerskab fra nogle nye statsborgere for visse forbrydelser. Forslaget om mulig domfældelse af syriensfrivillige er dermed med til at understrege, at de godt nok er landsforrædere, men rigtige danske.
Dette paradoks viser tydeligt, at hele ideen om at dømme syrienskrigere som landsforrædere er ren symbolpolitik. Det er i forvejen svært nok at bevise, at de hjemvendte måtte være terrorister eller krigsforbrydere. Før islamisk stat for alvor gik i aktion i Irak og henrettede vestlige gidsler, blev mange syrienskrigere faktisk betragtet med en vis sympati. Der var enkelte, der var bekymrede for, at de kunne tilslutte sig ekstremistiske grupper, men generelt blev de positivt omtalt. De var jo de eneste, der kæmpede mod præsident Assad, som under russisk beskyttelse kunne forfølge sit folk og har begået mindst lige så mange forbrydelser som Islamisk Stat.
Forsøget på at lukke moskeen i Grimhøj ligner også symbolpolitik. Jeg sympatiserer ikke med de holdninger, som formanden for moskeen har. Hvis det kan bevises, at han eller andre rekrutterer frivillige krigere til ekstremistiske bevægelser, skal de retsforfølges efter gældende lovgivning. Men vi har religons- og ytringsfrihed i Danmark – også for muslimer. Netop i en tid hvor demokratiet presses, må vi fastholde retsstatens og demokratiets grundprincipper.
Vi bør bruge meget mere energi på at tale om, hvordan vi undgår radikaliseringen af unge. Det sker næppe ved at tale om skærpede straffe og eksklusion, men nærmere ved inklusion og integration. Der er mange konstruktive veje at gå. Uddannelse er en af dem. Gensidig respekt er en anden. Den kunne man ønske sig noget mere af lige nu! Der er for mig heller ingen tvivl om, at vi i højere grad må inddrage moderate imamer og muslimer, der kender miljøet, langt mere i arbejdet. Politiet i Århus har faktisk haft positivt samarbejde med det muslimske miljø i Århus og også Grimhøj. Politiet har ikke bedt om at få moskeen lukket – tværtimod. Sjovt nok mener nogle politikere altid, at de er de klogeste, når de opfører sig mest tåbeligt!